Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oskar I, Josef Frans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydeligt Kundskabsomraade paa Videnskabens
forsk. Felter og erhvervede sig en fin æstetisk
Dannelse, ligesom han fik et omfattende
Kendskab til Statsret og Statsforvaltning. Hans
militære Uddannelse forsømtes naturligvis ikke,
men han blev dog aldrig, skønt han i en ung
Alder beklædte høje militære Stillinger (1819
General, derefter i Løbet af en kort Aarrække
Generalfelttøjmester, Chef for Artilleriet i
Sverige og i Norge og for en Kavaleribrigade,
kommanderende General i Skaane og
Storadmiral), udgav militære Lærebøger, og altid med
den største Varme virkede for
Forsvarsvæsenet, Soldat i egl. Forstand; hans Interesser
gik i andre Retninger, idet ved Siden af Kunst
og Litteratur særlig de store borgerlige
Samfundsspørgsmaal som Folkeoplysning og
Strafferetspleje beskæftigede ham og endogsaa fik
ham til at optræde som Forfatter. Saaledes
skrev han 1839 en Række Bladartikler om
Folkeskolevæsen og udgav (anonymt) et Skrift
(»Om straff och straffanstalter« [1841]) om
Strafferetsplejens Omordning, hvori han tager
Ordet for Fangernes Behandling med det Maal
for Øje at føre dem, tilbage til Samfundet,
anbefaler Celle systemets Indførelse, Oprettelse af
Fængselsselskaber o. l. Bogen vakte Opsigt
ogsaa uden for Sverige, blev oversat paa fl. Sprog
og skaffede Forfatteren varm Anerkendelse fra
mange Sider. Ogsaa som Komponist har O.
forsøgt sig, men hvad man har af ham i denne
Retning er af mindre Bet. (Sangkompositioner,
Marcher, Danse, Musik til en Del af et
Syngestykke); større Gavn havde sv. Musik af ham
som Kansler for det musikalske Akademi, det
femte af hans Hverv af lgn. Art, idet han
tillige var Kansler for det fri Kunsters Akademi
og for Universiteterne i Upsala, hvor han 1819
hørte Forelæsninger og førte et kordialt
Samliv med Studenterne, Kria og Lund. Hans
Studieaar afsluttedes 1822 med en større
Udenlandsrejse, paa hvilken han forlovede sig med
Prinsesse Josefine Maximiliane Auguste
Eugénie (f. 22. Decbr 1808, d. 7. Juni 1876),
Datter af Eugène Beauharnais, Hertug af
Leuchtenberg; deres Bryllup stod 19. Juni 1823 i
Sthlm. Aaret efter var O. Vicekonge i Norge,
hvor han sammen med sin Gemalinde tilbragte
et halvt Aars Tid; i samme Stilling fungerede
han ogsaa i nogle Maaneder 1833, men i øvrigt
kom han som Prins kun sjældent til Kria, men
opholdt sig paa et Par kortvarige Afbrydelser
nær, foraarsagede ved Besøg i Udlandet, helst
i Sverige. Forholdet mellem O. og Faderen var
hele Tiden særdeles godt, indtil det henad 1838
antog en noget kølig Karakter, da Karl Johan,
efter at der p. Gr. a. hans afvisende Holdning
over for det liberale Partis Ønsker og hans
Forfølgelser af dets Presse var begyndt at
vokse en Opposition op imod ham, mistænkte
sin Søn for at staa i Forbindelse med de
Misfornøjede, til hvis Planer om at fremtvinge et
Ministerskifte ell. endog Kongens Abdikation
han antoges at have Kendskab. Selv om O. nu
ikke direkte har taget Del i Oppositionens
Forhandlinger, var det dog alm. kendt, at han ikke
billigede sin Faders Fremgangsmaade, og den
derved skabte Misstemning hos den gamle
Konge gjorde undertiden Kronprinsens Stilling
temmelig vanskelig; ved sin Klogskab og Takt
undgik han dog et Brud, og den Forsigtighed,
han her viste, vedblev at være et
fremtrædende Træk hos ham som Regent. Dette fik
Oppositionen ogsaa til sin Skuffelse at mærke, da O.
havde besteget Tronen (8. Marts 1844); thi det
viste sig snart, at den ny Konges liberale
Tendenser var af en højst varsom og moderat
Natur. Vel blev det gamle Ministerium afskediget,
men det liberale Partis Førere fik ikke Sæde
i det ny Kabinet, der mest bestod af Mænd uden
bestemt politisk Farve, og Oppositionens saa
længe og stærkt forfægtede Ønske om en
Revision af Forfatningen med Omdannelse af
Stænderinstitutionen fandt kun en lunken Ven i
Regeringen, hvorfor der heller ikke kom noget ud
af Arbejdet paa Forfatningsforandringen i O.’s
Styrelsestid. Derimod høstede Kongen varm
Tak ved sin Forordning om Ophævelsen af
»Inddragelsesretten« ɔ: Regeringens Ret til at
beslaglægge Aviser ell. helt inddrage dem; thi
først nu var der virkelig Trykkefrihed i
Sverige. Ogsaa Gennemførelsen af lige Arveret for
Mand og Kvinde vakte stor Tilfredshed.
Derimod fik Kongen ingen Glæde af sit store
personlige Arbejde paa Omordningen af
Strafferetsplejen, idet det dertil sigtende Lovforslag
forkastedes; dog blev en Ombygning af
Fængslerne senere vedtaget. Det øvrige
Lovgivningsarbejde i O.’s Regeringstid gik væsentlig ud
paa at fremme Sveriges økonomiske Udvikling,
og dette lykkedes i en saadan Grad, at
Rigsdagen i en Adresse til Kongen (1857) med Rette
kunde sige, at under ham havde Velstanden
udbredt sig i videre Kredse end under nogen
af de foregaaende Konger. Reformarbejdet var
gennemtrængt af en frisindet Aand, men hvilede
paa et konservativt Grundlag, der ingen Sinde
opgaves af O. Samtidig med Næringsvejenes
Opblomstring gennem Toldnedsættelser,
Lavstvangens Ophævelse, Bjergværksdriftens
Frigivelse o. l. Foranstaltninger tog
Samfærdselsmidlernes Udvikling et mægtigt Opsving, der
især kom Industrien til Gode. Ogsaa paa andre
Omraader gjorde Regeringens liberale
Grundsyn sig gældende, f. Eks. ved dens Forsøg paa
at faa Statskirketvangen hævet, hvad der dog
kun delvis lykkedes. Hvad den udenrigske
Politik angaar, stillede O., som Ven af
Nationalitetsprincippet, den ny Faktor i den europ.
Folkeret, sig 1848 paa Danmarks Side mod
Tyskland, lod sv. og norske Tropper lægge i
Kantonnement paa Fyn (1848) og i Nordslesvig
(1849—50) og mæglede Vaabenstilstanden i
Malmö af 26. Aug. 1848, ligesom Sverige og
Norge som Garant for det danske Monarkis
Integritet tiltraadte London-Protokollen af 8.
Maj 1852. Alt 1845 havde han paa det første
nordiske Studentermøde udtalt sig til Gunst for
Tanken om en Sammenslutning af de 3 nordiske
Riger, og det har sikkert i Midten af 1850’erne
været hans alvorlige Mening at hidføre et
nordisk Forbund paa Grundlag af en dynastisk
Union, men Planen lod sig ikke realisere og
maatte opgives. Derimod gennemførte O. en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
