Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ostindiske Kompagnier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
600 à 1000 Tons store, til de indiske Farvande,
som Regel i tre Afdelinger. De udskibede
Varer havde kun ringe Værdi; saa meget højere
derimod de hjemførte. To Gange om Aaret
afhændedes disse ved offentlige Auktioner i
Amsterdams Oost Indische Huys.
Hovedmassen blev udført med stor Fortjeneste for de
hollandske Mellemmænd. Hollands o. K. havde
sin Blomstringstid i det 17. Aarh. Mod dettes
Slutning meldte Omslaget sig. Udgifterne ved
Besiddelsernes Bevarelse og Administration blev
stadig større og dermed Kompagniets Gæld.
Dertil kom indre Forfald. Protektion gik i
Svang hjemme, Demoralisation og Magtmisbrug
derude; Monopolet blev efterhaanden blot et
Skærmbræt, bag hvilket Kompagniets
Funktionærer dækkede deres private Handel og
berigede sig i Konkurrence med den Institution,
hvis Interesser de skulde varetage. Det bragte
ikke synderlig Bedring heri og i den
økonomiske Stilling, at Kompagniet med megen
Fremgang udviklede Plantagesystemet, hvortil
Grunden blev lagt 1719, og som navnlig bragte
Kaffedyrkningen paa Java i Vejret. Kompagniets
Enehandel lod sig i Længden ikke opretholde. 1791
blev der gjort et Forsøg paa at reorganisere
Kompagniet, men det var for sent, 12. Septbr
1795 stilledes det under Statens Administration,
og 3 Aar senere overtog Staten det som
Kronkolonier med Aktiva og Passiva, hvorved dets
Gæld, over 120 Mill. Fl., blev Statsgæld. Hvad
der kunde reddes af det gamle o. K.’s Handel,
overførtes — dog uden særlige Privilegier —
paa det 1824 oprettede, endnu bestaaende
»Nederlandsche Handelsmaatschappij«, der har
bevaret Amsterdam og Rotterdam som
bestemmende Markeder for Kaffe, Rørsukker, Indigo
og Kinabark.
Englands o. K. Endnu før Hollænderne
havde begyndt deres regelmæssige Farter til de
indiske Lande, havde engelske Pionerer søgt
derhen, uden at det dog var lykkedes dem at
etablere en fast Forbindelse. Men Hollændernes
Eksempel vakte engelsk Kappelyst. 1599
tegnedes i London — første Gang i det moderne
Aktieselskabs Form — en Kapital paa 30000 £ for
dermed at grundlægge et engelsk o. K. For dette
udfærdigedes 31. Decbr 1600 kgl. Fribrev, der
sikrede det udstrakte Rettigheder. Kapitalen
var imidlertid bragt op i 69000 £, hvilket dog
ikke udgjorde mere end 1/8 af den Sum,
hvormed Hollænderne kort efter begyndte deres
store Kompagni. Selskabets officielle Navn blev
The Governor and Company of Merchants of
London trading into the East Indies. Indtil
1612 blev der udsendt 9 smaa Flaader,
udrustede hver paa sin særskilte Risiko. I dette Aar
blev imidlertid Kapitalen fast, og samtidig øget
til 400000 £. Nu kom der mere Fart i
Foretagenderne. Inden 1615 var der anlagt Faktorier
paa mange Steder, og Handelen navnlig med
Bomuldsstoffer blomstrede, medens krigerske
Foretagender endnu stod i anden Række. 1635
stiftedes et konkurrerende Selskab, der dog
omsider efter mange Stridigheder 1649
sammensmeltedes med det ældre o. K. Dette havde
imidlertid faaet mange andre Vanskeligheder
at kæmpe med baade hjemme og ude og søgte
uden Held at opnaa Støtte. 1657 satte det sine
Privilegier til offentlig Auktion, — et Skaktræk
for at paakaldte Opmærksomheden for sine
Anliggender. Som Resultat heraf istandbragtes
endnu s. A. en Reorganisation paa Grundlag af
en nytegnet Kapital af 740000 £ og Tilstaaelse
af yderligere udvidede Privilegier fra Karl II’s
Side. Forretningerne tog nu et glimrende
Opsving, og Aktiernes Kurs var 1676 kommen op
i 250 à 300 %. Misundelsen vaagnede.
Konkurrenter, navnlig Turkey Company, beklagede sig
over o. K.’s Import af indiske Tekstilvarer,
andre besværede sig over, at dets Aktiver
efterhaanden var samlede paa forholdsvis faa
Hænder, endelig fandt Hofpartiet, at Kompagniet
var et Whig-Foretagende. Angrebene til Trods
fik det 1683 sine Privilegier fornyede, hvad der
navnlig skyldtes den Behændighed, hvormed
India House’s daværende Leder, Sir Josuah
Child forstod at manøvrere, og sine
Argumenter ledsagede han med fyrstelige Gaver.
Striden fortsattes imidlertid, og den »indiske«
Handels Frigivelse krævedes med stigende
Eftertryk. Truet af et nyt kapitalstærkt Selskabs
Konkurrence maatte o. K. 1693 med store
Stikpenge tilkøbe sig en ny Forlængelse af sit
Fribrev. Uden at ænse dette gav Parlamentet
Aaret efter Handelen paa Indien i Princippet
fri, og for at udnytte den ny Situation kom der
1698 et stort Selskab, General Society, i Stand.
Dets Driftskapital var 2 Mill. £, hvorhos det
stillede andre 2 Mill. £ til Regeringens
Disposition som Laan til 8 % for derigennem at vinde
denne for sig. Den saaledes etablerede
Kamptilstand mellem to rivaliserende Kompagnier
viste sig selvfølgelig meget skadelig, og der
opstod et alm. Ønske om at faa det tidligere
Monopol genindført. Forhandlingerne herom førte
til, at de to Selskaber 1702 blev slaaede
sammen til det reorganiserede United Company
of Merchants of England trading to the East
Indies, der dog alm. fremdeles som tidligere
blev kaldt East India Co. 1708 fik dette alle de
gamle Rettigheder tilbage mod at forstrække
Regeringen med yderligere 1,2 Mill. £ som
rentefrit Laan. Dennes Interesser blev herved
knyttede til Kompagniet med stærke Baand,
hvorfor det herefter ikke blev vanskeligt at faa
Privilegierne forlængede.
Endnu medens man i Hjemlandet stredes om
o. K.’s Eksistensberettigelse, lagde dette i Østen
Grundvolden for sit Kolonialrige. Allerede 1669
havde det faaet overladt af Kronen Byen
Bombay, og 1698 fik det sit første Territorium i den
Landstrimmel ved Hugli-Floden, hvor
Landsbyen Kalkutta snart skulde udvikle sig til et
Magtcentrum. Det varede imidlertid endnu et
godt Stykke ind i det nye Aarh., før
Erobringspolitikken blev forfulgt med Energi og
Planmæssighed, ofte med vekslende Held. De
indbyrdes stridende indfødte Fyrster beredte ikke
Kompagniet store Vanskeligheder. Ganske
anderledes farlige blev Franskmændene, der ved
Aarh.’s Midte havde stor Fremgang i Indien
under de to tapre og glimrende Førere, Dupleix
og La Bourdonnais, som hver paa sin Kant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
