Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 675 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oswaldtwistle - Oswald von Wolkenstein - Oswegatchie - Oswego - Oswestry - Osymandyas - Oszmiana - Otago - Otaheiti - Otalgi - Otaria - Otavalo - o tempora, o mores - ôte-toi de là que je m'y mette - Otfrid - Othello

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Manchester, har stor Bomuldsindustri og (1921)
15125 Indb. I Omegnen findes Kulminer, Stenbrud
og Lervareindustri.
G. G.

Oswald von Wolkenstein
[’åsvalt-fån-’vålk_ən∫ta^in], tysk Digter af tyrolsk Adelsslægt, f.
1367 vistnok paa Tyroler Slottet Trostburg, d.
2. Aug. 1445 paa Borgen Hauenstein. Hans Liv
var meget bevæget og eventyrligt, mest
tilbragt paa Krigstog og Rejser. Han deltog i
Albrecht af Østerrig’s Tog til Preussen, kom
derefter paa Togter helt til Persien og Armenien
og vendte efter 15 Aars Fraværelse tilbage til
Tyrol. Han foretog en Pilgrimsfærd til det
hellige Land og kom tilbage 1401, men snart efter
vovede han sig paa nye Eventyr i England,
Portugal, Spanien og Afrika. 1419 deltog han i
Felttoget mod Hussitterne, hvorefter han levede
paa sin Borg Hauenstein. O. v. W. staar midt
imellem Minne- og Mestersang. Hans
Minnesange er en Blanding af Formfuldhed og
Kunstlethed, men Folkevisens og Minnesangens Toner
gør sig undertiden gældende bos ham, der ofte
dvæler ved sit bevægede Livs brogede
Oplevelser. Hans Digte er udgivne af Beda Weber
(1847), af Schatz og Koller i »Denkmäler der
Tonkunst in Oesterreich mit Melodien« (Wien
1902), i Oversættelse af Schrott (1886), af
Passarge (Reclam Nr. 2839—40). (Litt.: Beda
Weber, »O. v. W. und Friedrich mit der leeren
Tasche« [1850]; Zingerle, »O. v. W.«
[1870]; R. Jenny, »O. v. W.« [1891]).
C. B-s.

Oswegatchie [åz’wi.g_ət∫_i], Flod i U. S. A.,
Stat New York, falder ved Ogdensburg i St
Lawrence efter et Løb paa 225 km.
G. Ht.

Oswego [åz’wigo_u], By i U. S. A., Stat
New York, ligger ved O.-Flodens Munding i
Ontario-Søen og staar ved en Kanal i
Forbindelse med Erie-Sø. O. har Tilvirkning af Mel
og Stivelse samt Indførsel af Korn og Tømmer
fra Kanada. (1920) 23626 Indb.
G. Ht.

Oswestry [’åz_əstri], By i det vestlige
England, Shropshire, 60 km S. f. Liverpool, i en
frugtbar Egn med skovklædte Høje, har en
ældgammel Kirke (St. Oswald), betydelige
Kvægmarkeder, Jernbaneværksteder, Maltgørerier,
Garverier og Maskinfabrikker. 9991 Indb. (1911).
(M. Kr.). G. G.

Osymandyas, iflg. den gr. Forf. Hekatæos
Navn paa en ægypt. Oldtidskonge, der i
Ægyptens Hovedstad Theben skal have opført et
Gravpalads, hvoraf Diodor giver en glimrende
Beskrivelse, der vistnok er hentet fra Hekatæos. O. er
i ethvert Tilfælde ikke nogen nøjagtig Gengivelse
af et virkeligt ægypt. Ord, men det er dog nok
muligt, at kun Slutningen af Ordet er noget
forvansket, og at Beg. er rigtig overleveret. Kong
Ramses II antog nemlig, da han blev Konge, et
officielt Fornavn, som vi gerne læser Osi-marê
ell. Osi-ma-n-reê, og heraf kan Formen
O. nok være opstaaet. Denne Konge har
desuden i Theben opført et Gravpalads, hvoraf en
Del er bevaret til vore Dage; det er det
saakaldte Ramesseion (tidligere ogsaa kaldet
Memnonion). Bygningen kan indtil en vis Grad siges
at svare til Diodor’s Beskrivelse, kun at denne
maa være meget udsmykket og overdrevet, for
øvrigt noget, der er karakteristisk for den
ægypt. gl Litteratur. Hertil kommer, at
Hekatæos ofte beskriver Ægyptens Fortid med
straalende Farver. Bygningen har aldrig indeholdt
Kongens Grav, der laa oppe i Bjergene; den var
kun bestemt til Ceremonier og Højtideligheder
til Ære og Gavn for den afdøde Konge, hvis
Aand efter Døden vistnok tænktes at have Bolig
i Bygningen. (Litt.: Letronne, Mém. sur le
Monument d’Osymandyas i Mémoires de l’Institut
[Paris 1831]).
V. S.

Oszmiana [å∫-], russ. Oshmjany, litauisk
Asmena, Kredsby i polsk Vojvodi Wilno, ligger
49 km SØ. f. Wilno. 8000 Indbyggere.
N. H. J.

Otago [å’ta.go_u], den sydligste Prov. i Ny
Zeeland, har rige Kul- og Guldminer og hører
derfor til de bedst befolkede Dele af Ny
Zeeland. Den er delt i to Dele: O. Portion, 35892
km² med (1921) 137038 Indb. og Southland
Portion, 29359 km² med (1921) 61989 Indb.
M. V.

Otaheiti, ældre Navn for Tahiti.

Otalgi (gr.), Øresmerter.

Otaria, d. s. s. Havodder, se Odder.

Otavalo [åta’wal_å], By i den nordlige Del
af den sydamerikanske Republik Ecuador, Prov.
Imbabura, c. 110 km N. f. Quito, 2550 m o. H.
ved Foden af Vulkanen Imbabura. Den handler
med Korn og Frugt og har lidt
Bomuldsindustri. C. 16000 Indb. 1868 blev O. ødelagt ved et
Jordskælv.
G. Ht.

o tempora, o mores (lat.), »hvilken
fordærvet Tid, vi lever i!«, et Udbrud, som Cicero
gentagne Gange anvender i sine Taler (f. Eks.
mod Verres IV, 56, mod Catilina I, 2).
H. H. R.

ôte-toi de là que je m’y mette
[’o.t-twa-’d-la-kø-з-m-i-’mæt]-] (fr.), ɔ: gaa din Vej, for
at jeg kan sætte mig paa din Plads, rejs dig,
at jeg kan komme til Fadet, en Ytring, der
stammer fra S. Simon og anvendtes paa de
saakaldte Légistes, Strugglere af liberal Farve, der
vilde til Magten.

Otfrid [’åt-] ell. Otfried, Munk i
Benediktinerklosteret Weissenburg i Elsass og vistnok
født i denne Egn, Discipel af den navnkundige
Hrabanus Maurus i Fulda, er Forf. til en kendt
oldhøjtysk rimet »Evangelieharmoni«, Liber
Evangeliorum Domini gratia theotisce
conscriptus. Værket er fuldendt c. 868 og tilegnet Kong
Ludvig den Tyske. Det er skrevet paa Tysk,
dette, som O. siger, »barbariske Sprog«,
hvorfor han gør en ydmyg Undskyldning lige over
for den lærde Verden, medens han forsvarer
sig med, at det dog er hans Sprog (Frankisk)
og hans menige Landsmænds, hvem han gerne
vil unde denne Læsning. Versene, som har
Enderim, er ret ufuldkomne. Indholdet er en
Blanding af barnligfrom Genfortælling af
Evangeliehistorien, spidsfindige Fortolkninger af
Profetierne og højtravende Filosofi. De bedste
Haandskrifter findes i Heidelberg og Wien.
Udgaver ved G. Kelle (1856—81), Piper (1884),
Erdmann (1882—83). (Litt.: Lachmann i
Ersch & Gruber’s Encycl.; Schütze,
»Beiträge zur Poetik Otfrieds« [1887];
Schönbach i »Zeitschr. f. deutsches altertum« [1894
ff.]; Kögel i »Grundriss d. germ. Phil.« 2 II, I,
112 [1901]).
G. S-e.

Othello [dansk o’tælo, eng. o_u- ell. å’þe£o_u]
hedder Hovedpersonen i Shakespeare’s berømte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>