Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Othello - Othere - Othman - Otho, Marcus Salvius - Othrys - Othæmatom - Otiatri - Otis - Otis, James - Otitis - otium - Otley - Otniel - Otocorys - Otologi - Otomaker - Otomi - Otomykose - Otoplastik - Otorrø - Otoskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tragedie af s. N. (ogsaa med Titlen The Moor
of Venice); derefter er Navnet blevet en Art
Fællesbetegnelse for en i Kærligheds- ell.
maaske snarere i Ægteskabsforhold skinsyg Mand.
Det synes ligefrem at være et ital. Diminutiv af
Fornavnet Otho. Shakespeare hentede Stoffet til
sit Digterværk — mener man — fra Italieneren
Giraldi’s Novellesamling Ecatommiti, 7. Nov. i
3. Dekade; der findes Navnet paa O.’s Hustru,
»Disdemona« (ɔ: den ulykkelige), hos
Shakespeare »Desdemona«, men hverken »Jago«, den
onde Fændriks Navn, ell. selve O.’s. Dette har
den eng. Digter maaske taget af en anden gl
Fortælling, som ogsaa John Reynolds (17.
Aarh.’s første Halvdel) kan have benyttet i sin
Fortællingsamling God’s Revenge against
Adultery, hvori baade »Jago« og »O.« forekommer.
For øvrigt har man Eksempler paa Navnets
virkelige Brug i Italien i ældre Tid. O. kaldes
hos Giraldi og Shakespeare »Mor«, hvorved dog
næppe maa forstaas »Morian« ell. Neger,
snarere en Maurer, Nordafrikaner af mørk
Hudfarve; helt sikker var dog maaske ikke
Digterens egen Opfattelse af hans ydre Skikkelse.
Man har ellers villet gøre gældende, at Giraldi’s
»Moro« er fremkommet ved Misforstaaelse af et
venetiansk Adelsnavn, idet der synes at have
været fortalt nogle Ægteskabshistorier om
Patricieren Cristoforo Moro, Statholder paa
Cypern i de første Aar af 16. Aarh.
E. G.
Othere, se Ottar.
Othman [åþ’ma.n], se Osman.
Otho [’o.to], Marcus Salvius, rom.
Kejser, regerede Jan.—Apr. 69. Han var født i
Ferentinum i Latium 28. Apr. 32. Sin Ungdom
tilbragte han i Rom, hvor han tog Del i Nero’s
Udsvævelser. Efter Nero’s Ønske ægtede han
hans Elskerinde Poppæa Sabina, men blev snart
efter sendt som Statholder til Lusitanien, som
han styrede med Dygtighed i 10 Aar. Han
understøttede Galba’s Opstand imod Nero, men
da hans Haab om at blive Galba’s Efterfølger
som Kejser blev skuffet ved, at Galba
adopterede Piso, stillede han sig i Spidsen for de
misfornøjede Prætorianere, som udraabte ham til
Kejser, medens Galba blev dræbt (15. Jan. 69).
Men allerede var en anden Tronprætendent,
Vitellius, optraadt i Germanien, og O. maatte da
skyndsomst ruste sig imod hans Hære, som
nærmede sig Italien. Paa sin Side havde han
foruden Tropperne i Italien ogsaa Legionerne i
Møsien, men disse kunde ikke naa til Italien i
rette Tid. Ved Bedriacum i Norditalien blev O.’s
Hær slaaet af Vitellius’ Legater, hvorefter O.
dræbte sig selv (16. Apr. 69).
H. H. R.
Othrys [’o.trys], det gl Navn paa en
Bjergkæde i Grækenland; kaldes nu Mavrika og
danner Sydgrænsen for det thessaliske
Lavland. Bjergkædens største Højde er 1728 m, og
den bestaar af mesozoiske Kalksten og
Lerskifere samt længst mod Ø. af krystallinske
Bjergarter.
(H. P. S.). N. H. J.
Othæmatom [’o-] (Blodøre), se
Øreblodsvulst.
Otiatri [’o-] (gr.), Læren om Øresygdomme,
se Otologi.
Otis [’o.-], se Trapper.
Otis [’outis], James, amer. Taler
(1725—83). Han var den betydeligste af de
nordamerikanske Talere paa Revolutionens Tid, og hans
flammende, patetiske Veltalenhed havde stor
Andel i Rejsningen mod England. Hans Taler
er dog mest kendte gennem den Begejstring,
han vakte hos andre, og han har selv kun
udgivet et Par politiske Skr: Vindication of the
Conduct of the House of Representatives (1762)
og Rights of the British Colonists Asserted and
Proved (1764).
(T. L.). I. O.
Otitis, se Ørebetændelse.
otium (lat.), Ro, Hvile, Fritid. O. cum
dignitate er hos Cicero (pro Sestio 98) Betegnelsen
for rolige, ordnede offentlige Forhold i
Forbindelse med en hæderlig og retskaffen
Statsstyrelse.
H. H. R.
Otley [’åtfi], Fabrikby i det nordlige
England, Yorkshire, malerisk beliggende ved øvre
Wharfe, 14 km NV. f. Leeds, har Papirmøller,
Uldspinderier og -Væverier, Læderindustri og
Fabrikker for Maskiner for Bogbindere og
Bogtrykkere. I Nærheden brydes udmærkede
Bygningssten, der bl. a. er anvendt i
Parlamentsbygningen i London. (1921) 9531 Indb.
G. G.
Otniel, af Juda Stamme, den første af de
saakaldte »Dommere«.
Otocorys, Slægtsnavn for Bjerglærke
(O. alpestris), se Lærker.
Otologi [’o-] (gr.), Læren om Øresygdommene.
P. Gr. a. det indre Øres Leje dybt i
Hjerneskallens Knogler og dets deraf flg. vanskelige
Tilgængelighed varede det meget længe, inden
der udviklede sig en videnskabelig O. I 17. og
18. Aarh. lærte man Ørets makroskopiske
Anatomi at kende, men det var først i sidste
Halvdel af 18. Aarh., at man begyndte at udføre
nogle Øreoperationer (Kateterisation af Tuba
Eustachii og Trepanation af Processus
mastoideus). Den moderne O. grundlagdes ved Itard’s.
Udgivelse af en klassisk Lærebog (1821), men
det var særlig Helmholtz’ Opfindelse af
Ørespejlet og v. Tröltsch’s Forbedring
deraf samt Toynbee’s Undersøgelser af Ørets
patologiske Anatomi, der gav Stødet til en stærk
Udvikling af denne Videnskab, som senere er
ført frem af talrige Forskere som Wilde,
Schwartze, Lucae, Gruber,
Politzer, den danske Ørelæge Wilhelm
Meyer o. m. fl.
(G. N.). J. M.
Otomaker, Otomaco, sprogligt isoleret
Indianerstamme i den sydamerikanske Republik
Venezuela, hvor den bebor Egnen om Apures
Udspring og skildres som en lavtstaaende
Fiskerstamme med meget mørk Hudfarve.
Ligesom enkelte omboende Stammer bruger O.
Omskæring. O. var en af de første Stammer,
man lærte at kende som Jordspisere, og
Alexander v. Humboldt’s Beretning herom vakte
længe alm. Mistro.
(H. P. S.). K. B-S.
Otomi (Hiaihiu), se Mexiko og
mexikanske Sprog.
Otomykose [’o-]. Dannelse af
Skimmelsvampe i ydre Øregang.
Otoplastik [’o-], Dannelse af ydre Øre ved
Operation.
Otorrø, se Øreflod.
Otoskop, se Ørespejl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
