Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overdikasterium - Overdragelse - Overdragelse af Territorium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oprettedes en for begge Hertugdømmer fælles
Overappellationsret (s. d.).
P. J. J.
Overdragelse, se
Overdragelsesretshandel.
Overdragelse af Territorium, Cession,
er i Folkeretten en Overenskomst mellem to ell.
fl. Stater om, at den hidtidige Indehaver af
Højhedsretten over et bestemt Omraade
(Cedenten) giver Afkald paa denne til Fordel for
den erhvervende Stat (Cessionaren). Nogen
Cession i privatretlig Forstand foreligger
imidlertid ikke, og en saadan folkeretlig
Overdragelse har overhovedet lidet ell. intet tilfælles
med et privatretligt Køb og Salg, selv om der til
Gengæld for Overdragelsen ydes andre Goder,
saaledes Afkald paa Højhedsretten over et
andet Landomraade som f. Eks. iflg. Traktat af
4. Juni 1815, hvorved Danmark mageskiftede
sv. Pommern med Lauenburg, ell. der ydes en
Sum Penge, f. Eks. i Henhold til Traktat af 4.
Aug. 1916 om Overdragelsen af de
dansk-vestind. Øer til De Forenede Stater. Landafstaaelse
fremtræder jævnlig tilsløret som »Forpagtning«,
»Pantsætning« ell. Overenskomst om
»Besættelse og Forvaltning«, saa at det ofte først efter
nærmere Undersøgelse kan afgøres, om der i
Virkeligheden foreligger en Overdragelse (jfr
Okkupation). Det stiller sig tvivlsomt m.
H. t. nogle af de i Folkeforbundspagtens Art.
22 omtalte Mandatomraader, navnlig dem, der
skal styres som integrerende Bestanddele af
Mandatarens Territorium og efter hans
Lovgivning (Dele af Afrika og visse australske Øer),
men der kan dog næppe her, som nogle Forf.
mener, tales om en egl. Afstaaelse til
Mandatarmagterne, saa længe Folkeforbundet
opretholder sin Kontrol med deres Bestyrelse. Paa
den anden Side foreligger der ikke nogen O.,
naar Højhedsretten bevares for den tidligere
Indehaver, selv om en anden Magt for en
begrænset Periode efter Overenskomst udnævner
Regeringen i Omraadet, saaledes som
Folkeforbundet gør i Saar-Distriktet i H. t.
Versailles-Traktatens Art. 49. End mindre foreligger der
en O., fordi andre Magter deler det
paagældende Omraade i økonomiske Interessesfærer
som ved den britisk-russiske Traktat af 31.
Aug. 1907 om Persien, ell. fordi vedk.
Territorium besættes militært af en anden Magt, det
være sig i Krigstid (se Landkrigsret) ell.
under Fredsforhold (se f. Eks.
Rhinlandsoverenskomsten). Hyppigst forekommer
O. a. T. som Resultat af en Krig, hvorfor de
fleste Fredstraktater indeholder Bestemmelser
herom.
Spørgsmaalet om, hvilken Statsmyndighed
der er beføjet til at træffe en folkeretlig gyldig
Beslutning om Landafstaaelse, besvares i første
Række af Statsforfatningsretten i de enkelte
Lande. Efter nogle Forfatninger er
Statsoverhovedet (Regeringen) kompetent, men ofte
kræves Parlamentets Medvirken i Form af en Lov,
saaledes i Belgien, Frankrig, Luxembourg,
Nederlandene, Spanien og siden 1919 ogsaa i
Tyskland — ell. en Beslutning af Rigsdagen, hvilket
gælder i Italien og Danmark, hvor Kongen iflg.
Grundlovens § 18 ikke uden Rigsdagens
Samtykke kan afstaa nogen Del af Landet. Om end
det under parlamentarisk Styre ofte vil være
naturligt at indhente Parlamentets Samtykke
ogsaa til Erhvervelse af Territorium iflg.
Traktat, er dette i de fleste Stater ikke formelt
nødvendigt, dog udkræves f. Eks. efter den belg.,
fr., luxembourgske og nederlandske Forfatning
Lovhjemmel hertil.
Af det i O. liggende Suverænitetsskifte følger,
at den afstaaende Stat fremtidig er afskaaren
fra at udøve nogen Højhedsret over det
afstaaede Omraade, hvor nu kun den erhvervende
Stat er bestemmende, medmindre der ved
Traktat er gjort Indskrænkning heri. Ved
Erhvervelsen bliver saaledes Cessionarens
øverste Statsmyndigheder de raadende, om end den
erhvervende Stats Grundlov som Helhed ikke
kan anses for gældende der uden videre; og
selv om Grundloven foreløbig maatte være
indført ved alm. Lov, maa det vistnok antages,
at der kan ske Ændring heri ad den
sædvanlige Lovgivningsvej, indtil det ny Omraade er
definitivt indlemmet i Staten. Hensynet til de
Bestemmelser i Grundloven, der er knyttede
til Statsomraadets Udstrækning, navnlig dens
Valgordning, vil ofte nødvendiggøre en
Grundlovsændring for at stille den erhvervede
Landsdels Beboere paa fuldtud lige Fod med den
øvrige Befolkning, naar det ny Omraade da ikke
er af ganske ringe Størrelse, saa at det nævnte
Hensyn ikke gør sig gældende. I
Overensstemmelse hermed blev den danske Grundlov
ændret 10. Septbr 1920 efter Genforeningen med
de sønderjyske Landsdele.
Den i det afstaaede Territorium gældende
alm. Lovgivning vedbliver at have Gyldighed,
indtil den ophæves ell. ændres af Erhververen,
hvilket denne som Indehaver af den øverste
Statsmagt til enhver Tid kan gøre. Det er et
Hensigtsmæssighedsspørgsmaal, hvor hurtigt
Cessionaren mener at burde indføre sin egen
Lovgivning. Drejer det sig kun om en lille
Strimmel Land som den, Danmark erhvervede
ved en Grænsereguleringstraktat med Tyskland
af 12. Febr 1900, kan Erhververstatens
Lovgivning uden Vanskelighed indføres straks ved
Indlemmelsen, endog stiltiende. En summarisk
Indførelse kan endvidere ske i noget større
Omraader, f. Eks. de tidligere slesvigske
Distrikter, der efter Freden 1804 indlemmedes i
Danmark, og hvor dansk Lovgivning traadte i Kraft
1. Apr. 1867. Ved Nordslesvigs Generhvervelse
blev dansk Ret faktisk paa fl. Punkter indført,
allerede inden Grænsen var fastsat, idet nemlig
den intern. Kommission, der fra 10. Jan. til 16.
Juni 1920 styrede Nordslesvig i Forbindelse
med den af den danske Regering udnævnte
Administrator, ved Anordning havde sat Dele af
dansk Lovgivning i Kraft, efter at Danmark
den 5. Maj havde besat 1. Afstemningszone. Da
Kommissionens Myndighed var blevet ophævet,
og Danmark helt havde overtaget
Administrationen, blev der dernæst ved kgl. Anrd. i H. t.
den Kongen under Besættelsen tilkommende
Myndighed indført adskillige Love, saaledes
Toldloven, Sundhedsloven, Retsplejeloven,
Straffeloven og en Rk. særlige Love om Domstole
og Politi m. m. Ved et stort Antal Love og
Anordninger (de fleste af 28. Juni 1920) indførtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
