Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overdragelse af Territorium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
yderligere betydelige Dele af dansk Ret straks,
for saa vidt det kunde ske uden Ulempe, men
i øvrigt fra senere Tidspunkter. Efter at den
Traktat, hvorved de allierede Hovedmagter
overdrog Danmark Suveræniteten over
Nordslesvig, var blevet undertegnet i Paris 5. Juli
1920, fandt Landsdelenes Indlemmelse i
Kongeriget Sted ved Lov af 9. s. M., saaledes at
Skæringsdagen for Højhedsrettens Overgang blev
fastsat til den 15, Juni, paa hvilken Dag den
ny Grænse var blevet notificeret Danmark og
Tyskland.
Fastsættelsen af Grænseliniens nøjagtige
Forløb og dens Afstikning i Marken foregaar
derimod ofte først efter Omraadets Erhvervelse og
Indlemmelse i Staten. Saaledes blev det af den
intern. Grænseafstikningskommission, hvori
ogsaa Danmark og Tyskland var repræsenterede,
og som i H. t. Versailles-Traktatens Art. 111
fastsatte og afmærkede den ny dansk-tyske
Grænse, den 25. Novbr 1920 bestemt, at den ny
Grænselinie skulde være gældende fra 1. Jan.
1921 Kl. 8 Form.; Kommissionen godkendte
derefter de ny Grænsekort den 3. Septbr 1921, jfr
Bekendtgørelser af 24. Decbr 1920 og 21. Decbr
1923 (henh. i Statstidende og i Lovtidende).
Til de Problemer, som Overgangstidens
Lovgivning maa tage Stilling til, hører ogsaa
Spørgsmaalet om svævende Retssagers Behandling,
idet det maa afgøres, i hvilket Omfang
paabegyndte Processer skal fortsættes efter
Erhververstatens Lovgivning og for dens Domstole.
For Straffesager gælder den Grundsætning, at
naar Erhververstatens Straffelovgivning
bringes til Anvendelse paa Forbrydelser begaaede
under den tidligere gældende Ret, kan Straffen
vel blive mildere, men ikke strengere end efter
den ældre Lovgivning. De for de sønderjyske
Landsdeles Vedk. i processuel Henseende
fulgte Regler indeholdes for største Delen i en med
Tyskland afsluttet udførlig Traktat af 12. Juli
1921. Udover en saadan særlig Overenskomst
og bortset fra Bestemmelserne i selve
Overdragelsestraktaten giver Suverænitetsovergangen
ofte Anledning til andre Aftaler mellem de to
nærmest interesserede Magter. Saaledes blev
der mellem Danmark og det tyske Rige den 10.
April 1922 i Kbhvn afsluttet et omfattende
Kompleks af Overenskomster om en lang Række
Spørgsmaal, fremkaldt ved Landsdelenes
Generhvervelse.
O. medfører vidtgaaende Retsvirkninger for
det afstaaede Omraades Beboere, som ved
Suverænitetsskiftet løsrives fra den Stat, til
hvilken de hidtil har hørt, og undergives den
erhvervende Stats Herredømme. Hensynet til
Befolkningens egne Ønsker har ført til det ved
mange Landafstaaelser i nyere Tid
virkeliggjorte Krav om, at den paagældende
Landsdels Indbyggere gennem en Folkeafstemning
skal kunne øve Indflydelse paa, om O.
overhovedet skal finde Sted, ell. paa, hvor den ny
Grænse skal trækkes, se Plebiscit. Ved O.
mister Territoriets Beboere deres hidtidige
Statsborgerret, idet det er en enestaaende
Undtagelse, at iflg. Fredstraktaten af 30. Oktbr 1864
Art. XIX Indbyggerne i de tre afstaaede
Hertugdømmer bevarede deres danske Indfødsret,
uanset at Flertallet af dem tillige blev tyske
Statsborgere. Undertiden bevarer de
paagældende derimod deres gl. Statsborgerret uden
at erhverve den ny, hvilket saaledes iflg.
Versailles-Traktaten af 28. Juni 1919 (Art. 36, 79
Tillægget, 91 og 112) gælder de Personer, som
efter 1. August 1914 bosatte sig i de Belgien
overdragne Omraader, visse Kategorier af
Beboerne i det til Frankrig afstaaede
Alsace-Lorraine, de Tyskere, der efter 1. Jan. 1908
bosatte sig i det af Polen og efter 1. Oktbr
1918 i det af Danmark erhvervede Territorium.
Til Tabet af det gl Statsborgerforhold svarer
den statsborgerlige Tilknytning til den
erhvervende Stat, i hvilken det afstaaede Omraades
Beboere som oftest bliver Statsborgere
ligeberettigede med de øvrige, bortset fra de
Tilfælde, hvor der kun tillægges dem en vis kolonial
Borgerret som i de Forenede Staters Traktater
om koloniale Erhvervelser, f. Eks. Traktat med
Danmark af 4. Aug. 1916 om Overdragelsen af
de dansk-vestindiske Øer. Det er for at bøde
paa denne for den enkelte saa indgribende
Følge af O., at de fleste nyere Traktater om
Landafstaaelse hjemler de paagældende Adgang til
inden en vis Frist at forbeholde sig deres gl
Statsborgerret (se Option) under
Forudsætning af, at de var Statsborgere i den
overdragende Stat, da O. efter nyere Retsopfattelse
ikke berører andre Landes Statsborgere, selv
om de er født ell. bosat i det afstaaede
Territorium. At en Del af den overdragende Stats
Borgere saaledes i Kraft af selve
Landafstaaelsen faar en ny Statsborgerret, er en fast
folkeretlig Grundsætning, der imidlertid før
Verdenskrigen kun sjældent er udtrykkelig udtalt
i Overdragelsestraktaterne, som i Alm. kun
forudsætter den i deres Optionsbestemmelser
ell., hvor Regler om Option som i den
danskislandske Forbundslov af 30. Novbr 1918
undtagelsesvis mangler, forudsætter den paa anden
Maade. Det er ligeledes ud fra Hensynet til det
overdragne Territoriums Beboere, at der i
Traktaterne efter Verdenskrigen er optaget
Bestemmelser om Beskyttelse af nationale
Mindretal, som ved Sprog og Sindelag adskiller sig
fna den øvrige Befolkning i den Stat, til hvilken
det af dem beboede Omraade er blevet
overdraget. Saadanne Mindretal skal ifølge disse
Bestemmelser i borgerlig og statsborgerlig
Henseende ligestilles med Statens øvrige Borgere
uden Hensyn til Fødsel, Nationalitet, Sprog,
Race ell. Religion, og der skal m. H. t. Sprog,
Kultur og navnlig Skolevæsen tages vidtgaaende
Hensyn til dem. Tilsidesættes de paagældende
Bestemmelser, kan der klages til Folkenes
Forbund, som paaser deres Overholdelse. Ved O.
af de sønderjyske Landsdele 1920 blev der ikke
paalagt Danmark tilsvarende Forpligtelser over
for det tyske Mindretal, idet dansk Lov og Ret
ansaas for tilstrækkelig Garanti.
Trediemagts Rettigheder kan der ved O. ikke
uden vedk. Stats Samtykke gøres Indgreb i,
saa lidt som i velerhvervede private
Rettigheder. Ifølge Grundsætningen om
Traktatgrænsernes Bevægelighed paavirker en
Landafstaaelse i Alm. ikke gældende mellemfolkelige
Overenskomster paa anden Maade end derved, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
