Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ovidius Naso, Publius - Oviedo - Oviedo, Gonzalo Hernandez de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skabelse og ender med Cæsar’s Forvandling til
en Komet. Som Forbilleder har O. for en Del
benyttet alexandrinske Digtere, men med stor
Frihed. Hans Kunst viser sig navnlig deri, at
han forstaar med megen Afveksling at knytte
de i og for sig ofte ganske usammenhængende
Fortællinger sammen med hverandre. I selve
Fortællingerne kommer der ofte megen
Kaadhed til Syne. Af alvorligere Indhold var Fasti,
en Slags Kommentar til den rom. Kalender,
skreven i elegisk Versemaal. Til de forsk.
Festdage knytter O. her rom. Sagn ell. Myter
ell. ogsaa Skildringer af selve de religiøse
Fester med det dertil hørende Folkeliv. Han fik
kun Halvdelen af Værket færdig, de 6 Bøger,
som behandler Aarets 6 første Maaneder. Saa
ramtes Digteren af Augustus’ Unaade og blev 8
ell. 9 e. Kr. sendt i Forvisning til Tomi i Møsien
ved Sortehavets Kyst. Som Aarsag til
Landsforvisningen angaves hans Ars amandi, hvis
Tendens stod i den skarpeste Modstrid med
Kejserens ivrige Bestræbelser for Sædelighedens
Fremme, men da det var en halv Snes Aar,
siden dette Digt var udkommet, har denne
Grund næppe været den afgørende. Da O.
imidlertid selv angiver som Grund, at han har faaet
noget at se, som han ikke maatte se, uden dog
at udtrykke sig tydeligere, har man ment, at
den egl. Grund var den, at han var bleven
Medvider ved en ell. anden Skandalehistorie
ved Hoffet, og at Augustus da særlig har følt
sig foranlediget til at fjerne ham, fordi han saa
en Forbindelse mellem hans Digtervirksomhed
og den sædelige Fordærvelse, som bredte sig
lige til Kejserens egen Fam. For den muntre
Levemand var det et haardt Slag at maatte
forlade Hovedstaden og tage Bolig i en Afkrog
af Riget, i en øde Egn med et barskt Klima.
Hans Hustru — han var gift for tredie Gang,
efter at hans to første Ægteskaber var endte
med Skilsmisse — blev endda tilbage i Rom. I
Landflygtigheden skrev O. to Digtsamlinger,
Tristia (5 Bøger) og Epistulæ ex Ponto (4
Bøger), som indeholder Breve (i elegisk
Versemaal) til forsk. Han anraaber her idelig
Kejseren om Naade og søger at rense sig i hans
Øjne, og til Vennerne og indflydelsesrige Mænd
i Rom skriver han for at bede dem om at tale
hans Sag. Men hans Bestræbelser blev
frugtesløse, og han maatte blive i Tomi til sin Død.
— Af O.’s Digte er endnu at nævne et polemisk
Digt Ibis og Læredigtet Halieutica (om Fiskeri),
hvoraf kun en Del er bevaret.
O.’s Digte foreligger i talrige Udgaver.
Samlede Udgaver er bl. a. leverede af D. Heinsius
(3 Bd, Leyden 1629), N. Heinsius (3 Bd,
Amsterdam, 1656—61), Burmann (4 Bd, Amsterdam
1727), Riese (3 Bd, Leipzig 1871—74), Merkel og
Ehwald (3 Bd, Leipzig 1883—88 o. oft.) samt
Sedlmayer, Zingerle og Güthling (Prag
1884—86). Amores er særlig udgivet af Martinon (med
fr. Oversættelse og Noter, Paris 1897), Heroides
af Loers (2 Bd, Köln 1829—30), Palmer (Lond.
1874 og Oxford 1898) og Sedlmayer (Wien 1886),
Ars amandi af Williams (Lond. 1884) og Brandt
(Leipzig 1902), Metamorphoses af Gierig (2 Bd,
Leipzig 1804—07), Haupt og Korn (2 Bd, 1. og 4.
Opl., Berlin 1915) og Magnus (Berlin 1914), Fasti
af Gierig (Leipzig 1812), Merkel (Berlin 1841)
og Peter (4. Opl., Leipzig 1908), Tristia af
Merkel (Berlin 1837) og Owen (Oxford 1889),
Epistulæ ex Ponto af Korn (Leipzig 1868) og Keene
(Lond. 1887), Ibis af Ellis (Oxford 1881). Dansk
Oversættelse af Metamorphoses ved Meisling
(Kbhvn 1831) og W. Rosenberg (Kbhvn 1918),
Ars amandi ved W. Rosenberg (Kbhvn 1917),
Tristia ved Falster (Kbhvn 1719). Enkelte Digte
af Amores er oversatte af J. L. Heiberg
(»Poetiske Skrifter« VII). (Litt.: J. Masson,
Ovidii vita [Amsterdam 1708]; E. Nageotte,
Ovide, sa vie et ses oeuvres [Dijon 1872]; P.
Levin, »O.’s Ungdomsdigtning« [Kbhvn 1898]).
H. H. R.
Oviedo [å’wjæðå], Provins i det nordlige
Spanien, grænser mod N. til Havet, mod Ø. til
Prov. Santander, mod S. til Leon og mod V.
til Lugo. 10895 km2 med (1920) 743726 Indb. ell.
68 paa 1 km2. Gennem O.’s sydlige Del
strækker sig fra Ø. til V. de Kantabriske Bjerge
(Kulminationspunkt 2665 m), hvorfra udgaar
mod N. talrige parallelle Udløbere, mellem
hvilke strækker sig dybe, veldyrkede, af
Bjergstrømme vandede Dale. Nærmest Kysten
strækker sig et c. 100 m højt Plateau, der ender i en
stejl og sønderreven Klippekyst. Klimaet er
fugtigt og det koldeste paa den Pyrenæiske
Halvø, og det hænder af og til, at Sneen ligger
Sommeren over paa de Kantabriske Bjerge.
Bjergskraaningerne har smukke Skove, hvor
Kastanjen er det fremherskende Træ. I de
dybere Dale modnes Vindruen; men for øvrigt er
Rug, Spelt, Bælgsæd, Roer, Kartofler og forsk.
Frugttræer de vigtigste Kulturplanter. Da der
baade findes udmærkede Enge og
Bjerggræsgange (Puértos), spiller Kvægavlen en
betydelig Rolle. Det samme gælder Fiskeriet samt
Bjergværksdriften, hvis fornemste Produkt er
Kul og dernæst Zink, Jern, Brunsten, Gagat og
Marmor. Industrien er forholdsvis vigtig og
tilvirker Jern-, Staal-, Glas-, Bomulds- og
Lærredsvarer samt Fajance. Udførslen bestaar
væsentligst af Mineraler. Den vigtigste Havn er
Gijon, men desuden findes fl. brugbare Havne.
Prov. deles i 16 Distrikter. —
Hovedstaden O. ligger omgiven af Bjerge paa en
frugtbar Slette 25 km S. f. Havet. (1920) 69400 Indb.
O. har en gotisk Domkirke (paabegyndt 1388)
med Kongegrave, et gl. Slot, fl. Paladser, Univ.
og Lærerseminarium og er Sæde for en
Guvernør og en Appeldomstol. Endvidere findes en
kgl. Vaabenfabrik samt Tilvirkning af Læder,
Hatte, Tæpper, Dækketøj og Chokolade. O.
spillede i Middelalderen længe en stor Rolle som
Midtpunkt for Kampen mod Maurerne og var
de asturiske Kongers Residens, indtil Gammel
Kastilien erobredes, hvorefter Residensen
flyttedes til Leon. I Nærheden af O. ligger
Badestedet Caldas de Priorio.
(H. P. S.). C. A.
Oviedo [å’wjæðå], Gonzalo
Hernandez de, sp. Historiker (1478—1557). Han
oplevede meget i sit Liv. Som Kriger møder vi
ham baade ved Granadas Erobring og siden i
Italien, hvor han kæmpede under Gonzalo de
Córdoba; men hans Oplevelser og for en
væsentlig Del hans Forfattervirksomhed staar i
Forbindelse med den nye Verden. O. kendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
