Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oviedo, Gonzalo Hernandez de - Ovifak - Ovis - Ovister - Ovn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Columbus personlig baade før og efter hans
Opdagelsesrejse, og i 1514 drog han selv for
første Gang til Amerika, som han siden
besøgte fl. Gange. En Frugt af hans herved
vundne Kendskab til de nyopdagede Lande er
Sumario de la natural y general historia de las
Indias (1525), der efterfulgtes af La historia
natural y general de las Indias, Islas y Tierra
Firme del mar oceano (1535—57). Disse Bøger
har just ikke Værd ved deres litterære Form,
men ved de positive Data, de indeholder. O.
skrev desuden ogsaa andre Bøger, endog paa
Vers, samt en Ridderroman, og oversatte en
Samling mystiske Betragtninger fra Italiensk.
E. G.
Ovifak, d. s. s. Blaafjeld.
Ovis [’o.-], se Faar.
Ovister kaldtes i 18. Aarh. Tilhængerne af
den Anskuelse, at Fostret alene ell. væsentlig
udvikler sig af det kvindelige Æg. Oprindelsen
til denne Opfattelse blev given ved de i øvrigt
udmærkede Undersøgelser over Befrugtning og
Fosterdannelse af Harvey og Regner de Graaf
i 17. Aarh. Ingen af disse kunde, ved de
Hjælpemidler, der stod til deres Raadighed, paavise
nogen mandlig Sæd i Livmoderen efter
Befrugtningen. De antog derfor, at den mandlige
Sæd ikke direkte deltog i Fosterdannelsen, men
virkede enten som en Slags »Smitte«
(Contagium) (Harvey) ell. ved mystiske gasformede
Bestanddele (aura seminalis) (de Graaf). Denne
Opfattelse udvikles ensidig af en Rk. Biologer
i 18. Aarh., gennem hvilket der førtes en lang
Strid herom med de saakaldte Animalkulister,
der hævdede en lige saa ensidig, ganske modsat
Opfattelse (se i øvrigt Befrugtning).
(S. T.). J. P. H.
Ovn, lukket Ildsted, bestemt til at afgive
Varme. I det daglige Liv er O.’s Opgave oftest
at opvarme Luften i Lokaler som Stueovn
(Kakkelovn, Kappeovn) ell. Vand (Badeovn); i visse
Tilfælde som ved Stegeovnen modtages Varmen
som Regel udvendig fra og afgives til O.’s
Indhold, ell. som ved Strygeovnen indvendig fra
og afgives til Overfladen; de ældre Bagerovne
opvarmedes først ved, at Brænde forbrændtes
paa deres Herd, derefter ragedes det ud, og
efter at Herden var renset, indsattes Brødet (se
Brød).
O. finder Anvendelse ved næsten alle tekniske
Processer og da i Former afpassede efter disse.
Der kan her saaledes henvises til Artiklen om
Glas, Kalk o. l. Særlig Bet. har O. i
Metallurgien hvor den har til Opgave enten at bringe
et Metal til at gløde, at smelte det, at forandre
dets Natur f. Eks. ved Afkulning af Raajern, at
tilvejebringe Smedejern ell. Staal ell. omvendt
af Smedejern ved Kulning at tilvejebringe Staal
ell. at fremstille det af dets Malme; i visse
Tilfælde forenes fl. af disse Opgaver i samme O.;
saaledes reduceres i Højovne først Malmen til
Raajern, dernæst smeltes dette. Ligeledes
anvendes O. ved de indledende metallurgiske
Processer, f. Eks. Ristning. Tillige ved
Forbrænding af Affald fra store Byer, Lig o. s. v.
O. kan inddeles paa forsk. Maade, dels efter
deres Opgaver, dels efter deres Form. De, hvis
væsentligste Udstrækning er i Højden, kaldes
saaledes Skaktovne, de store Skaktovne,
som benyttes navnlig ved Jernudsmeltning,
Højovne, de, hvis væsentligste Udstrækning
er i Længde og Bredde, Herdovne; naar
Flammen fra det sidestillede Ildsted stryger
hen over Herden, kaldes Herdovnen ogsaa
Flammeovn. O. kan ogsaa inddeles efter
Brændselet, og her kommer det i Betragtning,
om det Materiale, der skal opvarmes, taaler at
komme i Berøring med Brændselet ell. som ved
Digelovne (se Digel) og ved Muffelovne (se
Muffel) maa isoleres fra dette.
Brændselet kan være fast, flydende ell.
luftformet; i særlige Tilfælde er det Materialet selv,
der afgiver Brændselet, saaledes som ved
Bessemering og ved Ristning af Kiser, i den senere
Tid anvendes mere og mere Elektricitet;
elektriske O. er beskrevne under Aluminium. Det
faste Brændsel kan være i sin oprindelige
Tilstand som Træ, Tørv og Stenkul eller i
forberedt Tilstand som Trækul, Tørvekul,
Koks og Cinders; Stenkul og Cinders har
her den langt overvejende Betydning; hvor der
fyres med fast Brændsel, anvendes som Regel
en Rist i O.; Højovnen danner en Undtagelse
herfra. Flydende Brændsel, Petroleumsrester o.
l., som nu er saa alm. ved Dampkedelfyr er i
Metallurgien nu kommen frem i første Rk.
Mere og mere anvendes i vore Dage det
luftformede Brændsel, særlig til mindre Ovne.
Undtagelsesvis som til Laboratoriebrug, hos
Guldsmeden o. l., anvendes ligefrem
Belysningsgas, dog i Form af Kogegas (se Gas); denne
Gasart har i den senere Tid faaet Betydning til
i Glødeovn at cementere Panserplader, for at
de kan faa en meget haard Overflade; som
Regel anvendes Generatorgas (se
Gasfyring), frembragt ved ufuldstændig
Forbrænding af Brændselet (Stenkul, sjældnere Træ,
Træaffald og Tørv) i den saakaldte
Gasgenerator, der enten kan være fritstaaende ell.
indbygget i den paagældende O. Den fornødne
Træk gives der O. som Regel ved en Skorsten,
som tillige har til Opgave at bortføre
Forbrændingsprodukterne, Røgen, der foruden Gasarter
kan indeholde mere ell. mindre Kul (Sod) og
Aske og derved være til Besvær, om den ikke
lededes op i Luften; dog findes ogsaa vigtige
O., der arbejder med Trykluft, saaledes f. Eks.
Højovnen.
I mange Tilfælde er det uundgaaeligt, at der
maa spildes en Del Varme ved O.’s Drift. Det
maa betegnes som et af de største tekn.
Fremskridt, at man har forstaaet mere og mere at
gøre denne Spildevarme nyttig, og det
endog for samme O. paa fl. Maader. Naturligst
falder det at benytte den til Forvarmning af det
Materiale, som skal behandles i O.; denne kan
ske enten i den fra Fyret vendende Ende ell. i
den herfra til Skorstenen førende Kanal, Fuksen;
Spildevarmen kan gøres mere direkte nyttig for
selve O., ved at man lader dem opvarme
Trækluften, som passerer et eget Rørsystem af
ildfaste Sten, en saakaldt Rekuperator, men
langt bedre sker det ved Siemens epokegørende
Opfindelse Regeneratoren, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
