Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ovn - Ovnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opvarmning baade af Gas og Trækluft, tilvejebragt ved
to Dobbeltkamre, af hvilke det ene
Dobbeltkammer gennemstrømmes og opvarmes af Røgen,
der gaar fra O. til Skorstenen, medens det
andet gennemstrømmes af Gas og Luft, hver for
sig, der gaar til O., og Dobbeltkamrene efter
passende Tid stadig skifter Rolle; det nærmere
er beskrevet under Martin-Processen. Forlader
Røgen O., uden at alt brændbart i den er
forbrændt, opstaar et Tab i Varme, der kan være
langt større end det direkte Varmetab, at
Røgen gaar bort ved en Temp., der ligger
betydelig over den alm. Ved enkelte O., saasom
Højovnen, er Røgen, Gigtgassen, ligefrem et
værdifuldt Brændsel, og det maa betegnes som
et af Teknikkens allerstørste Fremskridt, at
man har forstaaet at gøre den nyttig som
saadan. Først var det til Ristning af Malmen, til
Brænding af Kalken, til Forvarmning af
Blæsten, til Fyr under Dampkedler, der skulde
drive Cylinderblæserne, hvorfra Blæseluften
kommer, — her kan indskydes, at ved
Puddelovne benyttes ligefrem den hede Røg til at drive
Dampkedler —, senere er man gaaet videre,
idet man efter en omhyggelig Rensning af
Gassen sender denne direkte til uhyre store
Gasmaskiner paa indtil 6500—7000 HK. og maaske
mere.
O.’s Materiale retter sig efter dens
Anvendelse og efter dens Temperatur; jo hedere den
er, des mere maa man anvende mere og mere
ildfast Materiale af Ler, Kvarts ell. Kalk med
Magnesit, og des mere henvises Jern til at spille
en underordnet Rolle som Armatur ell.
Beklædning og maa afkøles ved gennemstrømmende
Vand, hvor det ikke kan undgaas at lade Heden
paavirke det. O. har ofte en indvendig
Beklædning, en Kerne ell. et For, som maa være
til at forny paa en simpel Maade, da det
angribes stærkest af Ilden; ved visse
metallurgiske Processer kan Ovnforet komme til at
spille en meget vigtig Rolle. For øvrigt kan der
ikke siges meget om O.’s Konstruktion i Alm.,
endog den for Stueovnen uundværlige Dør og
Risten kan mangle, og O. kan være et muret
Kammer med Huller til Trækluftens Indførsel
og Kanal til Røgens Bortskaffelse.
O.’s Drift kan være afbrudt ell. fortsat, hvad
der allerede kendes fra Stueovnene. Gasfyring
egner sig som Regel kun for O. med fortsat
Drift; denne kan som ved Højovnene vare i
Aarevis.
Som Eksempel paa O. vises her en
generatorgasfyret rekuperativ Smedeovn af System
Hermansen (Fig. 1). Generatoren er indbygget i
Ovnen og ses tilhøjre. Godset indbringes
gennem Hejsedøren tilvenstre. Rekuperatoren
ligger foroven i O. Øverst til højre ses
Aftrækket.
Fig. 2 forestiller en oliefyret Hærde- ell.
Glødeovn fra Nordiske Mekaniske Værksteder.
Oliebrænderen ses tilhøjre. O. er forsynet med
Blæstforvarmer (den tykke Kappe uden om
det lodrette Aftræksrør foroven).
(F. W.). D. H. B.
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
