Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oxyrhynchos - Oxysalte - Oxysyrer - Oxytonon - Oxytropis - Oxyuris - Oxætylsulfonsyre - Oyama, Ivao - Oyampi - Oyana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig hellig og for Symbol paa Byens højeste
Guddom, hvorfor det ansaas for en stor Synd at
dræbe ell. spise den. Det fortælles, at det i
Romertiden endog kom til Krig mellem
Indbyggerne i O. og Nabobyen Kynopolis, fordi en
Mand fra den sidstnævnte By havde fanget og
spist en saadan Fisk. Levninger fra
Oldtidsbyen O. er yderst sparsomme, men systematiske
Undersøgelser af Gravpladserne ved O., der
skyldes engelske lærde, har fra 1897 bragt en
Mængde Papyrus’er med gr. Tekster for Dagen.
Der er fundet saavel Brudstykker af litterære
Værker som alle Slags Aktstykker, hvilke sidste
er af største Vigtighed til Kendskab om
ægyptiske Forhold i Ptolemæer- og Romertiden.
Uheldigvis er de fleste Tekster ufuldstændige,
da Papyrus’erne ofte er blevne anvendte til
Mumiehylstre o. l. og derfor er blevne klippede
itu i Oldtiden. De fleste af de i O. fundne gr.
Tekster er udgivne og tolkede af Grenfelt og
Hunt: The O. Papyri (Bd I—VII 1898—1913).
Flere af Aktstykkerne er siden blevne Genstand
for filologiske og arkæologiske Afhandlinger. I
Middelalderens ældre Dage var O. en Munkeby.
I O. og Omegn fandtes der engang 10000 Munke
og 12000 Nonner.
V. S.
Oxysalte [’å-], se Salte.
Oxysyrer [’å-] er saadanne organiske Syrer,
som er afledede af andre Karbonsyrer derved,
at eet ell. flere Brintatomer i Radikalet er
erstattede af Hydroxyl; Glykolsyre CH2OH . COOH
er saaledes O. af Eddikesyre CH3 . COOH,
Salicylsyre C6H4(OH) . COOH er Benzoesyrens O.,
Vinsyre C6H2(OH)2(COOH)2 er Dioxysyre til
Ravsyre C2H4. (COOH)2 o. s. v. O. er paa een
Gang Syrer og Alkoholer ell. Fenoler; de
danner derfor Æterarter saavel med Syrer som
med Alkoholer. Alt efter som Hydroxylgruppen
er bunden til det 1., 2., 3. o. s. v. Kulstofatom,
regnet fra Karboxylgruppen, skelner man
mellem α-, β-, γ- og δ-O. γ-O. gaar særlig let
over til Laktoner, indre Anhydrider, som
opstaar derved, at der udtræder Vand af det
enkelte Syremolekyl, f. Eks.: CH2(OH) . CH2 .
CH2 . COOH ÷ H2O = CH2 . CH2 . CH2 . CO . O.
(O. C.). R. K.
Oxytonon [’å-] (gr.) kaldes som Modsætning
til Barytonon et Ord, hvis sidste Stavelse
er skarpt betonet.
H. H. R.
Oxytropis DC., Slægt af Ærteblomstrede
(Astragel-Gruppen), fleraarige Urter,
Halvbuske ell. undertiden tornede Buske med
finnede Blade. Blomsterne, der sidder i Klase,
Aks ell. Hoved, har purpur, violet ell. hvid
Krone; Kølen er lang og spids. Bælgen, er rumdelt.
Over 150 Arter paa den nordlige Halvkugle,
Mange er gode Foderurter, der dog ikke dyrkes
i Norden; enkelte kultiveres som Prydplanter.
A. M.
Oxyuris [’å-], se Børneormen.
Oxætylsulfonsyre, Isæthionsyre, CH2
OH . CH2(SO2OH), faas ved Indvirkning af
Glykolklorhydrin paa Natriumsulfit og danner
henflydende Krystalnaale; dens Amidoderivat er
Aminoisæthionsyre eller Taurin,
CH2(NH2). CH2(S02OH). O. opstaar ogsaa ved
direkte Forening af Ætylalkohol med
Svovlsyreanhydrid, idet der samtidig dannes
Karbylsulfat, C2H4(SO3)2, som med Vand gaar over
til Æthionsyre, CH2(S020H) . CH2O(SO2OH).
(O. C.). R. K.
Oyama [’åjama], Ivao, Fyrste, jap.
Feltherre, f. 1842 i Kagoshima, Prov. Satsuma, d.
Decbr 1916 i Tokio. O., der var Nevø af den
senere Marskal Saigo Takamori, deltog som
Fører af et
Satsuma-Kompagni
i Rejsningen
mod
Shogunatet. Efter
Omvæltningen 1868
var
Hærorganisationen en af
det ny Japans
første Opgaver.
O., der tildels
var opdraget i
Frankrig,
sendtes til Paris
som
Militærattaché og
overværede som
saadan den
fr.-tyske Krig.
Efter sin
Hjemkomst avancerede han hurtigt til General og
udmærkede sig i Kampene mod den oprørske
Satsumaklan (1877). Efter Borgerkrigen sendtes
O. atter til Udlandet for at studere europæisk
Militærvæsen, navnlig i Berlin. Hjemkommen til
Tokio blev han Jamagatas Stabschef og
udnyttede nu sine Erfaringer til sammen med denne
at gennemføre den store Reorganisation af den
jap. Hær og dens Uddannelse. I Jamagata’s
første Ministerium 1890 blev O. Krigsminister,
men under den kin.-jap. Krig (s. d.) tog han
selv Kommandoen over 2. Armékorps og
erobrede baade Port Arthur og Weihawei. Til Løn
udnævntes han til Marquis og blev 1898
Feltmarskal. Efter Krigen blev han paany
Generalstabschef 1890—1904 og havde som saadan en
stor Del af Æren sammen med Jamagata for
den glimrende Hærorganisation, der stod sin
Prøve i Krigen mod Rusland 1904—05. Ø. førte
selv Hæren med overlegen Dygtighed og
tilføjede Russerne de store Nederlag ved
Liaotung, Sha-ho og Mukden, Decbr 1905 vendte O.
tilbage til Tokio og overtog atter sin Post som
Generalstabschef. 1907 udnævntes han til
Fyrste. (Litt.: J. Morris, Makers of Japan
[Lond. 1906]; de la Mazelière, Le Japon
V 57).
F. de F.
I. Oyama. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>