Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 726 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oyana - Oyapock - Oyens, David - Oyonnax - Oystermouth - Ozark Mountains - Ozene - Ozerov, Vladislav Aleksandrovitsch - Ozieri - Ozobromtryk - Ozokerit - Ozon

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Guyana, hvilket Landomraade skylder O. sit
Navn. De er Agerdyrkere og kendt for deres
pragtfulde Fjerprydelser. O. er en af de meget
faa Stammer i det tropiske Syd-Amerika, som
anvender Ligbrænding. (Litt.: C. H. de
Goeje i Supplem. til »Intern. Archiv f.
Ethnographie«, XVII [Leiden 1906]).
K. B.-S.

Oyapock [åja’påk], Flod i Sydamerika,
udspringer paa Tumuc-Humac-Bjergene, løber
mod NØ. paa Grænsen mellem fr. Guyana og
Brasilien og udmunder i Atlanterhavet. Floden
er 485 km lang, fuld af Strømhvirvler og
Vandfald. De rolige Strækninger besejles af Baade.
M. V.

Oyens [wa’jæ(s?) ell. å’jæ(s?)], David, holl.
Maler (1842—1902), har malet smukke Genrer og
Interiører i gammel-hollandsk Manér; i Museet i
Bryssel: »Læsningen«; Broderen Pierre O.,
bosat i Bryssel og død der 1894, malede i
samme Genre. Begge var Elever af Belgieren
Portaels og begge fremragende Kolorister.
A. Hk.

Oyonnax [åja’na’ks)], By i det sydlige
Frankrig, Dept Ain, i en bred Juradal ved en
Sidelinie af Banen Mâcon—Genève, 7850 Indb.,
har Tilvirkning af drejede og udskaarne Sager
af Træ og Horn.
(M. Kr.). E. St.

Oystermouth [’å^istəma^uþ], Badeby i det
sydlige Wales, Glamorganshire, ligger smukt
paa Halvøen Gower ved Vestsiden af
Swansea-Bugten, tæt ved Forbjerget Mumbles, driver
Østers- og Fiskefangst. Byens stærke Vækst i
de senere Aar skyldes Badelivet. O. har (1921)
8637 Indb.
G. G.

Ozark Mountains [’o_uza_ək-’ma^unt_inz ell. å-],
Højdedrag i U. S. A., strækker sig fra nedre
Missouri gennem Staterne Missouri og
Arkansas til ind i Oklahoma. N. f. Arkansas River,
der gennembryder O. M., har Højdedraget
Karakter af et Plateau, gennemskaaret af mange
Vandløb og hævende sig i de saakaldte Boston
Mountains til 808 m. S. f. Arkansas River
bestaar O. M. af et System af parallelle
Højderygge med øst-vestlig Hovedretning.
G. Ht.

Ozene, By i Centralindien S. f. Agra, der
efter Ptolemaios var Hovedstad i det oldindiske
Rige Larika, som i Aarhundredet efter Kr. var
et af Midtpunkterne for indisk Visdom. Efter
indisk Overlevering skal O. have staaet i nøje
Berøring med Kong Vikramadetya, fra hvem
Samvat Tidsregningen tager sit Udgangspunkt.
Byen hedder nu Udjain; den var forhen
Hovedstad i Riget ell. Provinsen Malva.
V. S.

Ozerov [’åz_æråf], Vladislav
Aleksandrovitsch, russ. Tragediedigter (1770—1816). O.’s
Dramaer er alle i den fransk-klassiske Stil, ja
er for nogles Vedk. halvvejs Oversættelser. Dog
var han stærkt præget af sin Tidsalders
aandelige Strømninger, Følsomheden og den
vaagnende russ. Patriotisme. Hans Arbejder gjorde
stor Lykke. Handling og Ordskifte i O.’s
Dramer var livfulde og velbyggede, hans Vers
klangfulde og Sproget ædelt. De mest kendte er
»Edip v Afinach« (»Oedipus i Athen«) (1804),
»Fingal« (1805) og »Dmitrij Donskoj« (1807),
det sidste stærkt nationalt med tydelig Brod
mod Napoleon.
(A. M. B.). H. C-e.

Ozieri [o’ts_iæri], By paa Sardinien, Prov.
Sassari, ligger 370 m o. H., har en Domkirke
og driver Korn- og Faareavl samt nogen
Handel. (1911) 9680 Indb.
C. A.

Ozobromtryk. Pigmentpapir bades i en
Opløsning af Kaliumbikromat, Kaliumferricyanid
og Kaliumbromid og sammenpresses med et
Billede paa Bromsølvpapir ell. Gaslyspapir.
Gelatinen i Pigmentpapdret bliver i Berøring
med Sølvet i Fotografiet ved Katalyse
uopløseligt i varmt Vand, saaledes at man kan
fremkalde et Billede paa Pigimentpapiret.
C. E. A.

Ozokerit [’o-] (Jordvoks, Mineralvoks)
har voksagtig Konsistens og en aromatisk Lugt,
hvoraf Navnet (gr. δζειν, lugte, og κηρός, Voks);
det er i ren Tilstand hvidt, men forekommer
sædvanlig med brun ell. brunliggrøn Farve
(gennemskinnende med rød Farve). O. er en
Parafin (Kulstof omtr. 85 %, Brint 15 %) ell. rettere
en Blanding af flere; Smeltepunktet varierer
mellem 56 og 82°. Af O. vindes, ved Destillation
og Blegning en Slags Parafin (Ceresin), som
anvendes til Lys, kunstige Biceller o. a. De
vigtigste Findesteder er Slanik i Moldau,
Boryslav og Truskavice i Galizien; O. findes her i
Klumper og smaa Lag mellem Sandsten og
Skifer i Nærheden af Stenolieforekomsterne;
der vindes aarlig omtrent 7000 t.
(N. V. U.). O. B. B.

Ozon, O₃, er en allotrop Modifikation af Ilt,
O₂. Den opstaar, naar elektriske Gnister slaar
gennem Ilt; Ilten faar derved en ejendommelig
Lugt og reagerer lettere med andre Stoffer,
den virker stærkere iltende end før. O. kaldes
derfor ogsaa aktiv Ilt. O. forekommer i
yderst smaa Mængder i Luften. Det dannes
f. Eks., naar Vand fordamper. O. opstaar ved
en Del kemiske Reaktioner, f. Eks. ved langsom
Iltning af fugtigt Fosfor, naar Brint brænder i
en Iltatmosfære, ved Indvirkning af stærk
Svovlsyre paa Kaliumpermanganat; endvidere dannes
O. ved Elektrolyse af fortyndet Svovlsyre med
Anode af Guld ell. Platin, og naar Ilt bestraales
med ultraviolet Lys, ell. med Kathodestraaler.
O. fremstilles ved Indvirkning af mørke
elektriske Udladninger paa Luft ell. Ilt; herved kan
i gunstigste Tilfælde vindes en Ilt-O.-Blanding
med c. 10 %. — O. er en farveløs Luftart med
en Lugt, der dels minder om Klor, dels om
Kvælstofoverilte. Ved langsom Sammentrykning
ved lav Temperatur, ell. ved Afkøling med
flydende Luft, kan O. fortættes til en indigoblaa
Vædske, der ved alm. Tryk koger ved ÷ 119°.
Ved Kogningen indtræder ofte Eksplosioner,
idet O. omdannes til Ilt. O.’s forholdsvis høje
Kogepunkt muliggør dens Adskillelse fra Ilt, der
allerede koger ved ÷ 184°, ved en brudt
Destillation. Ledes saaledes dem ved Indvirkning
af mørke Udladninger paa Ilt vundne
ozonholdige Blanding i tør Tilstand igennem et U-rør,
der staar i flydende Luft, fortættes O. som blaa
Draaber. — O. virker kraftigt iltende allerede
ved alm. Temperatur, navnlig naar der er
Fugtighed til Stede, saaledes iltes Bly og endog
Sølv til mørkebrune Peroxyder. De fleste
organiske Stoffer iltes af O., saaledes affarves
Indigo, Lakmus o. m. a. Farvestoffer. O. reagerer
med Kaliumjodid, idet der frigøres Jod O₃ +
2KJ + H₂O = O₂ + 2KOH + J₂; det frigjorte
Jod paavises ved, at det farver Stivelse blaat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>