Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paal Vaagaskalme - Paalzow, Henriette v. - Paalæg - Paalægningsapparater - Paaprodsning - Paarl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Kong Haakon, og bevarede sin Troskab
mod denne, til Trods for at han stod i
Venskabsforhold til Skule Baardssøn. Faa
Rigsmødet i Bergen holdt han paa Haakon
Haakonssøn’s Eneret til Tronen. Han døde 1245.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Paalzow [’pa.ltso.], Henriette v., f.
Wach, tysk Romanforfatterinde (1788—1847).
Hun udfoldede en betydelig
Forfattervirksomhed, skrev talrige Romaner, der er behændig
formede og bærer Præg al Verdensdamen, der
kendte sine Omgivelser. Hun debuterede med
Godwie Castle (1838, paany udgivet 1898), skrev
senere »Sainte Roche«, »Thomas Thyrnau« og
»Jakob van der Nees«. Samlede Romaner 12 Bd
(1884). Hun har selv i »Ein Schriftstellerleben«
samlet sine Breve til Forlæggerne, udgivet
efter hendes Død.
C. B-s.
Paalæg. Ved P. forstaas en Retshandel, der
i Modsætning til Løftet gaar ud paa at stifte
Pligt for en anden end den, ved hvis
Viljeserklæring Retsforholdet skabes. Det er klart, at
medens Retsordenen særlig inden for det
formueretlige Omraade i Alm. tillader voksne og
sjælssunde Personer at paalægge sig selv
Pligter i Forhold til andre, kræves der en særlig
Hjemmel for at kunne paalægge andre Pligter.
En saadan Hjemmel haves hyppigt i en
forudgaaende Kontrakt ell. et Løfte, der giver
Medkontrahenten ell. Løftemodtageren Ret til at
paalægge den anden Part visse Pligter ell. i alt
Fald at gøre den af ham paatagne Pligt aktuel.
Som Eks. paa P. af denne Art kan nævnes
Opsigelse, Akoept og Paakrav. Ogsaa
Modregningserklæringen er et Paakrav, for saa vidt som
den — uden at den anden Part kan modsætte
sig det — bringer hans Ret til Ophør, mod at
han slipper for en tilsvarende Forpligtelse —
I øvrigt er P. et Systemudtryk, der benyttes for
at betegne Modsætningen til den vigtigste af de
retsstiftende Viljeserklæringer, Løftet, og er
uden synderlig selvstændig Værdi, idet det
dækker over højst forskelligartede Begreber, m. H.
t. hvilke der ikke lader sig opstille fælles
Retsregler i væsentligt Omfang. Dog kan det siges,
at let P. i Alm. bliver virksomt blot ved at
komme frem til Modtageren (»til hans
Brevkasse«), idet det ikke som Løftet behøver at
være kommet til hans Bevidsthed. Dernæst vil
P.’s Opfyldelse i Reglen direkte kunne
gennemtvinges ad Retsforfølgningens Vej i Modsætning
til Betingelsen, hvis Ikke-Opfyldelse blot
bevirker Bortfaldet af den Ret, til hvilken den er
knyttet. Som en særlig og det endog den
vigtigste Art af P. har man derhos nævnt
Testamentet ell. rettere de Pligter, der deri paalægges
Arvingerne. Herved er dog at bemærke, at en
saadan Pligt er knyttet til, at Arvingen
modtager Arven; afslaar han den, er han
naturligvis heller ikke pligtig at efterkomme P. Og
hvis Arvingen som Tvangsarving ell. i Henhold
til en tidligere Arvepagt har en af Testamentet
uafhængig Ret til Arven, er et P., der kommer
i Strid hermed, f. Eks. P. til en Arving om at
udrede et Legat inden for Tvangsarverettens
Grænser, ugyldigt uden Arvingens Samtykke.
Imidlertid kan saadanne Bestemmelser i et
Testamente dog med en vis Ret betegnes som
P.; thi hvis Arvingen tiltræder Arven, bliver
han pligtig at efterkomme disse Bestemmelser,
og deres Opfyldelse kan i Alm. fremtvinges og
er ikke, ell. i alt Fald ikke alene, en Betingelse
for hans fortsatte Besiddelse af Arven.
A. D. B.
Paalægningsapparater (tysk: Automatische
Bogenzuführungsapparate, eng.: Automatic
Feeders for printing presses, fr.: Margeurs
automatique) er sindrige Mekanismer, der kan
paasættes enhver typografisk og litografisk
Hurtigpresse, og som rigtigt behandlede, under
Maskinens Gang automatisk forsyner
Trykcylinderen med Papirark, et nyt for hver enkelt
Trykning. Da Papirarkenes Paalægning maa udføres
med den største Omhu, er der selvfølgelig
Grænser for, hvad der med Arkpaalægning ved
Haandkraft kan naas i Hurtighed. Den sidste
halve Snes Aars mægtige Udvikling af
Hurtigpressernes Trykhastighed har gjort
Spørgsmaalet om mekanisk Paalægning brændende, og
det er ogsaa lykkedes at fremstille P., som er
i Stand til at følge den stedse stigende
Produktionsevne. Arkenes Paalægning ved Haandkraft
foregaar paa den Maade, at Paalæggersken med
et Falsben, der for Sikkerheds Skyld ved en
Snor er fæstnet til højre Haandled, hurtig og
let stryger hen over det øverst liggende Ark af
den paa Paalægningsbordet anbragte Stabel
ubetrykt Papir, i det tekniske Sprog kaldet
»Stødet«. Ved Strygningen med Falsbenet
skydes det øverste Arks Forkant saa langt frem,
at Paalæggerskens venstre Haand kan drage
Arket helt ned ad Paalægningsbordets
Skraaplan til Trykcylinderens Anlægsmærker og
Gribere, medens den højre Haand samtidig
hjælper til ved dets rette Indstilling. Den første Del
af Haandpaalægningens tilsyneladende meget
ligefremme Teknik, det øverstliggende Arks
Udtrækning af Stødet, har voldt og volder
fremdeles Opfinderne store Vanskeligheder, og det
er endnu ikke lykkedes at konstruere P., der
forener Simpelhed i Mekanismen med absolut
Paalidelighed. I nogle P. efterlignes
Haandpaalægningens Teknik ved at hurtigt drejende
Skiver, hvis Kanter er beklædte med et ell.
andet rubbende ell. let klæbende Stof, skyder
det øverst liggende Ark ud, i andre, og det er
de mest yndede, løftes Arkene fra neden ved
Sugeluft fra en Rk. korte Rør, der udgaar fra
et større, vandret liggende Rør, og i atter
andre bruges baade Suge- og Blæseluft. Arkenes
videre Føring til Cylinderen sker ved Hjælp af
en roterende Slæde af flade Bændler ell. ved
Transporthjul og Skinner. Automatiske P.
fungerer kun upaaklageligt, naar Trykkeren
formaar at sætte sig grundigt ind i de ny, fra den
alm. Trykteknik afvigende mekaniske
Principper, og uden Ophør vier Apparaternes Røgt den
største Opmærksomhed.
E. S-r.
Paaprodsning kaldes ved Artilleriet den
Operation at hage Bagvognen og Forvognen
sammen. Ligesom Afprodsningen kan P. finde
Sted i forsk. Retninger.
H. H.
Paarl [pa.r£], By i den sydafrikanske Union,
Provins Cape of Good Hope (Kaplandet), ligger
50 km NØ. f. Kapstaden og har (1921) 12400
Indb. Den blev anlagt 1687 og bebygget af
Hollændere og fr. Hugenotter, hvis Efterkommere
endnu udgør en stor Del af Byens Befolkning.
Distriktet af samme Navn er kendt for sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
