Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Padder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som hos de andre lavere Hvirveldyr, findes
et veludviklet Nyreportaaresystem.
Nervesystemet. Hjernen viser en meget lidt
kompliceret Bygning; den store Hjernes
Halvkugler er næsten valseformede, kun lidet
opsvulmede bagtil. Midthjernens to Halvdele er
ret anselige, den lille Hjerne derimod kun til
Stede som en lav Tværvold foran Rudegruben.
Lugteorganet har, som sædvanligt, sin Plads
i Næsehulerne; Øjnene er, undtagen hos
Fiskepadderne, skærmede af et nedre, halvt
gennemsigtigt Øjelaag; de kan være rudimentære
(Ormepadderne, Hulepadden og enkelte
Salamandre). I Ørets Bygning viser der sig det
interessante Forhold,, at medens en Trommehule og
Trommehinde ganske fattes hos Hale- og
Ormepadderne, optræder disse Dele derimod hos
Springpadderne. Høreknoglen, der hos de
sidstnævnte gaar fra Trommehinden til det ovale
Vindue i den benede Labyrint, findes
imidlertid hos alle P.
Nyrerne, der som to flade, stærkt røde
Legemer ligger i den bageste Del af Indvoldshulen
under Rygraden, udmærker sig især ved paa
deres nedre Flade at være besatte med
ganske fine, tragtformede, fimrende Gruber.
Gennem disse »Fimretragte« eller Nephrostomer
synes Smaapartikler at føres ind i
Urinkanalerne, eller, som hos voksne Springpadder, ind i
Nyrevenerne. Urinen ledes ad flere Kanaler til
en Urnyregang paa hver Side og derfra ud i
Kloaken. Dennes nedre Væg danner en
Udposning, en Urinblære, der fortil løber ud i to
Snipper. Hos de spæde Larver træffes den
saakaldte Fornyre, der har sin Plads i
Indvoldshulens forreste Del foran det voksne Dyrs
Nyre: den bliver tidlig funktionsløs og er
forsvunden hos det voksne Dyr.
Kønsorganerne. Testiklerne, der ikke sjælden
paa hver Side er delte i flere Afsnit, staar ved
fine Udførelsesgiange i Forbindelse med
Urinkanalerne i Nyrens forreste Del; Sæden
udføres altsaa ad en fælles Urin-Sædleder.
Æggestokkene kan i Forplantningstiden naa en
anselig Størrelse; de ret store Æg falder ud i
Bughulen og føres gennem to Æggeledere, hvis
Mundinger ligger i Indvoldshulens forreste
Ende, ud i Kloaken. En ægte Parring finder Sted
hos Ormepadderne, hvis Hanner har Kloaken
uddannet som et udkrængeligt Parringsorgan.
Halepaddernes Hanner udkaster Sædmasserne
sammenklæbede i Spermatoforer, der derpaa
optages af Hunnen (se Salamander), i hvis
Æggeleder Æggenes første Kløvninger foregaar;
hos Springpadderne endelig udsprøjter Hannen
Sæden over Æggene i samme Øjeblik, som
disse aflægges i Vandet. Meget alm. ligger i
Nærheden af Kønskirtlerne nogle, hos
Springpadderne lappede, hvide eller gullige Organer, de
saakaldte Fedtlegemer; de opstaar i nøje
Forbindelse med Kønskirtlerne. Hos Tudserne er
Kønskirtelens forreste Del, det »Bidderske
Organ«, uddannet saaledes, at det nærmest minder
om et umodent Ovarie; Betydningen af dette
Afsnit er ganske ukendt. De ret store Æg
bliver i Æggelederen omgivne af et Lag Slim,
der svulmer stærkt op, naar Æggene er aflagte
i Vandet; hvert Æg viser sig derved liggende
inde i en tykkere eller tyndere Slimkapsel.
Visse Former, saaledes som vore Salamandre,
lægger Æggene enkeltvis og skærmer dem ved at
indhylle dem i fine Vandplanters Blade; andre
derimod (Frøerne) lægger dem i store Klumper
eller i Snore (Tudser, Løgfrø), der ligger frit
i Vandet. Ormepadderne lægger deres Æg paa
Land, og Hunnen ruger dem. Æggenes
Kløvning er fuldstændig (se Foster, S. 569, Fig. 1),
men ved den nedre Pol er Kløvningskuglerne
større og mere blommerige; i visse Tilfælde
faar vi dog en ufuldstændig Kløvning
(Ormepadderne). Kun ganske faa Former er
levendefødende, saaledes som de to mellemeuropæiske
Landsalamandre; en større eller mindre Grad
af Omhu for Æg og Yngel træffes hos enkelte
andre: Fødselshjælperfrøen, Pipatudsen,
Ormepadderne o. fl.
De spæde, lemmeløse og gællebærende Unger
besidder i deres første Levetid bag ved Munden
ejendommelige, stundom stilkede
Hæfteapparater, ved hvis Hjælp de kan klæbe sig fast til
Vandplanterne; de er pletvis beklædte paa
Overfladen med Fimrehaar, der dog snart
forsvinder. Deres Legeme er langstrakt,
fiskeforformet, og medens denne Form holder sig hos
Halepadderne, indtil saavel For- som
Baglemmer er udviklede, antager derimod
Springpaddernes Larver Haletudseformen, der er
karakteriseret ved den kugleformede Krop, som er
tydelig afsat fra Halen. Utvivlsomt skyldes
denne Form den meget lange, regelmæssig
oprullede Tarm, der senere, ved Forvandlingen,
undergaar betydelige Forandringer. Hos
Haletudserne ser det ud, som om Bagbenene kom
frem før Forbenene; dette er dog ikke
Tilfældet, men Forbenene ligger skjulte i
»Gællehulen« ɔ: under den Hudfold, der dækker
Gællerne. Som nævnt besidder Haletudserne
Hornkæber og Horntænder, medens
Halepaddelarverne har ægte Tænder; de førstnævnte er
ogsaa mindre udelukkende Rovdyr end sidste og
ernærer sig i alt Fald fortrinsvis af smaabitte
Organismer.
Som Følge af disse Yngleforhold er det let
at forstaa, at regnfattige Strækninger ikke kan
have noget rigt Paddeliv, ligesom at Egne, hvor
Foraaret først indfinder sig sent og efterfølges
af en ganske kort Sommer, kun maa yde slette
Betingelser for disse Dyrs Trivsel. Det rigeste
Paddeliv træffes derfor ogsaa i de tropiske
regnfulde Egne, navnlig i Amerika; derefter
følger Indien og Afrika. Halepadderne træffes alene
i Europa (med Nordafrika), i Asien og i
Nordamerika, Ormepadderne i det tropiske Indien,
Afrika og Amerika, Springpadderne derimod i
alle 5 Verdensdele. I de nordligere Egne er de
nødte til at skærme sig mod Vinterkulden ved
at søge Skjul i Jorden eller paa Bunden af
Dammene; i de hede Egne er det derimod
Sommeren med dens Tørke, som tvinger dem til
at leve skjulte indtil Regntidens Komme. P. gør
selvfølgelig ikke saa ringe Nytte ved at
fortære talrige for Land- og Havebrug skadelige
Insekter, Orme og Snegle; fremdeles er nogle,
som den grønne Frø, tjenlige til
Næringsmiddel, men i det hele og store er de uden Bet. for
Menneskelivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
