Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Padder - Padderokkefamilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fossile Rester af Hale- og Springpadder
kendes fra Kridtets og Tertiærets
Ferskvandsaflejringer; derimod er Kul-, Perm- og
Triasaflejringerne rige paa Levninger af de senere
aldeles uddøde Stegocefaler eller Urpadder (s. d.).
Systematik. De S Ordener, hvoraf P.
bestaar i Nutiden, er ikke ved Overgange
forbundne med hinanden; imidlertid tager man
dog næppe fejl ved at antage Halepadderne
som repræsenterende den centrale Gruppe,
hvorfra de to andre har taget deres Udspring.
Halepadderne falder i 3 Grupper, hvoraf den
første omfatter Salamandre, Axolotlen o. a., der,
som voksne, uden for Forplantningstiden i Alm.
lever paa Land, medens de to sidste Grupper,
Fiskepadderne, stedse lever i Vand og enten
hele Livet igennem (Gruppen
Perennibranchiaterne, saasom Proteus, Menobranchus og
Siren) beholder Gællerne eller kun som Unger
besidder saadanne (Gruppen Derotremerne,
saasom den (østasiatiske Kæmpesalamander, den
amer. Menopoma og Aalepadden Amfiuma).
Ormepadderne (s. d.) danner en lille ret isoleret
Gruppe med et betydeligt Enhedspræg.
Springpadderne er i numerisk Henseende
langt de overvejende; de er ofte vanskelige at
bestemme, i hvert Fald, hvis man ikke kan
benytte Kendetegn hentede fra deres indre
Anatomi, saasom, hvorvidt Ravnenæbsbenene
forneden er forenede (Gruppen Firmisternia)
eller krydses (Gruppen Arcifera). Til den første
af disse hører vore Frøer; af tropiske f. Eks. de
ofte ejendommelig udseende snævermundede
Frøer (Engystomatiderne), til den anden
Gruppe Tudser, Løvfrøer, Løgfrø, Klokkefrø og
talrige udenlandske. En Særstilling indtager
Gruppen Aglossa, der omfatter den sydafrikanske
Xenopus (s. d.) og den sydamerikanske
Pipatudse (s. d.), hvilke begge mangler Tungen.
(Se i øvrigt Frøer, Tudser,
Springpadder, Fiskepadder og
Salamandre). (Litt.: »Die Klassen und Ordnungen des
Thierreichs«, VI Bd, 2. Afd., C. K.
Hoffmann, »Amphibien« (1873—78);
Wiedersheim, »Grundriss d. vergleich. Anatomie d.
Wirbelthiere« [1898]; Gegenbaur,
»Vergleichende Anatomie d. Wirbelthiere«, I—II
[1898—1901]; Boulenger, Catalogue of the
batrachia salientia of the British Mus. [London
1882]; samme, Cat. o. t. batrachia gradientia
ond apoda o. t. Brit. Mus. [London 1883];
Leydig, »Ueber die Molche« i »Archiv f.
Naturgeschichte«, XXIII [1867]; samme, »Die
anuren Batrachier d. Deutschen Fauna« [Bonn
1877]).
R. H. S.
Padderokkefamilien (norsk
Sneldefamilien, Equisetaceæ), eneste nulevende Fam.
af Equisetinæ (s. d.) med kun een
Slægt, Padderokke, norsk
Snelde (Equisetum L.):,
urteagtige Land- ell. Sumpplanter,
der overvintrer ved Rodstokke;
hos nogle faa (f. Eks. E. hiemale)
overvintrer ogsaa de overjordiske
Skud. De mørke Rodstokke ligger
dybt og forgrener sig ved skraat ell. næsten lodret
opstigende Grene, der ligesom de overjordiske
Skud er delte i Led og bærer Bladskeder.
P. Gr. a. Rodstokkens Karakter bliver
Padderokker vanskelige at udrydde, tilmed da flere
Arter ogsaa har Skud, som trænger lodret
nedefter. Hos nogle dannes der paa Rodstokken
ved Forkortning og Opsvulmning af enkelte Led
kuglerunde, aflange ell. pæreformede Knolde
(Fig. 1); de er enkeltvis stillede ell.
rosenkransformet forenede i en Rk., indeholder en
stivelsesrig Marv og udvikler efter en Hviletid ny
Skud. Rødder udspringer fra Grunden af
Bladskederne. De overjordiske Skud er delte i hule
Led, der let skilles fra hverandre; de lukkes
foroven, hvor de bærer en Bladkrans, af en
Tværvæg (Diafragme). Udvendig har Ledene
fremstaaende Rifler med mellemliggende Furer;
ud for disse sidste findes i Stængelens Indre en
Krans af Luftgange, og en mindre Lurtgang er
indesluttet i hver Karstreng. Ydervæggene er
stærkt imprægnerede med Kisel og hyppig
udstyrede med Vorter ell. andre Fremragninger,
 |
| Fig. 1. Equis. arvense. Stykke af Rodstokken med Knolde (naturlig Størrelse). |
 |
| Fig. 2. Equis. pratense (formindsket). |
 |
| Fig. 3. Equis. maximum. Blad med Sporehuse. |
 |
| Fig. 4. Equis. arvense. Stængelstykke med Bladskede og en enkelt Gren (4 Gange forstørret). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
