Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palais Royal - Palamas, Gregorios - Palamas, Kostis - Palamedeidæ - Palamedes - Palamedesz, Anthonij - Palamos - Palander af Vega, Adolf Arnold Louis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Palæets Have dem Bygning med Buegange
og talrige Butikker, som endnu findes her; ved
samme Lejlighed opførtes der 1783 et Teater,
nu i Hjørnet mod NY. af Bygningen om Haven
(se ndf.). 1848 og siden under Kommunen 1871
led det egl. P. R. en Del. Under det andet
Kejserdømme boede Prins Jérome Napoléon i
P. R. Hovedbygningen er ved en Art
Mellembygning bygget sammen med Théâtre français.
V. S.
Théâtre du Palais Royal indrettedes opr.
1783 til sceniske Opførelser i
Beaujolais-Galeriet i P. R.; 1790—1807 spillede Mlle
Montansier’s Trup her under Navn af Théâtre des
Variétés, 1814—18 havde Café de la Paix Lokale
der; 6. Juni 1831 genaabnedes Teatret under
Navnet Théâtre du P. R. og har siden bevaret
en særlig Plads bl. Paris’ Teatre som et
Hjemsted for de glade, overgivne Pariserfarcer, der
i Oversættelse blev opført paa de kbhvn’ske
Privatscener. De fleste af Labiche’s, Bisson’s
Feydeau’s Stykker er fremkomne her, og
Personalet har igennem Tiderne mønstret en
talrig Stab af udmærkede Komikere som
Lepeintre d. Æ., Levassor, Germain, Dupuis, Virginia
Déjacet og mange flere. (Litt.: E. Hugot,
Histoire du théâtre du P. R. 1784—1884 [Paris
1886]).
(A. A.). R. N.
Palamas, Gregorios, Munk paa
Athos-Bjerget og Tilhænger af Hesykasterne, levede
i den første Halvdel af 14. Aarh. Han blev til
sidst Ærkebiskop af Thessalonika og kæmpede
i denne Stilling ivrig for sine tidligere
Munkevenner. Han var en frugtbar Forfatter.
A. Th. J.
Palamas, Kostis, nygr. Forf., f. 1859 i
Patras, Lyriker og Essayist (2 Bd Essays 1904
og 1908).
K. H.
Palamedeidæ, se Hyrdefugle.
Palamedes, gr. Sagnhelt, hvis Personlighed
tilhører den troiske Kreds, men dog først er
skildret i den efterhomeriske Poesi. Han kaldes
Søn af Nauplios og Atreus’ Datter Klymene og
udmærkede sig ved sjælden Klogskab, som en
Mand af lignende Aand, men noget finere
Tilsnit end Odysseus. Da Paris bortførte Helene,
var P. paa Kreta. Som nær Slægtning deltog
han se Mølgelig i Hævntoget og var bl. a. en af
dem, der ved List bevægede Odysseus til at
drage med. Straks efter Ankomsten til Troja
drog han som Sendemand til Byen for at kræve
Helene udleveret, og i det hele gjorde han ved
forsk. Lejlighed sine Landsmænd betydelige
Tjenester. Men han var Hovedmanden for
Fredspartiet i Lejren, og dels derfor, dels af
Misundelse sammensvor Agamemnon, Diomedes og
Odysseus sig mod ham, sidstnævnte vel ogsaa
for at tage Hævn for Overlistningen paa Ithaka.
De gemte, hedder det i den alm. Fremstilling,
Guld i hans Telt, tillige med et falsk Brev fra
Priamos, og angav ham saa for Folket som
Forræder. Da de nævnte Ting virkelig blev
fundne under hans Seng, blev han stenet og
skal være død med Ordene: »Jeg beklager dig,
Sandhed, thi du dør med mig«. Sagnet fortælles
ogsaa i noget afvigende Former. Tragikerne
(Sofokles, Euripides) fremstiller P. som Type paa
en retsindig og karakterfast Høvding (paa
Odysseus’ Bekostning), og de gør ham endog,
ligesom Sofisterne, til Digter og stor Opfinder, der
saaledes skal have opfundet Fyrtaarnet,
Terninger, Kasteskiven, Maal og Vægt, nogle af
Bogstaverne, o. s. v. Polygnotos havde fremstillet
ham ved Brætspil, i Leschen i Delfoi. Paa
Lilleasiens Kyst, lige over for Methymna paa
Lesbos, havde han en Helligdom. (Litt.: O. Jahn,
»P.« [Hamburg 1836]).
H. A. K.
Palamedesz [-’me.dəs] (kaldet Stevaerts),
Anthonij, holl. Maler fra Delft (1601—73),
uddannet under Indflydelse fra Fr. Hals og M.
Mierevelt og vistnok Elev af Hendr. Gerr. Pot,
virkede i sin Fødeby Delft, i hvis Malergilde han
optoges 1621. Hans Arbejder, der i
Farvevirkning hører til den »graa« Fr. Hals’ske Retning,
er fornemmelig Selskabsstykker, Vagtstuescener
og Portrætter. I Berlin’s Museum bl. a. »Selskab
til Bords«, i Kunstmuseet i Kbhvn »Vagtstue«.
Andre i Bryssel, Haag, Petrograd, Wien etc.
Han var Broder til Bataillemaleren
Palamedes P. (1607—38).
A. Hk.
Palamos, Længdemaal i Grækenland, = 0,1 m.
Palander af Vega, Adolf Arnold Louis,
sv. Søofficer og Polarrejsende, f. 2. Oktbr 1842 i
Karlskrona, d. 7. Aug. 1920 i Djursholm. P.
blev Sekondløjtnant i Flaaden 1864, og deltog
1868 og
1872—73 i
Nordenskiöld’s Ekspeditioner til
Spitsbergen.
Planen for den
sidste
Ekspedition var, med
det nordligste
Spitsbergen
som
Udgangspunkt, at
trænge frem mod
Nordpolen med
Rensdyr. P.
førte »Polhem«,
der p. Gr. a.
svære
Ishindringer ikke
kunde føres saa
langt mod N.
som beregnet, og man blev tvunget til at
overvintre i Mosselbugt. P. deltog i
Vandringen over Nordostlandets Indlandsis. Paa denne
Ekspedition lagde P. saa fremragende
Dygtighed for Dagen, at han blev udnævnt til Fører
af »Vega« paa Nordenskiöld’s store Ekspedition
1878—80 omkr. Europa og Asien. Æren for
Gennemførelsen af Nordostpassagen maa
Nordenskiöld dele med P., »Vega«’s Udrustning var
P.’s Værk, og hans Sømandsøje førte
Ekspeditionen uskadt gennem alle Vanskeligheder,
saavel i den farlige Sejlads som i den tvungne
Overvintring paa den aabne Kyst. Hans
Virksomhed fandt velfortjent Paaskønnelse, idet han
adledes med Navnet P. a. V. og hædredes med
en Nationalbelønning. — 1882 var han paa
Spitsbergen med Kanonbaadene »Urd« og
»Verdandi« for at oprette den sv. meteorologiske
Station i Isfjorden. — Foruden sin
Virksomhed som Polarfarer var han en meget anvendt
Søofficer. Han gennemgik alle Grader, blev
 |
| A. A. L. Palander af Vega. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
