Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palander af Vega, Adolf Arnold Louis - Palankin - Palanpur - Palaprat, Jean - Palaquium - Palar - Palasatræ - Palataler - Palatalloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kontreadmiral 1900, Viceadmiral 1903 og
Admiral 1910. P. har været Overadjutant hos Kong
Oscar II og 1901—05 Statsraad, og Chef for
Søforsvarsdepartementet. — Da 40 Aarsdagen
for »Vega«’s Tilbagekomst fejredes 1920,
oprettede »Svenska Sällskapet for antropologi och
geografi« et Fond ved Navn »Louis P. af Vega
Fond«, som P. bestemte, skulde have samme
Anvendelse som Vegafonden, nemlig til
Fremme og Opmuntring af geografisk Forskning.
(Litt.: »Ymer«, Sthlm, 1920).
G. F. H.
Palankin, en Slags lukket Bærestol, der
særlig anvendes i Indien og Kina. P. hæres af
Tjenere, der paa længere Rejser er delte i to
Hold. Brugen af P., hvoraf der findes mange
forsk. Former, gaar meget langt tilbage.
(H. P. S.). M. V.
Palanpur [pa.kån’pu.ə], Agentskab i det
vestlige Forindien, Præsidentskabet Bombay,
grænser mod V. til Saltsumpen Rann, mod N. til
Radshputana, mod SØ. til Mahi Kantha og
Baroda og har et Areal af 16563 km2 med (1910)
515092 Indb., næsten alle Hinduer, af Nation
Gudjarater, 45157 Muhammedanere.
Agentskabet bestaar af 13 Fyrstendømmer, af hvilke det
største, Palanpur, har et Areal af 8158 km2.
Hovedstaden P., Sæde for den britiske Agent,
ligger ved venstre Bred af Banas og har 20000
Indb.
M. V.
Palaprat [pala’pra], Jean, Seigneur de
Bigot, fr. Lystspildigter, f. i Toulouse 1650,
d. 14. Oktbr 1721 i Paris. Skrev en Del
Komedier sammen med Brueys, deriblandt
Bearbejdelsen af den gl. Farce L’avocal Patelin (1706).
Hans Lystspil udkom 1711 og, trykte sammen
med Brueys’, 1756 i 5 Bd. Han levede en Tid i
Rom i den sv. Dronning Christina’s Følge.
S. Ms.
Palaquium [-kvi-] Blanco (Isonándra), Slægt
af Sapotaceæ, mest store Træer med
læderagtige, glatte eller paa Undersiden behaarede
Blade med Akselblade og smaa 6-tallige Blomster
i Kvaste. Frugten er et aflangt eller kuglerundt
Bær med 1—2 Frø. Ca. 50 Arter, de fleste paa
Ceylon. P. Gutta (Hook.) Burck.
(Guttaperkatræ) er et 13 m højt Træ med omvendt
ægdannede Blade; det levede tidligere i Skove
paa Malakka, men er udryddet og findes kun
kultiveret. Dette Træ og andre P.-Arter, f. Eks.
P. oblongifolium Burck (Sumatra, Borneo,
Malakka), P. Treubii Burck (Banka), o. a. leverer
Guttaperka. Se Kautsjuk.
A. M.
Palar, Flod i det sydlige Forindien, 368 km
lang, udspringer i Fyrstendømmet Maisur,
løber mod Ø. og falder ud i den bengalske
Havbugt S. f. Madras. Flodens Vand anvendes i
stor Udstrækning til kunstig Vanding.
M. V.
Palasatræ, se Butea.
Palataler (af lat. palatum, Gane) er Navnet
paa de Lyd, der frembringes ved Artikulation
af Tungens Overflade mod Ganen; i Reglen
bruges Benævnelsen dog kun om Lydene ved den
forreste, haarde Del af Ganen (Præpalataler, se
Ganelyd). Da j og i dannes ved Tilnærmelse
af Tungen til den haarde Gane, faar alle
Palataler noget mere ell. mindre udpræget j- ell.
i-agtigt ved sig, saaledes de to p. Lukkelyd, der
findes i Ungarsk, skrevet ty i kutya og gy i
Magyar, der populært kan beskrives som
Mellemting mellem k og t, henh. g og d, med
j-Klang. Den første af disse udvikles ikke
sjælden af et j, f. Eks. i et beklagende eller
betænkeligt ja (tja! med et Skuldertræk), eller af et
i, som i vendsysselsk Udtale af bi. Men da
Dannelsesstedet for disse Lyd ogsaa ligger nær ved
Stedet for ∫ og з (Lydene i Fransk chat og
jamais), udvikler der sig hyppig en af disse Lyd
efter P., saa at vi faar de assibilerede
Forbindelser t∫ og dз. Dette er saaledes Tilfældet med
lat. k (skrevet c) og g i Italiensk foran
Tungevokaler, f. Eks. i cera, gente; ligesaa paa
Engelsk, hvor kin er blevet til chin og egg til edge,
og paa Bornholmsk, hvor Kød lyder T∫yð og
Gæs Dзæs; paa Svensk og Vendsysselsk er k,
f. Eks. i köpa, købe, behandlet paa samme
Maade, medens g ikke er gaaet parallelt med k,
men er blevet til j, der jo dog ogsaa er en P.,
f. Eks. i giva, udt. jiva, Vends. ji. En p.
Næselyd (n frembragt med Tungespidsen hvilende
i Undermunden og den forreste Del af
Tungefladen artikulerende mod den haarde Gane)
findes f. Eks. i Italiensk, skrevet gn i ogni, ogsaa
i bornholmsk Udtale af Mand, Dans; lidt
længere inde i Munden frembringes sædvanlig det
franske gn i Seigneur. Aabne p. Lyd (p.
Hemmelyd) er j (stemt) og det tyske ch i ich (ustemt);
et p. l findes i Ital. gl, f. Eks. egli og i
Bornholmsk »falja« for falde. — P. Vokaler er det
samme, som ogsaa kaldes Fortungevokaler,
nemlig de to Rækker i e æ og y ø ö (se Vokaler).
Forskellige fra p. Konsonanter er de saakaldte
palatiserede, der dog ligner dem meget
og tit forveksles med dem; her er der kun en
sekundær Tilnærmelse af Fortungen til den
haarde Gane, medens ellers Konsonantens
Artikulation saa vidt muligt bevares uforandret; ved
et palataliseret t ell. n ell. l er altsaa
Tungespidsen virksom som ved almindeligt t, n, l, men
bag ved den hæver Tungefladen sig omtr. som
ved j; et saadant n og l findes f. Eks. i en
udbredt jysk Udtale af Vand og falde (smlg.
mouillere). Et palataliseret s er den
almindeligste danske Udtale af sj i sjælden (og i
Fremmedord som Chef, genere), der betegner
en Tilnærmelse til ∫. Palataliseret p, m o. s. v.
findes paa Russisk.
O. Jsp.
Palatalloven. Hermed betegnes
Forklaringen af et Fænomen, der længe havde staaet
som en Gaade for den sammenlignende
Sprogforsknings Mænd, nemlig at der i en Del
Tilfælde paa Sanskrit findes palatale Konsonanter
(alm. omskrevne c, j), hvor i de tilsvarende Ord
de øvr. beslægtede Sprog havde
Bagtungekonsomanter (»Gutturaler«, k, g) ell. Lyd, der var
udviklede af dem. Da man gik ud fra, at Sanskrit
paa alle væsentlige Punkter havde bevaret det
opr., medens de andre indoeurop. Sprog stod paa
et forholdsvis yngre Trin af Sprogudvikling, var
den rette Opfattelse derved afskaaren fra at
komme frem, nemlig at Palatalerne her er
opstaaede foran en tidligere Fortungevokal som
saa tit i Sprogene (se Palataler). Hvor
Sanskrit a svarer til e i Græsk og andre europ.
Sprog, indtræder c, j; hvor det svarer til o,
indtræder k, g. Derfor har vi f. Eks. palatal i
Sansk. ca »og« = lat. que, græ. τε , men ikke
i kakša = lat. coxa; Forskellen i de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
