Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paletot - Palfyn, Johannes - Palghat - Palgrave, Francis - Palgrave, Francis Turner - Palgrave, Reginald Francis Douce - Palgrave, William Gifford - Pali
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ydertøj, der blev trukne over Rustningen;
undertiden var det selve Rustningen af nittede
Ringe ell. stukket, mangedobbelt Tøj. Det sidste
hed paa Dansk Paltser. Som Overklædning
var det ærmeløst, ofte af kostbare ell.
broderede Stoffer, og hed Paltskjortel eller
Paltsrok (1521). Den sidste var kort, og i
den red Mogens Gyldenstjerne og hans Svende
ved Frk. Elisabeth’s Bryllup i Kiel (1543).
(Bernh. O.). Elna M.
Palfyn [’pa.£fæin], Johannes, belg. Kirurg,
f. 28. Novbr 1650 i Kortryk, d. 21. Apr. 1730 i
Gent. P. studerede først Anatomi i sin Fødeby,
men maatte forlade den, da han blev grebet i
et Forsøg paa at stjæle Lig til Dissektion. Han
tog til Gent, senere til Paris, men nedsatte sig
endelig 1695 i førstnævnte By, hvor han 1698
blev befordret til Barber-Kirurgmester. Efter
et Studieophold hos Boerhaave i Leyden, i
London og Paris blev han 1708 Prof. chir. et
anat. i Gent. P. var den første, der fremlagde
en Fødselstang for Offentligheden, og af mange
anses han som dens Opfinder. Hans
fortræffelige kirurgiske Anatomi, der udkom 1710, skulde
udgives paa Fransk, i hvilken Anledning han
indfandt sig i Paris 1723 og forelagde der sit
Instrument for Akademiet. P. har dog ikke
skænket sin Tang ell. dens Anvendelse nogen
nærmere Omtale i sine Skr, men den
forfærdigedes i flere Eksemplarer, og et kom L. Heister
i Hænde, og han beskrev den og afbildede den
(1724). Den kaldtes Tire-tête ell. Mains de
Palfyn, P. har skrevet en Mængde Afhandlinger.
Hans Hovedværk er Anatomie du corps humain,
avec des remarques utiles aux chirurgiens dans
la pratique des operations (1726). (Litt.: E.
Ingerslev, »Fødselstangen« [1887];
»Fragmenter« II [1907]; Heister, Institutiones
chir. [1739], P. 1046 og Tab. XXXIII, 16;
Kleinwächter, »Janus X« [1905]).
J. S. J.
Palghat [pa.£’ga.t] (Palakkattutsheri),
By i det sydlige Forindien, Distriktet Malabar,
ved Jernbanen fra Madras til Kalikut, har (1910)
44319 Indb. Byen har strategisk Bet., idet den
behersker Lavningen mellem Nilgiri-Bjergene
og Anamalai.
M. V.
Palgrave [’på.£greiv ell. ’pä£-], Francis,
eng. Historiker, (1788—1861), var af jødisk
Familie (Cohen), men gik 1823 over til
Katolicismen og fik da Tilladelse til at antage sin
Svigermoders Familienavn. P. var oprindelig
Jurist, men kastede sig tidlig med Iver over
historiske Studier. Af Regeringen fik han store
Udgiverarbejder, bl. a. Parliamentary writs
[1827—34]; 1838 blev han Arkivar ved
Statsarkivet. Hans Hovedværker, Rise and progress
of the English commonwealth (1882), History
of Normandy and England (1851—64,
ufuldendt), var banebrydende ved deres Behandling
af Englands ældre Middelalder paa et rigt
Grundlag af samtidige Kilder, men forældedes
hurtigt p. Gr. a. fremragende Efterfølgeres
Arbejder. Naar disse imidlertid helt brød Staven
over P.’s Fremhæven af den keltoromanske
Indflydelse paa den senere Udvikling, har den
nyeste Forskning dog i nogen Grad givet ham
Oprejsning.
P. L. M.
Palgrave [’på.£greiv ell. ’pä£-],
Francis Turner, Søn af ovenn. F. P., eng.
Digter og Kunstkritiker (1824—1897), studerede ved
Balliol College, Oxford, var 1846
Privatesekretær hos Gladstone og traadte to Aar senere ind
i Undervisningsministeriet; fra 1885—95 var han
Prof. i Oxford. Han har udg. en Rk.
Digtsamlinger og Essaysamlinger, men huskes nu bedst
for hans fortrinliiige Antologi: The Golden
Treasury of Songs and Lyrics, der dog vist fuldt
saa meget skylder Vennen Tennyson sit
fortrinlige Udvalg.
I. O.
Palgrave [’på.£greiv ell. ’pä£-],
Reginald Francis Douce, Sir, ovenn. F. T.
P.’s Broder, (1829—1904). Efter at have
fuldendt sine Studier kom han i Underhusets
Tjeneste, fra 1886 som dets Sekretær. Han er
særlig bekendt ved sine praktiske
Parlamentshaandbøger: The Chairman’s Handhook og The House
of Commons. Desuden har han skrevet det
historiske Værk: Oliver Cromwell, the Protector,
an Appreciation based on Contemporary
Evidence (1890), i hvilket han i Modsætning til
Carlyle bedømmer Cromwell haardt.
(T. L.). I. O.
Palgrave [’på.£greiv ell. ’pä£-], William
Gifford, eng. Rejsende og diplomatisk Agent,
Broder til ovenn. F. T. P., f. 24. Jan. 1826 i
London, d. 4. Oktbr 1888 i Montevideo. P.
studerede først i Oxford i Trinity College, men
forlod det 1847 for at gaa til Indien, hvor han
blev Officer i det ostindiske Kompagnis Hær.
Senere traadte han ind i Jesuiterordenen,
opholdt sig 1853—55 i Rom og derefter først i
Syrien (1855—60) og derpaa (1862—63) i
Arabien. Da Abyssiniens Konge satte Cameron o. a.
Engelskmænd i Fængsel, sendte den eng.
Regering 1865 P., der var nøje kendt med
østerlandske Forhold, Sæder og Skikke, til
Abyssinien for at udvirke Fangernes Løsladelse. 1866
opholdt han sig derefter i Ægypten, gik 1867
til Trapezunt som eng. Konsul, forsattes 1873 til
Skt Thomas, 1876 til Manilla. 1878 blev han
eng. Generalkonsul i Bulgarien, 1880 i Siam og
1885 i Montevideo. P. er Forf. til forsk. Skr:
Narrative of a Journey through Central and
Eastern Arabia 1862—63 (1865), Essays on
Eastern questions (1872), Ulysses, Scenes and
studies in many lands (1887), Herman Agha,
en Roman (1872). Efter hans Død udkom A
Yision of life, semblance and reality (1891).
V. S.
Pāli (egl. »Linie«, ɔ: »hellig Tekst«) er Navnet
paa det (opr. middel-indiske) Litteratursprog,
hvori de sydlige Buddhisters hellige Bøger er
affattede. Det ligner overordentlig meget
Sanskrit, men fremtræder i en betydelig afslebet
Form, der meget minder om Italienskens
Forhold til Latinen. P. hører saaledes til det
ældste Lag af Prākrit (s. d.) og er nær beslægtet
med de Dialekter, som fremtræder i Asokas
Indskrifter fra Midten af 3. Aarh. f. Kr.; men
det er ikke nogen egl. Folkedialekt, men
allerede paa hin Tid et bevidst normaliseret
Litteratursprog, hvis Hjemstavn nærmest maa søges
i de nordøstlige Egne af Indien, særlig
Magadha-Landet, saaledes som den buddhistiske
Tradition betevgner det med Udtrykket Māgadhī
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
