Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palmefedt - Palmegrene - Palmehonning - Palmehus - Palmeirim, Luis Augusto - Palmekaal - Palmekager - Palmekatte - Palmekerneolie - Palmekultur - Palmella, Pedro de Souza Holstein - Palmen, Johan Philip og Johan Axel og Ernst Gustaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men bliver let harsk, Vægtfylden ved 15° er
0,952, Smeltepunkt 23—26°. Den ligner i det hele
meget Kokosolie og bruges ligesom denne til
Fremstilling af Sæber, Plantesmør og som
Tilsætning til Margarine. Presseresterne udgør
under Navn af Palmekager et udmærket
Kraftfoder, hvis Kvalitet imidlertid ofte
forringes betydelig ved et større Indhold af den
stenhaarde Skal. Naar Fedtet er fremstillet ved
Ekstraktion af de knuste Kerner, bruges
Resterne herfra paa samme Maade under Navn af
Palmemel.
K. M.
Palmegrene, se Cycas.
Palmehonning, se Jubæa.
Palmehus, se Palmekultur.
Palmeirim [pa£mai’ri], Luis Augusto,
portugisisk Digter og Literat, f. i Lissabon
1825, d. smst. 1893. Tog i sin Ungdom ivrig Del
i det politiske Liv, men har særlig vundet
Popularitet som patriotisk Digter og Folkesanger.
Hans Poesias (1851), der udk. i fl. Oplag, gav
ham Navnet den portugisiske Béranger. I
øvrigt har han skrevet versificerede Lystspil, der
ikke gjorde synderlig Lykke, og en Del
Noveller, af hvilke den mest kendte er A familia
do Sr. Capitão mor (1854). Af andre Arbejder
maa endnu nævnes A Galeria de figuras
portuguezas (1878). Talrige politiske og litterære
Artikler af ham findes spredte i forsk.
Tidsskrifter. P. var Medlem af Videnskabernes
Akademi i Lissabon.
Chr. H.
Palmekaal, se Palmerne.
Palmekager, se Palmefedt.
Palmekatte, se Desmerdyr.
Palmekerneolie, se Palmefedt.
Palmekultur. Palmerne dyrkes i
Varmhuse. I botaniske Haver bør der være et
særskilt Hus til Palmerne (Palmehus), og dette
maa have en ret betydelig Højde, da Palmerne
i Reglen først antager deres typiske Karakter
og Udseende, naar de har opnaaet en vis Alder
og Højde. I Reglen vil man imidlertid være
henvist til at dyrke Palmer i alm. Varmhuse,
og de Palmer, man i Alm. ser anvendt i
dekorativt Øjemed, er derfor ogsaa kun
Ungdomsformer, der kun giver et ret mangelfuldt
Begreb om den for Palmerne ejendommelige
Type. Dobbelt Glasdække vil være heldigst for
at modvirke bratte Temperatursvingninger.
Palmerne formeres bedst ved Frø fra deres
Hjemstavn. Frøet lægges i en let Jordblanding
af Bladjord, Græstørvjord og Sand i Kasser ell.
Skaale, saaledes at det er dækket med 1—2
cm, og paa 25—30° C. Undervarme. Saa snart
Kimbladet er helt udviklet, sættes Planterne
enkeltvis i Smaapotter, og anbringes atter paa
Undervarme. De Arter, der skyder Rodskud,
kan formeres ved Fraskilning af disse; de maa
helst være forsynet med Rødder. Til ældre
Planter bruger man en Jordblanding af lige
Dele kraftig Græstørvjord, gammel Kogødning,
Bladjord og noget Sand eller Grus. Jorden maa
blandes omhyggeligt, men ikke findeles for
meget. Yngre Planter giver man noget lettere Jord
end nys angivet, og de maa helst holdes paa
Undervarme, hvad der ikke er nødvendigt til
ældre Planter. Omplantningen foretages i Apr.,
og de maa ikke sættes saa dybt i Jorden, at
denne naar op over Bladstilkenes Grund.
Palmerne fordrer godt Vandaftræk og store Potter
eller Baljer efter Plantens Størrelse. Ved
Omplantningen fjerner man alle beskadigede
Rødder, men ellers maa Rodbeskæring saa vidt
mulig undgaas. Bliver det absolut nødvendigt at
fjerne noget af den sammenfiltrede Rodkage,
som ofte findes i Bunden af Potten hos ældre
Palmer, maa man efter Omplantningen give
Undervarme, sluttet Luft og rigelig Sprøjtning,
da Bladene ellers let visner i Bladspidserne.
Temperaturen, som i Vintertiden holdes paa
15—18°, forhøjes efter Omplantningen til
22—28°, og Huset skygges. Palmerne fordrer
rigelig Vand i Sommertiden, og man maa paase,
at Jorden i Potterne aldrig bliver bundtør; om
Vinteren mindskes Vandingen. Naar de er i
kraftig Vækst, vandes jævnlig med (flydende
Gødning. Da Palmer let angribes af Lus, maa de
daglig sprøjtes Morgen, Middag og Aften, i
varmt Vejr maa de luftes rigelig og skygges i
stærkt Solskin.
(L. H.). P. F.
Palmella [pa£’mæ£a], Pedro de Souza
Holstein, Grev, senere Hertug af, portug.
Statsmand, f. 8. Maj 1781, d. 12. Oktbr 1850.
Han var allerede 1814 sit Lands Repræsentant
paa Kongressen i Wien og sendtes 1820 til
Brasilien for at meddele Kong Johan VI den ny
Forfatnings Kundgørelse. Han fulgte n. A.
tilbage med Kongen, og blev Juni 1823, da
Forfatningen ophævedes, Første- og
Udenrigsminister, dog med det Hverv at forberede en anden,
mere konservativ. Dette tilfredsstillede dog ikke
den egl. Reaktion, og han blev 1824 Genstand
for Dom Miguel’s særlige Uvillie. Jan. 1825
dro:g han som Sendemand til London og blev
1827 paa ny Udenrigsminister. Fordrevet fra
sit Land ved Dom Miguel’s Voldsherredømme
1828 sluttede han sig med Iver til Dronning
Maria’s Sag, blev Marts 1830 Medlem af
Regentskabet paa Terceira og efter hendes
Indsættelse i Regeringen Septbr 1834
Førsteminister samt ophøjet til Hertug (Markis var han
blevet 1823). Foraaret 1835 maatte han dog vige
Pladsen og derefter dele Magten med Saldanha
indtil Novbr s. A. Som en af Lederne for det
konservative Parti maatte han efter
Revolutionen i Novbr 1836 for en Tid forlade Landet.
1844—45 var han Formand for Pairskamret og
Maj—Oktbr 1846 paa ny Førsteminister, dog
uden at kunne dæmpe de politiske Storme ell.
raade Bod paa Finansnøden.
E. E.
Palmen, 1) Johan Philip, finsk Jurist,
f. 31. Oktbr 1811, d. 30. Juni 1896. P. vandt ved
sin Disputats »Om nödvärn« den jur.
Doktorgrad 1840. 1844 blev han Prof. i rom. og russ.
Ret, og efter 1846 kom den jur. Undervisning
ved Univ. i en Aarrække næsten udelukkende
til at ligge i hans Hænder, indtil han endelig
efter forsk. Nyordninger og Embedsbesættelser
overtog Professoratet paa sit spc. Felt,
Civilretten. Til dette Omraade hører »Rättshistoriska
bidrag till tolkningen af 1734 års lag«
(1849—52). P. udgav 1852—55 paa Svensk en Lærebog
om Finlands Love, som 1859 udgaves i fornyet
Form under Navnet »Juridisk handbok för
medborgerlig bildning«, brugt som Lærebog
indtil seneste Tider i det jur. Fakultet. Som Lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
