Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palmen, Johan Philip og Johan Axel og Ernst Gustaf - Palmenødder - Palmeolie - Palmeordenen - Palmer - Palmer, Erastus Dow - Palmer, Edward Henry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Univ. bestemte han Retningen inden for
Studiet og som Inspektør for Univ.’s
Pengevæsen fik han dette ordnet paa en ny Fod. P.
var Medlem i en Mængde Udvalg, som blev
nødvendige ved det politiske Livs
Genopvaagnen, han formulerede Petitioner og Lovforslag,
fik som Sekretær for Lovrevisionsudvalget 1843
afværget Faren for en Indblanding i finsk
Lovgivning fra russ. Side. Ved Udgivelsen paa
Svensk af »Storfyrstendømmet Finlands
Grundlov« 1861 gav P. Publikum, en længe savnet
Lejlighed til at faa Oplysning om det offentlige
Retslivs vigtigste Dokumenter. Han var Stifter
af og Formand for Juridisk Forening og
publicerede i Foreningens Aarsskrift »Rättshistorisk
tolkning af ordet »lag« i §§ 40—43 af 1772 års
regeringsform«.
P. blev Medlem af Senatet 1867 og
medvirkede deri bl. a. til en heldig Løsning af
Skolespørgsmaalet. Som Finlands Prokurator
1871—77 vaagede han med Dygtighed over Lov og
Ret og blev Viceformand i Senatet. Fra 1873
indtil sin Død var P. Vicekansler for Univ. og
fik ved sit roligt overlegne Væsen mange
Forbedringer indført. Han stiftede betydelige
Legater til Univ. og polyt. Læreanstalt. P. blev
adlet 1875 og Friherre 1883.
2) Johan Axel, Zoolog, foreg.’s Søn, f.
7. Novbr 1845, d. 7. Apr. 1919, var Docent i
Zoologi 1875—84 og Prof. 1884—1908. Baade
som Universitetslærer og Videnskabsmand, især
Ornitolog og sammenlignen de Anatom har P. i
sit Land haft banebrydende Bet. Af større
Værker skal nævnes »Om fåglarnas flyttningsvägar«
(Disputats 1874), som udkom udvidet paa Tysk
1876: »Über die Zugstrassen der Vögel«. Dette
Værk bragte en fuldstændig Revolution i
Anskuelserne om Fuglenes Træk og fremkaldte en
livlig videnskabelig Diskussion og en fornyet
Interesse for derhen hørende »Studier i forsk.
Lande. Af andre Værker skal nævnes: »Die
geographische Verbreitung der Hühner-, Sumpr-
und Wasservögel im faunistischen Gebiete
Finlands« (1876) og »Bidrag till kännedomen om
sibiriska Ishafskustens fågelfauna« (1877 i
Vega-Ekspeditionens Publikationer), »Zur
Morphologie des Tracheensystems« (1877) og »Über
paarige Ausführungsgänge des Geschlechtsorgans
bei Insekten« (1884). Som Prof. har P. givet
det zoologiske Studium paa Univ. en moderne
Form og som Lærer har han virket særdeles
inciterende; saaledes er
Undersøgelseslaboratoriet paa Löfö og den zool. Station i Tvärminne
hans Værk, oprettet og opretholdt som de er af
ham og med hans private Midler. Han var
Formand for Societas pro fauna Se flora fennica
fra 1883. Paa hans Initiativ foretoges en
Ekspedition til Kola Halvø 1887. P. var en af
Grundlæggerne af Finsk geografisk Selskab, hvis
Sekretær han var fra 1888; han har stor
Fortjeneste af Udgivelsen af »Finlands Atlas«
(1899, nyt Opl. 1910).
3) Ernst Gustaf, f. 26. Novbr 1849, d. 3.
Decbr 1919, foreg.’s Broder, Historiker og
Politiker. P. blev Docent 1877 og var Prof. i
Nordens Historie 1884—1911. Han deltog paa mange
forsk. Maader i det offentlige Liv. Saaledes var
han Medlem af Stænderlanddagen 1877—1906 og
blev derefter indvalgt i den ny
Etkammerlanddag, hvor han i 1907 var Viceformand; ligeledes
var han Medlem af, ofte Formand for adskillige
Udvalg. Han tog særdeles ivrig Del i
Folkeoplysningsarbejdet baade som Taler og
Skribent. 1887—91 var P. Redaktør af Tidsskriftet
»Valvoja« og skrev en stor Del af Artiklerne i
Konservationsleksikon’et »Oma maa« (»Eget
Land«), som hovedsagelig var hans Værk. P.’s
videnskabelige Arbejde omfatter Historie,
Geografi og Nationaløkonomi. Af hans Værker skal
nævnes »Historisk framställning af den
svensk-finska handelslagstiftningen från Gustaf Vasa’s
regering til 1766« (1876), »Politiska skrifter af
Anders Chydenius« (1877—86), »Det finske
Litteraturselskabs halvtres Aars Virksomhed samt
Finskhedens Fremgang 1831—1881« (paa Finsk
og Fransk), »Sten Sture’s strid med konung
Hans« (1883), »Helsingfors 1800—1900« (I 1907,
paa Finsk).
Eva M.
Palmenødder kaldes dels de til
Fremstilling af Palmekerneolie til Europa indførte Frø
af Elaeis og Astrocaryum, dels de til
Fremstilling af Drejearbejder, navnlig Knapper,
indførte Frugter af forsk. Arter Phytelephas,
Elfenbensnødder, og Coelococcus.
K. M.
Palmeolie, se Palmefedt.
Palmeordenen (Palmales), enkimbladede
Planter, væsentlig kun omfattende
Palmefamilien (se Palmerne).
A. M.
Palmer [’pa.mə], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger 100 km VSV. f. Boston ved
Chicopee River og har Bomuldsfabrikker. (1910)
8610 Indb.
G. Ht.
Palmer [’pa.mə], Erastus Dow, amer.
Billedhugger, f. 2. Apr. 1817 i Pompey, d. 1904.
Han skar først Kameer, kastede sig, efter at have
gjort megen Lykke med en Marmorbuste af sin
Søn, over Skulpturen, særlig Busten og
Relieffet i stærkt malerisk Stil: Medaillonerne
Morgen- og Aftenstjernen, Troen,
Samvittighedsnaget, indiansk Pige, Fangen, sovende Peri etc.;
ved Verdensudstillingen i Philadelphia 1876 var
han repræsenteret ved Statuen af Livingstone
(Bronze, Kapitol i Washington).
A. Hk.
Palmer [’pa.mə], Edward Henry, eng.
Orientalist, f. i Cambridge 7. Aug. 1840, d. i
Omegnen af Sinai 11. Aug. 1882. Da han kun
havde liden Lyst til bolig Syssel, blev han
anbragt paa et Handelskontor i London, men
heller ikke for dette Arbejde havde han nogen
Smag, hvorimod han havde stor Lyst til at lære
fremmede Sprog og Lethed ved gennem Øret
at tilegne sig dem. Han forstod ogsaa
fortræffelig ved Omgang med fremmede at sætte sig ind
i deres Tankesæt og Levemaade og rette sig
derefter. Allerede i Skolen i Cambridge havde
han lært sig Zigeunersproget. I London lærte
han bl. a. Fransk og Italiensk til
Fuldkommenhed. En farlig Brystlidelse nødte ham 1859 til
at søge hjem til Cambridge. Af en Orientaler
Said Abdallah lærte han her i utrolig kort Tid
Arabisk, hvad der vakte Opmærksomhed i
Byen. Styrerne af St John’s College fik ham ind
paa dette, hvor han derpaa studerede
østerlandske Sprog, især Persisk og Hindostansk, og
hvor han 1867 blev Fellow. Snart efter sendtes
han til Palæstina for sammen med Tyrwith
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
