Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palmerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Rest som sorte, hestehaarslignende
Trævler. — Blomsterstanden udspringer som Regel
fra Hjørnerne af ældre (eller affaldne) Blade;
hos enkelte, som Sagopalmen, Corypha
umbraculifera o. a., er den endestillet. Den er oftest
en meget stor og rigt forgrenet Kolbe med
talrige, undertiden i Gruber nedsænkede
Blomster (se Fig.); før Udspringningen er den gerne
indesluttet af et baadformet og træagtigt
Hylsterblad. Blomsternes Antal er meget stort; der
gives P., hvis enkelte Individer kan bære over
1/2 Mill. Blomster. Disse er kun smaa og
uanselige og har et grønligt ell. gulligt Bloster; de
er regelmæssige og oftest særkønnede;
Planterne ere da enten tvebo ell. enbo. Der findes
som oftest 6 Støvdragere og 3 Frugtblade, som
enten er adskilte ell. danner en Støvvej med en
3-rummet Frugtknude og en kort Griffel.
Bestøvningen sker ved Vindens Hjælp. — Frugten
er forskellig, dog aldrig en Kapsel (se i øvrigt
nedenfor). Frøene har en stor Frøhvide, der er
ben- ell. hornagtig, dannet af Celler med meget
tykke Vægge, ell. kødet ell. af anden
Beskaffenhed. Den lille Kim ligger nær op til
Frøskallen; findes en haard Skal ell. et haardt
Frøgemme, forekommer der ogsaa altid
Spirehuller for Kimen.
P. tæller c. 1000 Arter, der kan inddeles i
flg. Grupper: 1) Corypha-Gruppen. Tvebo.
Bladene fjerdannede. 3 indbyrdes fri Støvveje.
Bær, hvis Frø er udstyrede med en hornagtig
Frøhvide. 2) Dværgpalme-Gruppen.
Sjælden tvebo; oftest tvekønnede Blomster.
Viftedannede Blade. 3 adskilte ell. kun svagt
sammenhængende Støvveje. Bær- ell. Stenfrugt. 3)
Kokos-Gruppen. Enbo. Fjerdannede Blade.
Frugtbladene sammenvoksede. Stenfrugt. 4)
Panserfrugtede (Lepidocaryinæ). Vifte-
ell. fjerdannede Blade. Blomsterne toradede.
Frugtbladene forenede i en 3-rummet
Frugtknude. Frugten et af brune Skæl pansret Bær.
5) Borassus-Gruppen. Viftedannede Blade.
Frugtbladene forenede til en 3-rummet
Frugtknude. Stenfrugt med 3 adskilte Stene. 6)
Areca-Gruppen. Fjerdannede Blade.
Bærfrugt. 7) Phytelephas-Gruppen se
Phytelephas.
P. er udbredte i et bredt Bælte paa begge
Sider af Ækvator; Antallet af Arter aftager dog
betydelig fra Ækvator mod Nord og Syd. Den
nordlige Grænse for P. naar for Europa’s
Vedkommende op i Portugal, til Nizza (41° 45′) og
til Grækenland; i Asien forløber den i det
sydlige Lilleasien, Afghanistan, Sydpersien, Sydkina
og Sydjapan, og i Amerika naas den i
Sydkalifornien og ved den mejikanske Havbugt. Det
er overalt P. af Dværgpalme-Gruppen, som naar
saa højt op mod Nord. Den sydlige Grænse
forløber i Australien ved 22—37 1/2° og i Afrika ved
20—34248. De fleste P. er Lavlandsplanter; dog
lever enkelte ogsaa højt op i Bjergene, saaledes
gaar Vokspalmen til en Højde af 2,825 m. P.
spiller en mægtig Rolle for det tropiske
Landskabs Karakter. Hyppigst findes de spredte ind
i de tropiske Skoves store Mangfoldighed af
Arter, og ofte danner deres Kroner »en Skov
over Skoven«. Men adskillige Arter (f. Eks.
Mauritia flexuosa, Attalea Cohune, Borassus
flabelliformis) danner ogsaa sluttede
Bevoksninger, Lunde ell. store Skove. Andre hører til
Underskoven i Urskoven ell. blander sig i det
Mylder af Lianer, der søger op til Lyset (Calamus).
Atter andre (Nipa) vokser ud i Mangroven,
beklædende store Strækninger af Sumpe med et
frodig Grønt. De dværgagtige P., der vokser
mod Palmebæltets Ydergrænser, danner Krat.
Endelig plantes visse P. yderst alm. nær
Beboelser og er næsten overalt et overordentlig
vigtigt Led af den tropiske Verdens Kultur.
Kun de vigtigste Former for Benyttelsen af P.
kan her nævnes. Stammernes haarde Ved
betinger en udstrakt Anvendelse af dem som
Tømmer (Palmtræ); udhulede bruges mange
Palmestammer til Vandledninger; Marven af
andre til Sago (Sagopalmen o. fl.); fra
Stammens Spids kan tappes en sød, Sukker og
Honning givende Saft (Daddelpalme, Jubæa,
Mauritia-Arter o. fl.). Om Calamus-Stænglerne se
Calamus. I ung Tilstand benyttes Bladene til
Palmekaal (se Oreodoxa). Det hele
Blad tjener til Solskærm ell. Gødning.
Bladskederne kan anvendes til Vugger,
Tagrender, Vandledninger, til Indpakning (af Tobak
f. Eks.) o. s. fr. Bladskedernes Trævler er
Piassava (s. d.); de tjener af nogle P. ogsaa
som Tækkemateriale (Sukkerpalmen).
Bladstilkenes korkagtige Indhold bruges af nogle P. til
Vægge, medens deres afskrællede Hud flettes
til Kurve og Jalousier. Bladpladen egner sig
først og fremmest udmærket til Tækning.
Huden af de unge Blade afskrælles til Bast
(Raphia-Bast), til Sejlgarn etc., og af Bladpladens
Fibre laves vegetabilsk Krølhaar, der atter
flettes til mange Sager. Bladfligene anvendes til
Skrivepapir og har som saadant haft
Anvendelse i overordentlig lange Tider. Ogsaa mange
andre Ting laves af Bladene, Vifter o. s. v.
Palmevoks vindes af Bladenes
Voksklædning (se Copernicia). Hos mange af P.
indeholder Blomsterstanden inden dens fulde
Udvikling en stor Mængde sød Saft (Toddy), der
drikkes, som den er, eller ved Gæring
omdannes til Palmevin eller indkoges til
Palmesukker; ved Destillation af Vinen faas
Palmearrak og ved videre Gæring
Palmeeddike. Især Sukkerpalmen (se
Arenga), Caryota urens, Elæis guineensis, Raphia
vinifera o. a. giver Vin og de øvrige nævnte
Produkter. Hylsterbladet om Blomsterstanden
benyttes til Vandtrug, Indpakning, Vugger, Sier,
til Beklædningsstykker o. l. Af P. bruges i
overordentlig høj Grad Frugterne og Frøene, dels
til Næringsmidler (Dadler, Kokosnødder o. a.),
dels til Fremstilling af Olie (Oliepalmens
Frugter, Kokosnødder, se Copra), dels til
Krydderi og dels til Nydelsesmidler (Betelpalmens
Nødder). Af Elfenbenspalmens benhaarde
Frøhvide drejes forsk. Smaating, Paa Ceylon
spises de 2—3 Maaneder gamle Kimplanter af
Palmyrapalmen; ogsaa af andre (Delebpalmen)
spises de. Endnu kunde nævnes adskillige
andre Former for Benyttelse af P., men der
henvises til Specialartiklerne om de enkelte
Slægter. Alt i alt spiller den store Mængde
Produkter en overordentlig Rolle ogsaa for
Verdenshandelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
