Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palmer, Edward Henry - Palmer, Frederik - Palmer, Roundell - Palmer, Samuel - Palmerland - Palmerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drake systematisk at undersøge og beskrive det
petræiske Arabien (for Survey of Palestine).
Efter Rejser i Palæstina og paa Libanon vendte
han 1870 tilbage til England, udgav 1871: The
Desert of the Exodus (2 Bd) og blev s. A. »Lord
Almoner’s Prof.« i Arabisk i Cambridge.
Økonomiske Vanskeligheder nødte ham til at kaste
sig over Journalistik, ligesom de hindrede ham
i at udarbejde sine videnskabelige Værker saa
omhyggelig, som han ønskede (saaledes hans
Oversættelse af Koranen i Sacred Books of the
East, VI og IX). Under Felttoget imod Arabi
sendte den eng. Regering P. til Stammerne i
Ørkenen El-Tih Ø. f. Ægypten for at vinde dem
for Englands Sag. Uden Eskorte rejste han fra
Gaza til Sues og blev over alt godt modtagen af
Beduinerne; men paa en ny Rejse med Kaptajn
Gill for at købe Kameler m. m. blev han og
hans Ledsagere alle nedhuggede. Hans Ben
bragtes senere til St Pauls Kirke i London. 1872
udgav P. en arabisk Grammatik (ny Udg. 1877);
1876 A concise Dictionary of the Persian
Language. Den engelsk-persiske Del udgaves efter
hans Død af Guy le Strange (med en kortfattet
persisk Grammatik). P. har ogsaa udgivet
Poems of Beha-ed-Din, Arabisk med eng.
Oversættelse (2 Bd, 1876—77) og med Besant:
History of Jerusalem (1871). (Litt.: Besant,
Life of E. H. P. [Lond. 1883]).
V. S.
Palmer [’pal’mər], Frederik, Pseudonym
for Emma Sophie Amalie Hartmann,
født Zinn, født 22. Aug. 1807 i Kbhvn, gift
1829 med Komponisten J. P. E. Hartmann,
død 6. Marts 1851. Hendes ejendommelige og
begavede Personlighed; træder frem i en Rk.
friske og yndefulde danske Romancer, hun
udgav under ovenn. Pseudonym. Desuden er trykt
af hende et Par Danse til Studenterballet 1841.
Se Angul Hammerich »J. P. E.
Hartmann«, Kbhvn 1916.
A. H.
Palmer [’pa.mə], Roundell, se Selborne.
Palmer [’pa.mə], Samuel, eng. Maler og
Raderer (1805—81), har som Akvarelmaler
udført ypperlige Ting i Landskabsfaget, Arbejder
af udpræget poetisk Stemning: »Til Søs«
(Kensington-Mus.) etc. Ogsaa gode Raderinger.
Biografi 1891 ved A. H. Palmer.
A. Hk.
Palmerland [’pa.mə£ənd], antarktisk Ø, ligger
paa c. 64° s. Br., NV. f. Grahamsland, S. f.
Ildlandet. P. opdagedes 1821 af Palmer, men er
for øvrigt lidet kendt.
M. V.
Palmerne (Pálmæ), Familie af
enkimbladede Planter af Palmeordenen, Buske ell. oftest
Træer med høj, rank og sjælden grenet
Stamme (Hyphæne), der er fæstet i Jorden ved
meget kraftige Trævlerødder. Hos nogle hæves
Stammen op paa et Stativ af kraftige Rødder
(Iriartea), og ikke faa P. har Aanderødder.
Stammen vokser uafbrudt i sin Spids, og
Væksten begrænses kun i Undtagelsestilfælde af
Blomsterdannelsen, som hos Sagopalmen. Snart
er Stammen tynd, som hos de højt klatrende
Calamus-Arter (»Spanskrør«), snart tyk (over
0,75 m), men dog naar den i Forhold til
Højden kun en ringe Tykkelse; som oftest er denne
lige stor overalt, kun forneden noget større;
undertiden er Stammen tykkest paa Midten,
som hos Jubæa og Oreodoxa. Højden er
meget forskellig, selv hos samme Art, der baade
kan optræde som en lav Busk og et højt Træ;
snart er Stammen knap synlig over Jorden,
snart naar den en Højde af indtil 57 m; de
klatrende Former har endnu længere Stængler,
idet Stængelstykkerne hos dem er betydelig
længere, medens de i Alm. er meget korte. Den
gennemsnitlige Højde, P. naar, er 20 m.
Stammens Overflade er enten ganske glat med
tydelig fremtrædende, ringformede Bladar, ell.
besat med Rester af de oftest stærkt optrævlede
Bladskeder; undertiden er den udstyret med
kegleformede Torne, der sidder i regelmæssige
Kranse. P. mangler egl. Tykkelsesvækst ved et
Kambiallag; den Tykkelse, der er
ejendommelig for de forsk. Arter i udvokset Tilstand,
opnaar Stammen hurtig ved Grunden. Paa et
Tværsnit af Stammen ses en stor Mængde
Karstrenge spredte uden Orden; de ere talrigst og
tættest ud mod Omkredsen. I ældre Dele (ved
Grunden af Stammen) finder en længe
vedvarende Tykkelsesvækst Sted, der dels beror paa,
at det Grundvæv, som adskiller Strengene,
stadig er i Stand til at udvide sig, dels afhænger
af, at de Bastpartier, som ledsager Karstrengene
og gør Stammen overordentlig fast i sin
Bygning, langsomt forstørres. I Midten findes faa
ell. ingen Karstrenge; der dannes en
undertiden svampet Marv. — De anselige Blade
danner en stor Krone. Deres Plade er i Knoppen
hel, men ved Udfoldningen spalter den sig
efter Nervationen, saa at Bladene enten blive
fjerdannede eller viftedannede; en saadan
Udvikling er enestaaende og muligvis en
Tilpasning til den Behandling, Bladene faar
af Vinden, naar de er fuldt udviklede.
Bladstilkene er kraftige og undertiden tornede;
forneden gaar de over i Skeder, der er
rørformede, og som med Alderen bliver stærkt
opløste; de fastere Dele af dem bliver da
 |
| Grene af Kolben af 3 Palmer. Til venstre Raphia Ruffia, foroven Han-, forneden Hunblomster. I Midten Phoenix spinosa, Hanblomster. Til højre Geonoma, Hanblomster, medens Hunblomsterne er skjulte i Gruber. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
