Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paludan-Müller, Frederik - Paludan-Müller, Jens (dansk Biskop) - Paludan-Müller, Jens (dansk Præst og Teolog) - Paludan-Müller, Johannes Nathanael - Paludans Flak - Paludina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
givet sig et tydeligt Udslag, og i alle hans flg.
Arbejder er Ledemotivet »at bøje sig dybt
under Loven«. Utilsløret polemiserer han mod
Fritænkeriet i det lille Digt »Luftskipperen og
Atheisten« (1852), men dogmatisk og kirkelig
bliver han aldrig. Han var en ensom, stille,
stræbende Aand, saaledes som den aabenbarer
sig i det vidunderlig skønne Drama om
»Kalanus«, den indiske Filosof, der i Smerte over
at have grebet fejl af Idealet bestiger Baalet,
og i det med et mægtigt Patos og som af
Basuntoner baarne Digt om »Ahasverus« (begge
fra 1854 i »Tre Digte«), maaske hans
allerypperste. Efter denne højspændte Produktion
fulgte nogle Hvileaar, i hvilke P., det meste
af Aaret i det ham, saa kære Fredensborg, om
Vinteren i en trist Lejlighed i Hovedstaden i
Ny Adelgade, læste og studerede meget; han
følte altid Trang til Belæring og Refleksion. Men
Tonen i hans sidste Digtninge forandredes ikke.
»Paradiset«, der sammen med »Kain« og
»Benedikt fra Nursia« udkom under Fællestitlen
»Ny Digte« (1861), har samme aandelige
Horisont. Følelsen af Menneskets Afhængighed, dets
Trang til at gruble over Død og Evighed i
Ensomheden, er de Strenge, der stadig spilles
paa; men fordi P. synger saa at sige med Øjet
stedse vendt mod Idealets Højder, glemmer han
ikke og kan ikke glemme sin Kunst. Baade i
disse Digte og i hans Svanesang, det mytologiske
Digt »Adonis« (1874), er den poetiske Klædning
saa smuk som nogen Sinde før. Fra den sidste
Periode skriver sig fremdeles den store
Trebinds-Roman »Ivar Lykkes Historie« (1866—73),
hvis gammeldags og vidtspundne Stil har ondt
ved at fængsle, skønt den — navnlig 2. Del —
giver gode Bidrag til dansk Ungdoms Livssyn i
Slutn. af Frederik VI’s og Christian VIII’s Dage
og ligesom P.’s andre Arbejder bæres oppe af
en stærk Idealitet. Endnu skal nævnes, at P.
til den ny Teaterbygnings Indvielse (Efteraaret
1874) skrev et Treakts Skuespil »Tiderne
skifte«, der dog intet byder ud over den blotte
Underholdning. P.’s Navn regnedes bl. den danske
Nations største, da han efter faa Dages
Sygelighed afgik ved Døden. Allerede paa den
første Finanslov tildeltes der ham højeste
Digtergage, senere modtog han Professortitlen, og paa
ydre Anerkendelse manglede det ikke, skønt P.
personlig skyede enhver Popularitet. Der er
vel heller ingen Tvivl om, at han, i hvert Fald
gennem sit Hovedværk, har tilført det danske
Folk aandelige Livsværdier af uvurderlig Bet.
Efter hans Død udkom en samlet Udgave af
hans poetiske Skrifter i 8 Bd (1878—79);
særlig foreligger »Ungdomsskrifter« i 2 Bd i flere
Oplag; »Poetiske Skrifter i Udvalg«, 1—3 med
Indledning og Kommentar ved C. S. Petersen
(190). (Litt.: F. Lange, »Fr. P.-M.« [1899];
Vilh. Andersen, »Fr. P.-M.«, 1—2 [1910];
G. Brandes, »Æstetiske Studier« [1868];
Samme, »Danske Digtere« [1877]; H.
Martensen-Larsen, »P.-M. og Martensen«
[1923]).
J. Cl.
Paludan-Müller, Jens, dansk Biskop, f.
i Sorø 1771, d. i Aarhus 14. Maj 1845, blev
cand. theol. 1793, Præst 1799, var 1819—30
Stiftsprovst i Odense og fra 1830 til sin Død
Biskop i Aarhus. Som Biskop var han ikke
særlig fremtrædende, men han nød megen
Anseelse som Prædikant og var en klar og
kraftig Personlighed.
A. Th. J.
Paludan-Müller, Jens, dansk Præst og
Teolog, Broder til ovenn. C. og Fr. P., f. 8.
Febr 1813 i Kjerteminde, d. 29. Juni 1899 i
Kbhvn. Han blev Student fra Odense 1831,
cand. theol. 1837 og s. A. Lærer ved Sorø
Akademi. Hans poetiske og pædagogiske Sans fandt
Tilfredsstillelse i Sorø, og han fortsatte sine
teol. Studier, som han altid havde dyrket og
blev ved at dyrke paa sin egen Maade, og sine
filos. Studier, hvori Sibbern var hans Lærer.
1847 blev han Præst i Aalborg, hvor han
oprettede en Forberedelsesskode til Latinskolen,
1855 blev han Sognepræst i Thisted og Aaret
efter Provst for de omliggende Herreder. For
at faa Tid og Lejlighed til teol. Studier flyttede
han 1864 som Præst til Marvede og Hyllinge
paa Sjælland og 1874 til Snesere. 1888 tog han
sin Afsked som Præst og levede til sin Død i
Kbhvn, optaget af teol. Forfattervirksomhed.
Ved Univ.’s Jubilæum 1879 blev han teol.
Æresdoktor. Hans Hovedskrift er »Om Guds Ord«
(1869), hvortil slutter sig »Skriften og
Overleveringen fremstillet i deres evangeliske
Sammenhæng« (1871), »Folkekirken og
evangelisk Tro« (1890) og »Guds Rige og evangelisk
Tro« (1891). Han kaldte selv sin Teologi for
»Sakramentteologi«, hans Udgangspunkt var det
religiøse Erfaringsliv. (Litt.: »Til Minde om
J. P.«, udg. af hans Efterladte [Kbhvn 1900]).
L. M.
Paludan-Müller, Johannes Nathanael,
dansk Præst og Forfatter, foreg.’s Søn, f. i
Aalborg 19. Novbr 1853. Han blev Student 1872,
cand. theol. 1878 og har senere været Præst,
fra 1888—1920 i Snesere. Som Forfatter er P.
optraadt med en Række Skrifter, deriblandt
»Aarstideme« (1880), »Studier over Goethe’s
Dramaer« (1884), »Idyller fra det daglige Liv«
(1892), »Memento mori« (1897), »Set og tænkt«
(1900), »Marie Fergusson« (1908) og »Drøm og
Daad« (1912).
A. Th. J.
Paludans Flak er et Sandflak, der ligger
c. 4 km S. f. Samsø, og hvis største
Udstrækning inden for 10 m Grænsen er c. 3 km. Paa
Flakket ligger flere Puller, af hvilke den
sydligste er en Stenpulle med kun 5 m Vand. Paa
Nordsiden af Flakket er udlagt et Sømærke.
G. F. H.
Paludina (Vivipara). Denne Slægt af
prosobranche Snegle, som lever i det ferske Vand,
er i Danmark repræsenteret af 2 Arter, af
hvilke den levendefødende Sumpsnegl (P.
vivipara Drap. ell. contecta Mill.) er den bedst
kendte. Dennes tynde, næsten hornagtige Skal
opnaar den anselige Størrelse af c. 5 cm’s
Længde og er af Farve grønliggul med 3 brune
Baand. Skalmunden er oval og dækkes af et
hornagtigt, koncentrisk-stribet Laag. Skallens
Vindinger er paa Ydersiden dybt skilte fra
hinanden; en snæver Navle findes. Det mørk
farvede Dyr har en kort og bred Krybefod;
Munden sidder paa en snabelformet Forlængelse af
Hovedet; der findes 2 Følehorn, af hvilke det
ene (det højre) hos Hannen er opsvulmet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
