Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palæstina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1783—85), og 1714 havde Reland givet en
indgaaende Skildring af P. paa Grundlag af
Oldtidens Dokumenter. Rejserne fortsattes nu af
Seetzen 1803—10, Burckhardt 1805—16, og
navnlig af Schweizeren Tobler og Amerikaneren
Robinson, der ved 19. Aarh.’s Midte gav en
Rk. topografiske Skildringer af P. med
historiske Perspektiver, et Arbejde der kort efter
fortsattes af Franskmanden Guérin. 1865
stiftedes i London Palestine Exploration Fund;
det har udgivet Kort og topografiske
Beskrivelser af P., af dets Fauna, Flora, Geologi,
Meteorologi og Folklore, hvorom bl. a. berettes i
dets Quarterly Statements. Det indledede de
arkæologiske Undersøgelser og har foretaget en
Rk. Udgravninger, saaledes 1867—70 paa
Tempelpladsen (Warren), 1873—74 især Indskrifter
(Clermont-Ganneau), 1884 og 1894—97 i Jerusalem
(Maudsly, Bliss), siden især paa den sydlige
Slette (Flinders Petrie, Bliss, Macalister,
Garstang o. a.). 1877 stiftedes efter dette
Forbillede »Deutscher Verein zur Erforschung
Palästinas«, der udgiver et Tidsskrift. For dette
Selskab gravede Guthe 1881 paa Sydøsthøjen i
Jerusalem, Schumacher forskede i
Østjordanlandet fra 1884 og udgravede 1903—05 Tell
el-Mutesellim (Megiddo). Udgravninger foretoges i
for andre Midler af Sellin i Tell Ta’annak 1901
og 1903 og i Jericho 1908—10. Russerne, der
1882 stiftede en P.-Forening, har foretaget
mindre Gravninger i Jerusalem. Amerikanerne
gravede 1908 i det gl. Samaria, 1913 foretog
Franskmanden Weill Gravninger paa
Jerusalems SØ.-Høj. Hertil kommer de talrige mindre
Undersøgelser, som er foretaget omkr. i
Landet af videnskabelige og kirkelige Institutioner.
Undersøgelserne har i de senere Aar navnlig
været ledet af videnskabelige Institutter i
Jerusalem, nemlig: Fra 1890 École pratique
d’études bibliques i Dominikanernes Kloster St
Étienne, som udg. Revue biblique, og hvis
Medlemmer har publiceret flere lærde Værker
(Lagrange, Vincent, Jaussen, Dhorme o. a.), fra
1900 American school of oriental research, fra
1902 »Deutsches evangelisches Institut für
Altertumswissenschaft des heiligen Landes«; der udg.
en »Palästinajahrbuch«, i mange Aar ledet af
G. Dalman. Hertil er senere kommet et eng.
ark. Institut.
P. efter 1914. Da Tyrkiet indtraadte i
Verdenskrigen 29. Oktbr 1914, blev Syrien,
derunder P., overladt til Djemâl Pasha; P. blev
Basis for Angrebet paa Suez-Kanalen og
forsynedes derfor med ny Jernbaner
(Nabulus—Tulqarm—Ludd og Ludd—Birsaba), idet
Birsaba var Koncentrationscentret. Men Angrebene
paa Kanalen i Begyndelsen af 1915 og 1916
mislykkedes, og 9. Jan. 1917 stod Englænderne i
Rafah ved Indgangen til P. Kommandoen over
de tysk-tyrkiske Tropper overtoges af v.
Falkenhayn; efter nogle mislykkede Angreb paa
Gaza 1917 indtog de britiske Tropper under
General Allenby denne By i Oktbr, og 11. Decbr
1917 holdt han sit Indtog i Jerusalem. Nogle
mindre franske og italienske Korps deltog i
dette Felttog, der skred regelmæssigt frem,
ogsaa efter at Liman v. Sanders Marts 1918 havde
taget Kommandoen over de tyrkisk-tyske
Tropper. Disse blev slaaet 19.—20. Septbr S. f.
Jisreelsletten (Tulqarm, Nabulus); de flg. Dage
fuldendtes Erobringen af P. — Ang. P.’s
fremtidige Forhold havde der været flere
Forhandlinger. Maj 1916 fastsloges det i Forhandling
mellem Sykes (engelsk) og Picot (fransk), at
P. skulde staa under et internationalt
Regimente efter Overenskomst mellem England,
Frankrig og Rusland, idet dog England
forbeholdt sig Havnene Haifa og Akka som
Indgangsport til Mesopotamien. Men 2. Novbr 1917
erklærede den eng. Minister Balfour i et Brev
til Formanden for den engelske sionistiske
Forening, Lord Walter Lionel Rothschild, at den
eng. Regering vilde yde sin Støtte til
Grundlæggelsen af a national home for det jødiske
Folk i P. Frankrig, der skulde hævde sin hist.
Stilling i Orienten ved at overtage Syrien,
billigede denne Plan Febr 1918, Italien og
Amerika sluttede sig hertil. Ved Sèvres-Traktaten
af 10. Aug. 1920 erklæres P. for uafhængig
under Englands Mandat for Folkeforbundet, som
det allerede var afgjort i Decbr 1919. 24. Juli
1922 billigedes det af Folkeforbundet, men først
29. Septbr 1923 traadte det formelt i Kraft. Sir
Herbert Samuel blev udn. til High
Commissioner, hans Residens blev den tidligere
»Kaiserin Viktoria Augusta Stiftung« paa
Oliebjerget, 7. Juli 1920 læser han her den eng.
Konges Proklamation. Der tilsiges Befolkningen
Respekt for dens Love; som officielle Sprog
anerkendes Arabisk, Engelsk og Hebræisk; de
kristne, jødiske og muhammedanske Helligdage skal
respekteres. Der udnævnes et Raad af 7
Muhammedanere og Kristne og 3 Jøder. I den
Plan, England forelagde Folkeforbundet,
anerkendes det sionistiske Bureau i Jerusalem, som
Regeringen skal forhandle med; for at
virkeliggøre Ideen om: P. som jødisk Nationalhjem.
Grænsen mod Syrien fastsættes 26. Decbr 1920
ved en Linie Râs en-Nâqûra—Banijâs. P. deltes
i 7 administrative Distrikter under (mest
engelske) gouernors. — Ordningen af P.’s Forhold
vakte megen Modstand. Fra syrisk Side
protesteredes mod Adskillelsen af Syrien og P.,
Paven protesterede 23. Juni 1921 kraftigt mod
Katolikkernes Stilling i P., og voldsomme
Protester kom fra P.’s ikke-jødiske Befolkning.
Fra 1919 til Oktbr 1922 indvandrede c. 30000
Jøder (41 % fra Polen, 14 % fra Ukraine, 9 %
fra Rusland, 12 % fra Rumænien), hvorved
Jødernes Tal blev 83794, medens hele
Befolkningen udgør 757182 (3. Oktbr 1922). De
Arabisktalende protesterede mod Englands
Antagelse af Sionismens Program og mod Valget af
en Jøde til High Commissioner. Der kom flere
alvorlige Tumulter, navnlig Maj 1921, og Juli
1921 sendtes en arabisk-palæstinensisk Delegation
af Muhammedanere og Kristne til England. En
palæstinensisk-arabisk Kongres er nedsat som
fast Institution med en Eksekutivkomité. 11.
Januar 1923 afgav det eng. Koloniministerium
den Erklæring, at Tilsagnet til Jøderne skulde
opretholdes, men at det ikke betød, at P. skulde
være jødisk, at den sionistiske Komité intet
havde med Landets Regering at gøre, og at
Indvandringen skulde begrænses til, hvad Landet
kunde bære. Et Dekret af 10. Aug. og 1. Septbr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
