Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palæstina - Palæstra - Pamela - Pamfili - Pamfilius - Pamfilos - Pamfilos - Pamflet - Pamfylien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1922 gav P. en ny Konstitution, hvorefter
Regeringen ledes af en High Commissioner,
assisteret af et Executive Council. Til Lovgivningen
vælges et Legislative Council paa 22
Medlemmer foruden the High Commissioner; af dette
Raad udgør Administrationens ledende
Embedsmænd de 10, men dets Myndighed, er i
øvrigt stærkt begrænset. Juridisk deles P. i
Distrikter med Magistrate Courts og District
Courts, der skal dømme efter den 1914
gældende Lov, hvor den ikke er ændret; endvidere
oprettes særlige Domstole for kriminelle
Forbrydelser og for Spørgsmaal ang,
Grundejendom. Over disse staar en Overret, Supreme
Court, og som Højesteret His Majesty in
Council. Men alt, som angaar Familielivet og rent
personlige Spørgsmaal, henvises til de forsk.
Religioners særlige Domstole. Allerede 20. Decbr
1921 var der for Islams Vedk. nedsat et højeste
sharîa-Raad paa 5 Medlemmer til at organisere
og lede Administrationen af muhammedanske
Domstole og Stiftelser (awqâf). Den arabiske
Kongres erklærede imidlertid, at den ikke
anerkendte den ny Forfatning, der ikke mentes at
sikre den indfødte Befolknings Indflydelse, og
Valgene i Foraaret 1923 blev boycottet.
Forholdene er endnu ikke i Orden i P., og
Spørgsmaalet om de hellige Steder har ikke faaet
nogen endelig Løsning.
Der er stadig særskilt Undervisning for de
forsk. Samfund. Jødernes Børnehaver søgtes
1922 af 2600 Børn mellem 3 og 6 Aar.
Elementærskoler findes i alle Landsbyer (7—14 Aar),
af højere Skoler er der nu tre: i Jerusalem,
Jafa (Tell Abib) og Haifa, og et jødisk Univ.
skal oprettes paa Scopus uden for Jerusalems
N.-Mur. 1922 anvendtes der af de jødiske
Midler til Undervisning 150000 f. Den arabiske
Kongres søger at fremme Undervisningen
ogsaa bl. Araberne. Kort efter Englands
Overtagelse af P. indrettedes et Departement for
Antikviteter under Direktion af John
Garstang; der oprettedes et Museum og blev
givet Reglement for Udgravninger og
Behandlingen af Antikviteter. Siden er Gravningerne
genoptaget i Asqalon (England), i Besan
(Amerika), i Gibea (Amerika), i Galilæa, hvor Jøderne
har udgravet en Del Synagoger, i Kapernaum
(Franciskanerne) o. a. De videnskabeligt
interesserede Kredse har dannet en
Sammenslutning The Palestine Oriental Society, der
samler alle Religionsbekendere, og som udgiver en
Journal. En Del Dag- og Ugeblade udkommer
i P., saaledes Palestine Weekly, de jødiske
dô’ar hâ-jôm, hâ’âres. de arabiske karmel (i
Haifa), filastîn (i Jafa), mir’ât as-sharq (i
Jerusalem) o. a. — Ved Dekretet 1. Septbr 1922
undtoges Tnansjordanien, der danner et
selvstændigt Omraade under Emir Abdallah.
(Litt.: Ang. Oldtidens Hist., se Israel. Ang.
Oldtidens Geografi, se F. Buhl, »P.« [1890];
Samme, »Geogr. d. alt. P.« [1896]; den
hellenistiske Tids Geografi, se G. Boettger,
»Topograph.-hist. Lexicon zu d. Schr. d. Flavius
Josephus« [1879]; G. Hölscher, »P. in d.
pers u. hell. Zeit« [»Quellen u. Forschungen zur
alt. Gesch. u. Geogr. herausg. v. W. Sieglin«
1903], og Schürer, »Gesch. d. jüd. Volkes«,
1—2 [3. og 4. Opl, 1901—07]; til d. talmud. Tid
Ad. Neubauer, La géographie du Talmud
[1868]; endvidere Baedeker, »P. u. Syrien«
[7. Opl. 1910]. Ang. P. i muhammedansk Tid,
se Guy Le Strange, P. under the
Moslems [1890]; R. Hartmann, »P. unter den
Arabern« [»Das Land der Bibel«, I, 4, udg. af
G. Hölscher, 1915]; H. Lammens, La Syrie,
1—2 [1921]. Ang. Krigen, se A brief record of
the advance of the egyptian expeditionary force
[officiel Fremstilling, 2. Udg. 1919]. Om
Jyderne i P., se Curt Nawratzki, »Das neue
jüdische P.« [1919]).
J. P.
Palæstra (gr.), Brydeskole, Gymnastikskole.
Som Følge af den store Vægt, man i Oldtiden
lagde paa den legemlige Opdragelse, fandtes
der saadanne i alle større gr. Byer, og
Drengene sendtes allerede tidlig derhen for senere
at gaa over i Gymnasierne, hvor der
tilstræbtes en alsidigere og mere omfattende
Uddannelse.
H. H. R.
Pamela [pə’mi.£ə], Hovedpersonen i
Richardson’s Roman P.; standhaftig dydig ung
Kvinde Dydsmønster.
Pamfili, d. e. Pamfilos’s, nemlig »Ven«,
Tilnavn, som Kirkehistorikeren Eusebios fra
Cæsarea fik paa Grund af hans inderlige Venskab
med Pamfilos.
Pamfilius (Pamphilius), Kæledægge,
»Lykkens P.«.
Pamfilos, Presbyter i det palæstinensiske
Cæsarea, d. 309. P. er kendt som en ivrig
Discipel af Origenes, hvis Værker han for en
stor Del selv afskrev. Han samlede i det hele
et stort Bibliotek, og mange yngre, deriblandt
Eusebios, blev paavirkede og uddannede af
ham. Da Origenes paa hans Tid blev angreben,
udarbejdede han sammen med Eusebios en stor
Apologi for ham, men led Martyrdøden under
Maximinus’ Forfølgelse, inden Værket var helt
fuldendt. Det er gaaet næsten fuldstændig tabt
senere.
A. Th. J.
Pamfilos, gr. Maler, Elev af Eupompos, selv
Lærer for Apelles. C. 360 f. Kr. grundlagde han
en Malerskole i Sikyon. Han hævdede for
Kunsten Nødvendigheden af videnskabeligt
Forstudium, bl. a. i Matematik, og krævede en meget
omhyggelig Tegning. Han var højt anset som
Lærer og modtog ingen Elev for ringere end en
Talent. Oldtiden nævnte ogsaa Skrifter af ham
om Maleri og Grammatik. Der kendes
Sujetterne for nogle af hans Malerier (Herakliderne
søger Tilflugt i Athen — Kampscener).
H. A. K.
Pamflet [’flæt], Flyveskrift; Smædeskrift,
Libel. Oprindelsen til Ordet, der tidligst findes
i England (hos Shakespeare i Betydning af
Klageskrift), uvis. Pamfletist,
Smædeskriver.
Pamfylien hed i Oldtiden et Kystlandskab
i det sydlige Lilleasien ved den saakaldte
pamfyliske Bugt, som skærer sig ind Ø. f. Lykien.
Det begrænses foruden af Lykien og Havet af
Pisidien (mod N.) og Kilikien (mod Ø.). Det
ligger paa den sydlige Skraaning af
Tauros-Bjergene og er et temmelig ufrugtbart Land.
De vigtigste Floder var Kestros, Eurymedon og
Melas. Befolkningen var af temmelig blandet
Herkomst; bl. a. havde talrige Grækere nedsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>