Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pandu - Panegyrik - Panel - panem et circenses - Panenteisme - panere - Panevezys - Pangani - Pangenesis - Pangermanisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paṇḍu (»bleg«, efter en medfødt Fejl),
antagen Fader til Hovedheltene i Mahābhārata (s.
d.); hian blev Konge med Forbigaaelse af sin
ældre Broder, fordi denne var blind; P.’s og
Dhṛtarātshtṛa’s Fader var Ṛishi’en Vyāsa, som
avlede dem med den unge Enkedronning, der
paa den Maade opfyldte den Pietetspligt mod
sin afdøde Mand at skaffe ham Sønner, der
kunde bringe ham Dødningeofre. P. paadrog
sig paa Jagten en Forbandelse, ifølge hvilken
ban ikke selv kunde faa Afkom, da det vilde
koste ham hans liv at røre ved sine Hustruer
Kuntī og Mādrī. Disse fik da Guder til at
skaffe ham Sønner gennem dem. Dharma
(Retfærdigheden) avlede Yudhishṭhira med Kuntī,
Vinden Bhīma med Kuntī, Indria Arjuna med
Kuntī, Açvin’erine Nakula og Sahadeva med
Mādrī. Da P. engang ikke vogtede sig for
Forbandelsen, døde han øjeblikkelig.
(S. S.). D. A.
Panegyrik (gr.), Lovtale. Man betegnede
opr. en Tale, der blev holdt for en til Fest
mødt Forsamling (Panegyris), gerne havde
Festen til Emne og ved lovprisende Ord søgte
at vinde og at anspore Tilhørerne, for P.
Senere indskrænkede P. sig oftest til en enkelt
Persons Pris, saaledes i den rom. Kejsertid;
Plinius den Yngre er den mest fremragende af
Romertidens Panegyrikere. Hans P. om
Trajan er med Taler af adskillige andre Retorer
samlet i Panegyrici latini.
Cl. W.
Panel (fr. panneau, lat. panellum af
pannus, et Tøjstykke), en Vægbeklædning af
Marmor ell. Træ; det er i Reglen den nederste Del
af Væggen, der beklædes, i Renaissancetiden
mied et højt P., i senere Tider med et lavere.
P. inddeles hyppigst i Ramstykker med
Fyldinger imellem, som kan være plastisk ell. malerisk
dekorerede; foroven krones det undertiden af
en Gesims, som kan danne en Hylde til
Opstilling af Krus, Glas e. l. dekorative Genstande.
(E. S.). C. B-r.
panem et circenses (lat.), »Brød og
Cirkusforestillinger«, var efter Juvenal’s Udtryk
(Satirer, 10, 81) det eneste, som det rom. Folk
paa hans Tid satte Pris paa.
H. H. R.
Panenteisme (gr.), et Udtryk, der først er
benyttet af den tyske Filosof Chr. Krause,
betegner den Lære, at alt er i Gud, en Tankegang
som er udførligt udviklet og begrundet af
Fechner, der ud fra Bevidsthedsfænomenernes
gensidige Relation, ogsaa hos forsk. Individer,
slutter til en stor alt omfattende Bevidsthed, der
gennemtrænger og behersker hele Universet, en
Gudsbevidsthed, der naturligviis er rigere,
klarere og renere end de enkelte Menneskers.
Mod denne Tanke kan rejses de samme
Indvendinger som mod al Spiritualisme; den lader
ikke Gud gaa op i Verden, men er mere en
Forbindelse af Theisme og Pantheisme og kan
derfor ogsaa angribes paa samme Punkter, som
den sidstnævnte Teori, de enkelte Realiteters
relative Selvstændighed og Guds Del i det onde
i Verden. P. træder allerede frem hos
Nyplatonikerne, de af dem paavirkede kirkelige
Tænkere i Middelalderen og i nyere Tid navnlig bos
Campanella og Malebranche.
W. N.
panere (af lat. panis, Brød), dyppe Kødskiver,
Fisk, Grønsager, Rouletter o. l. i pisket Æg og
derefter i Rasp, inden de koges i Klaret,
steges ell. ristes. Panering anvendes for at
forbedre Smagen, for at beskytte Fødevarerne
mod at blive tørre ved den stærke Varme og
for at danne en fast Skorpe uden om Rouletter,
Kroketter o. l.
R. H.
Panevezys, Ponevjesh, By i Litauen,
ligger ved Nevesha og er bekendt fra en
Fægtning mellem Russere og Polakker 1831. (1923)
18846 Indb.
N. H. J.
Pangani, 1) Flod i Østafrika, udspringer
paa Sydskraaningen af Kilima Njaro og løber i
sydøstlig Retning til det Indiske Hav, hvor den
udmunder lidt N. f. Øen Sansibar. 2) By i
Østafrika, britisk Koloni Tanganyika (tidl. Tysk
Østafrika), ligger ved P.-Flodens Udløb, c. 5000
Indb. (Arabere, Hinduer, Suahelier og nogle faa
Europæere). P. har nogen Bet. som
Udgangspunkt for Karavanveje til det Indre, men dens
Bet. gik meget tilbage, da den lidt nordligere
liggende Havn, Tanga, blev valgt til
Udgangspunkt for Jernbanelinien til Klima
Ndsharoomraadet.
C. A.
Pangenesis (gr.), en af Darwin opstillet
Arvelighedshypotese. Efter denne skulde en
Organismes Celler ikke alene forplante sig ved
simpel Deling, men tillige afgive molekulære
Kim, de saakaldte Gemmulæ, der efter Darwin’s
Opfattelse skulde gennemvandre Organismen,
opsamles i Kønsstofferne og overførte i
Afkommet her saa at sige tvinge Cellerne til at
udvikle sig paa samme Maade som i
Moderorganismen. Gemmulæ behøver ikke altid straks at
gøre deres Indflydelse gældende, og deres Kraft
kan bevares i slumrende Tilstand til senere
Generationer (visse af Bedstefaderens
Egenskaber findes ikke hos Barnet, men genfindes
derimod hos Barnebarnet). Saa længe Cellen
lever, er den i Stand til at afgive Gemmulæ.
P.-Læren har for saa vidt haft stor Bet., som
senere Arvelighedsteorier væsentlig maa
opfattes som afledede fra denne. Dette gælder
saaledes dels Hugo de Vries’ intraoellulære
P.-Lære, dels Haeckel’s Perigenesislære, Nägeli’s
Lære om Idioplasmet og Weismann’s Teorier
om Kimplasmet.
C. W.-L.
Pangermanisme er stundom et Udtryk for
en tænkt Samfølelse mellem de
goto-germanske Folk, svarende til Panslavisme,
Pankeltisme etc.; saaledes især hos Bjørnstjerne
Bjørnson, der dog selv erkendte Udtrykkets
Mistydighed. Hyppigere, saaledes aldeles fastslaaet
paa Engelsk, Fransk og Italiensk, er P. =
Altyskhed, ɔ: den siden 1891 i »Alldeutscher
Verband« konoentrerede tysk-nationale
Stræben, som søger at samle Tyskheden over hele
Jordkloden, og som i sine yderliggaaende
Former har et stærkt chauvinistisk Præg. Den af
hin Forening fremgaaede Flaadeforening talte
før Verdenskrigen over 1 Mill. Medlemmer,
deriblandt 200 oversøiske Afdelinger med
tilsammen 5000 Medlemmer. Jfr Altysk og
Germanisme. (Litt.: Régamey,
L’Allemagne à Cheval [1907]; G. Schütte, »Altyske
Annexionslærdomme om dansk Land og Folk«
[1909, Smaaskr. udg. af Selsk. f. germansk
Filologi, Nr 15]; Samme, »Af Tyskhedens
Saga«, I [1913], og »Altyskerne og Danmark«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
