Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pangermanisme - Pangolin - Panhellenios - Panhellenisme - Panhidrose - Panias - Panicum - panidiomorf - Panier - Panik - Panikonografi - Panin, Nikita - Panini - Panionier - Panipat - panis - panisk Skræk - Panislamisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[1915]; R. Usher, Pan-Germanism [S. Louis
1912]; O. Nippold, »Der deutsche
Chauvinismus« [1913]).
G. S-e.
Pangolin, se Skældyr.
Panhellenios, »den alhelleniske«, Tilnavn
til Zeus, dyrket under dette Navn paa Bjerget
Panhellenion paa Aigina, i Athen o. a. St.
Hadrian byggede i Athen et Tempel for Zeus P.
og indstiftede til hans Ære Festen Panhellenia.
Panhellenisme, en Bestræbelse efter at
samle alle Grækere under eet Herredømme.
Panhidrose, forøget Svedafsondring over
hele Legemet.
Panias, se Cæsarea, 2).
Panicum L., Slægt af Græsfamilien
(Hirse-Gruppen) med 2—300 Arter især i de varme
Jordstrøg, hvor de danner en væsentlig
Bestanddel af Græssteppernes bedre Fodergræsser.
Smaaaksene, der er samlede enten i aks-, dusk-
ell. topformede Stande, har 3 Yderavner, hvoraf
den nederste i Reglen er meget mindre end de
to andre; i hvert Smaaaks er der kun een
tvekønnet Blomst, hvis Dæk- og Forblad til sidst
faar en fra Yderavnerne forsk. Beskaffenhed,
idet de bliver meget haarde; undertiden støtter
3. Yderavne en Hanblomst, den bliver dog ikke
haard som den tvekønnede Blomsts Avner, men
beholder samme Beskaffenhed som de øvrige
Yderavner. Den vigtigste Art er P. miliaceum
L. (Hirse), hvis Blomsterstand er en løs, i
Spidsen nikkende Top. Den har i umindelige
Tider været dyrket som Næringsplante og
stammer rimeligvis fra Ostindien, hvor den den Dag
i Dag er en vidt udbredt Kulturplante; dyrkes
endvidere i Kina og Japan og hist og her i
Europas sydligere Lande; men det er dog kun i
Sydrusland og Rumænien, at Hirsedyrkningen
har større Bet. Som hos mange andre
Kulturplanter er der ved Dyrkning fremkommet
mange Former, der især adskilles ved Toppens
Form og Frugternes Farve. En anden Art, P.
altissimum Jacq. (Guinea-Græs), dyrkes fl.
St. i Troperne, især dog i Sydamerika, som et
meget alm. Fodergræs; stammer fra tropisk
Afrika, er 2—3 M. høj, med opret Top. Et Par
Arter, især den bredbladede P. plicatum Lam.,
dyrkes som Prydgræs i Varmhus.
A. M.
panidiomorf kaldes Strukturen hos kornede
Bjergarter i det Tilfælde, at de enkelte
Bestanddele (Korn) for største Delen har en Form,
som er bestemt ved deres egen
Udkrystallisation (altsaa den Krystalform, der tilkommer
dem under de givne Dannelsesvilkaar); denne
Struktur er alm. hos mange Gangbjergarter
(f. Eks. Aplit).
(N. V. U.). O. B. B.
Panier [pa’ni.r] ell. Banner var
Benævnelsen for Middelalderens Krigsfane. Som
oftest var Flagdugen anbragt paa en kort
Tværstang, der atter var ophængt ved to ell. flere
Snore til selve Fanestangens Top, for at
Fanemærket kunde vende mod Fjenden.
C. H.
Panik (fr. panique), pludselig Skræk,
Rædsel, Bestyrtelse, der griber en Samling
Mennesker. Jfr panisk Skræk.
Panikonografi, se Gillotage.
Panin, Nikita, russ. Diplomat (1718—83),
blev 1747 Sendemand i Kbhvn og
Maj 1748—Novbr 1759 i Sthlm, hvor han ivrig stræbte
at vedligeholde den da gældende
Styrelsesform og dermed Ruslands Indflydelse. 1760 blev
han Overhofmester for den unge Storfyrst Paul
og medvirkede efter Fyrstinde Daschkov’s
Tilskyndelse 1762 til Peter III’s Afsættelse
(opnaaede hans Tronfrasigelse kort før hans Mord).
Han haabede maaske selv at faa Magten i Paul’s
Navn; dette lykkedes vel ikke, men han blev
Novbr 1763 Udenrigsminister indtil Septbr 1781
og ophøjedes 1767 til Greve. Han afsluttede
bl. a. Mageskifteaftalerne med Danmark 1767—73
og det væbnede Neutralitetsforbund 1718. I sin
Politik var han vistnok alt for ivrig for en
nøje Samvirken med Preussen. Han var dog
mere Intrigant end Statsmand og satte Livets
Nydelser højere end Statssagerne.
E. E.
Panini, berømt ind. Grammatiker, der staar
som den, der har givet den gængse Behandling
af Sanskritgrammatikken dens Skikkelse, og
som en uimodsigelig Autoritet i grammatiske
Spørgsmaal. Hans Levetid er uvis (et Par
Aarhundreder f. Kr.). Se Indisk Filologi.
Udgivet i Kalkutta 1810, dernæst af Bøhtlingk
(1839—40); af samme med tysk Overs.,
Oplysninger og Registre (Leipzig 1887). (Litt.:
Goldstücker, P. [London 1861] og som
Modstykke dertil Weber i »Indische Stud.«
[Bd V, Berlin 1862]; Liebich, »P.« [Leipzig
1891]).
(S. S.). D. A.
Panionier (gr.), en Fest, som Ionierne i
Lilleasien fejrede ved Poseidons Helligdom
Panionion ved Forbjerget Mykale i Nærheden af
Staden Priene.
H. H. R.
Panipat [pa.ni.’pa.t[ (eng. Paneeput),
By i det nordvestlige Forindien, Prov.
Pandshab, ligger N. f. Dehli og har (1910) 26342
for største Delen muhammedanske Indb. Flere
Gange har P. spillet en Rolle i Nordindiens
Historie. 1526 overvandt her Baber Sultanen af
Dehli, Ibrahim Lodi. 1556 overvandt Akbar
Oprøreren Hemu. 1761 sejrede den afghanske
Emir Achimied Durani over Maratterne.
M. V.
panis (lat.), Brød.
panisk Skræk, pludselig, ofte uforklarlig
Skræk, der bemestrer sig Sindet. Udtrykket og
den dertil knyttede Forestilling skriver sig fra
gr. Oldtid (se Pan).
H. A. K.
Panislamisme, muhammedansk
Enhedsstræben, er ikke nogen fast organiseret
Bevægelse, men Udtryk for en Tendens, der er givet
med Islams Væsen. I Islams ældste Tid dannede
dens Bekendere eet organiseret Samfund. Dette
forudsættes ikke blot i Koranen og
Traditionssamlingerne, men ogsaa i den senere
udformede Statsret, efter hvilken Muhammedanerne
udgør eet Rige, hvis Overhovede kaldes
Imamen eller Kalifen. Meget tidlig opløstes
imidlertid dette Rige, og i den nyeste Tid har
europæiske Magter tiltaget sig Herredømmet over
de fleste Dele deraf. Dette har vakt
Muhammedanernes Fællesfølelse, idet de er blevet sig
bevidst at de i Kultur og historiske Traditioner
har et religiøst betonet Fællesskab, der sætter
dem i Modsætning til Europæerne. P. er
saaledes en ved Mødet med Europa fremkaldt
Genoplivelse af Islams gamle Aand. Som dens
Ophavsmand nævnes i Reglen Djamâl
addîn al-Afgânî (1839—97). Han virkede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
