Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pant - Pantagruel - Pantaleoni, Maffeo - Pantalon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsikringssummen, idet Pantsætteren ell. hans Kreditorer,
hvis Forsikringssummen helt skulde udbetales
til Pantsætteren, let kunde opnaa en uberettiget
Vinding paa Panthaverens Bekostning. Dog er
Pantsætteren — hvor han ikke over for
Panthaveren er pligtig til at tegne Forsikring til
Fordel for ham — naturligvis berettiget til ved
Indgaaelsen af Forsikringsaftalen udtrykkelig
at udelukke Panthaverens Ret, og i det hele
har dette Spørgsmaal endnu ikke fundet nogen
alm. Løsning i dansk Ret. — Hvad Panthaverens
Stilling over for Pantsætterens øvrige
Kreditorer angaar, er Haandpanthaverens
Retsbeskyttelse størst, idet han gaar forud for
enhver anden Kreditor, med mindre denne —
hvad sjældent vil være Tilfældet — er
forudprioriteret i selve den pantsatte Genstand. —
Underpanthavere i fast Ejendom og i Skib er
næsten lige saa godt beskyttede, idet
Panthaveren kun i Konkurstilfælde maa vige for ganske
enkelte Krav, f. Eks. Omkostninger ved
Skyldnerens Begravelse. Derimod er Underpanthavere
i Løsøre noget ringere stillede, idet deres Krav
— baade i Tilfælde af Konkurs og Udlæg —
maa vige for en Del privilegerede Kreditorers
Krav, f. Eks. Krav paa Leje, Løn, Lægehjælp
m. v.
Fyldestgørelsesmaaden. Erlægges
den Ydelse, Pantet skal sikre, ikke behørigt og
i rette Tid, kan Panthaveren søge Fyldestgørelse
i P. efter flg. nærmere Regler.
Haandpanthaveren er berettiget til at tage P. til
Ejendom efter Vurdering ell. lade det sælge ved
offentlig Auktion. Fordringer, der har noteret
Kursværdi, kan sælges underhaanden gennem et
paalideligt Pengeinstitut. Andre Fordringer kan
Panthaveren indtale hos Skyldneren,
Fyldestgørelsen sker, uden af Retsskridt i Form af
Sagsanlæg e. l. er fornødent, hvorimod der
kræves en vis Medvirkning fra Pantsætterens
Side ell. dog en Underretning til denne.
Underpanthaveren i fast Ejendom kan i Alm., naar
Fordringen er forfalden, uden først at faa Dom
over Pantsætteren, umiddelbart iflg.
Pantebrevet tage Udlæg i Ejendommen og sætte
denne til Tvangsauktion. Han kan ogsaa ved
Fogden lade sig indsætte i Brugen af P. og
søge sin Fyldestgørelse gennem Ejendommens
Indtægter, f. Eks. Lejen. —
Underpanthaveren i Løsøre maa derimod altid gaa
den sædvanlige Retsforfølgningsvej, anlægge
Sag, kræve Dom, gøre Udlæg og sætte Tingen
til Auktion. Udbringes der ved de angivne
Fyldestgørelsesmaader mere, end der kræves til
Dækning af Panthaverens Fordring med
Renter og Omkostninger, skal det overskydende
Beløb udbetales Pantsætteren, Medens
Haandpanthaverens Adgang til at søge Fyldestgørelse i
P. ikke paavirkes af, at Pantsætteren kommer
under Konkurs (ell. at hans Dødsbo behandles
som Arvs- og Gældsfragaaelsesbo) — han er
»Separatist« i Boet —, skal Underpanthaveren i
Løsøre, for saa vidt han ikke forinden Konkursen
har taget Udlæg i Pantet, fyldestgøres
gennem Bobehandlingen ligesom de øvrige
Kreditorer. Underpanthaveree i fast Ejendom indtager
ogsaa her en Mellemstilling, idet de vel i
Princippet ligestilles med andre Underpanthavere,
men dog under visse Betingelser, mod at
frafalde ethvert andet Krav paa Boet, har Ret til
at holde sig til deres Pant uden »Hensyn til
Konkursen.
Ophør. Panteretten ophører normalt ved
Befalingen af den sikrede Ydelse. Bortfalder
denne af andre Grunde, kan det der imod ikke
i Alm. antages, at Panteretten bortfalder,
saaledes ikke hvor Fordringen forældes.
Panteretten selv er som tinglig Ret ikke Genstand for
en selvstændig Forældelse. Haandpant
bortfalder, naar det af Panthaveren overgives i
Pantsætterens Besiddelse. Underpant i Løsøre
bortfalder, naar Pantsætteren flytter og Pantebrevet
ikke paany tinglæses ved hans ny Værneting.
A. D. B.
Pantagruel [pãta’gryæ.l], Hovedperson i
Rabelais’ berømte Roman Gargantua et
Pantagruel, Søn af Kæmpen Gargantua. Navnet
kendes allerede fra 15. Aarh.’s Mysterier, hvor
P. er en Djævel, der kaster sovende Salt i
Munden, saa de bliver tørstige.
S. Ms.
Pantaleoni, Maffeo, ital. Nationaløkonom,
f. 12. Juli 1857, Prof. i Nationaløkonomi ved
Roms Univ. P. ønsker at drage snævre
Grænser for den »rene« Nationaløkonomi), og har
særlig beskæftiget sig med Værdilæren ud fra
psykologiske Grundsynspunkter; P. staar
Jevons nær. Hans Hovedværk er: Principii di
economia pura (1889, en Overs. 1898).
Sv. N.
Pantalon [pãta’lå] (fr. af ital. pantaloni).
Den venetianske Almues Benklæder havde en
Form, som Nordboerne kaldte Sokkebrog, fordi
Buksebenet og Sokkerne var syede i eet
Stykke. Venetianernes Øgenavn Pantaloni, efter
deres Yndlingshelgen St Pantaleone, gik over paa
Klædningsstykket, og da en Maskefigur, den gl.
venetianske Købmand, bar det, kom han til at
hedde Pantalone. Fra Italien gik denne
Maskedragt over i Karnevalskostymer, og
Henrik III løb Fastelavn paa Paris’ Gader med P.
(1586). Til Balletten kom den ogsaa. Alle ved
Ludvig XIII’s Hof dansede i P. Kardinal
Richelieu dansede en Gang Sarabande for
Dronning Anne, klædt i grønne Fløjls P. med
Bjælder paa. Samtidig gik P. over i Herremoden,
dog uden Sok, dækket op mod Knæet af lange
Støvler. Rosenborg bevarer saadanne P. fra
Frederik III’s Tid. Paa samme Omraade
dukkede P. atter op i Slutn. af Ludvig XV’s
Regering. Ungherrerne gik Morgengang i Frak, med
P. og med Haaret opstrøget med en Kam og
flettet. Det hed en chenille, og Ordet er
blevet overført paa et Overstykke, der dog ikke
bares som Morgendragt. Op ad Dagen klædte
man sig om i Habit og Knæbukser. Hos
Almuen var P. daglig Dragt, og da Partierne
under Revolutionen stod meget fjendtlige mod
hinanden, kaldte Kongevennerne, der gik i
Kmætbukser (culottes), Modstanderne for
sansculottes, et Skældsord, der ikke bed, men blev
optaget som Partinavn. Soldaterne havde til
Dels P. i Slutn, af Ludvig XV’s Regering, og
P. blev anvendt af Soldater under
Republikken, men Napoleon førte dem hurtig tilbage
til det gl. Snit. Knæbukserne bar sig selv paa
Hofterne, men det kunde P. ikke. Selerne
averteres til Salg i Paris 1792. Det var det
Aar, Sans-culottides-Dagene indførtes. P. var
en alm. Almueklædning i Stæderne, og støttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
