Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pantheon - Panthoos - Pantikapæum - Pantin - Pantograf - Pantoja de la Cruz, Juan - Pantomime
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedalteret staar. Over en ny Delingsgesims hæver
sig derefter Kuppelen med dens uforlignelig
skønne Kassetteinddeling. P. virker alene
indefter; udadtil træder kun det øverste af den
frem som en flad Kalot over den 7 m tykke
simple Rundmur. I Kuppelens Midte er en 9 m
br. Aabning med skøn, antik Bronzeindramning,
Rummet oplyses alene herfra, af en
uforlignelig Virkning.
Det ydre af Kuppelbygningen er og var
formentlig ogsaa opr. prunkløst. Materialet er
brændte Sten (disses Stempler er det, som
viser, at Bygningen i nuv. Skikkelse væsentlig er
fra Hadrian’s Tid). Om det indre fortæller
Plinius, at de indvendige Søjlers Kapitæler var af
korinthisk Malm. Ligeledes skal der, rimeligvis
over Søjlerne, have været anbragt Karyatider.
Den indre Malmbeklædning, navnlig ogsaa
Kassetternes forgyldte Bronzeudsmykning, er som
saa meget andet for længst borttaget.
P.’s Historie afspejler adskilligt af Italiens
Historie. Her var den juliske Æts
Hovedhelligdom, hvor Cæsar’s Billedstøtte var opstillet
mellem Mars og Venus. Senere holdt de arvaliske
Brødre deres Fest for Dea Dia her, og Hadrian
har holdt Ret der. Saa bliver Bygningen kristen
Kirke og følger Pavedømmet til dets store Fald,
hvorefter den bliver det ny ital. Kongeriges
Kongemausoleum. Her hviler Victor Emanuel
og med ham nogle af Italiens største Mænd,
ældst og størst bl. dem alle Rafael.
Mindesmærket for Kardinal Consalvi skyldes Thorvaldsen.
H. A. K.
Panthoos [-’to.-] (Panthus), en af de
Ældste i Troja, Fader til Euforhos, Polydamas og
Hyperenor. Efter Vergil’s Æneide var han Søn af
Othrys og selv Præst for Apollon. Han omkom
ved Troja’s Ødelæggelse.
H. A. K.
Pantikapæum, se Kertsch.
Pantin [pã’tæ], By i Frankrig, Dept Seine
ved Ourcq-Kantalen og Østbanen og i Nærheden
af Fæstningsværkerne, NØ. f. Paris. (1921)
38366 Indb., P., der er en Forstad til Paris,
har en Del Fabrikvirksomhed, især Tilvirkning,
af Maskiner, Waggon’er, Glas og Kemikalier
samt Tekstilvarer.
(M. Kr.). E. St.
Pantograf (gr.), ogsaa kaldet
Storkesnabel, er et Apparat, bestemt til at tegne
en Figur
ligedannet med en
forelagt Planfigur i et
givet Forhold
(»formindske eller
forstørre i et givet
Forhold«).
Indretningen af P. kan
variere noget, men
den hviler altid paa
følgende
geometriske Sætning: Er
ABCD et
Parallelogram, O et Punkt
i Siden ’AD’s
Forlængelse og
M et Punkt paa Siden AB beliggende
saaledes, at AM/DC = OA/OD, vil O, M og C ligge i
een ret Linie, og Forholdet OM/OC vil være =
OA/OD. I P. er Parallelogrammets Sider Stænger,
forbundne med Hængsler i Vinkelspidserne; P.
lægges i den forelagte Figurs Plan og kan dreje
sig om en fast Akse i O vinkelret paa denne
Plan. Lader man C følge den forelagte Figurs
Linier, vil en i M anbragt Blyant; tegne en
Figur ligedan beliggende med den forelagte med
O som Fællespunkt og
Ligedannethedsforholdet OA/OD. Ved at give Siderne AD og BC en
anden Længde og flytte M i Overensstemmelse
dermed kan man forandre
Ligedannethedsforholdet.
Chr. C.
Pantoja de la Cruz [pan’tåka-ðæ-la-’kruþ],
Juan, sp. Maler, f. 1551, d. efter 1609. Han var
Elev af Coello, sp. Hofmaler og højt anset for
sine Portrætter, saaledes fl. Kongebilleder
(Filip II, Filip III etc.), Portrættet af Ruis Perez
de Ribera (1596, Naxera-Klosteret) m. m.
Mange Arbejder, især Portrætter, i Mus. i Madrid.
A. Hk.
Pantomime (gr.), et Skuespil uden Ord,
helt bestaaende af Mimik, men skelnet fra
Balletten ved, at der ikke absolut hører
Dans til. Som primitiv Form for dramatisk
Fremstilling findes P. fra gammel Tid hos
vilde eller halvciviliserede Folk, saaledes hos
Sydhavsøernes Beboere. Kineserne og Japanerne
dyrker endnu denne dramatiske Form i stort
Omfang, ofte med historiske Sagn og
Begivenheder til Indhold og med indblandede komiske
Partier. I Oldtidens Rom havde P. en bøj
Blomstring i den dram. Digtnings
Dekadenceperiode før den antikke Kulturs Undergang:
den optraadte her som en Fortsættelse og
videre Udformning af de gamle Atellaner og
de senere Mimer. P. kunde være komiske,
men var hyppigere en Fremstilling af
Karakterer og Situationer fra Gudesagnene; de
udførtes af een enkelt Mimiker, der optraadte
med Maske paa og altsaa ene og alene var
henvist til at udtrykke Aktionen ved Gebærder,
støttede af Sang (fra Augustus’ Tid et Kor) og
Instrumentalmusik. Som berømte Skuespillere
i denne Kunstart nævnes Pylades fra
Alexandria, Bathyllos fra Kilikien og endelig Paris,
Nero’s Yndling. Byzans arvede Interessen for
P. og den vidtdrevne Beundring for
Virtuoserne i det stumme Spil, medens disse
Forestillinger mere og mere prægedes af Usædelighed,
indtil den kristne Kirke tog sig for at gøre
Ende derpaa. — I 16. Aarh. har man i
Commedia dell’ arte med sine staaende Masker og
sine Lazzi til Dels en Efterligning af de gamle
P., og fra Italien hidrører;, i alt Fald
middelbart, den mærkelige Levning af disse stumme
Skuespil, som under Navn af P. endnu
florerer i Kbhvn og 1902 fejrede sit
Hundredeaarsjubilæum der — i Virkeligheden kun
Jubilæum for Familien Price’s Pantomime
forestillinger i det af den indrettede Morskabsteater
paa Vesterbro, thi (ikke at tale om enkelte
tidligere Forsøg) Giuseppe Casorti havde allerede
givet komiske P. Aaret før paa
Dyrehavsbakken. Efter at Casorti havde slaaet sig sammen
med Price, var dennes Teater i lang Tid meget
yndet af alle Stænder, og den nævnte ital.
Mimiker nød stort Ry for sin Fremstilling af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
