Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pantenius, Theodor Hermann - Panteobligation - Pante- og Brevskriverkontoret - Panteprotokoller - Panter - Panteret - Panterkatte - Pantersvamp - Panthai - Pantheon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kelles« (1885) og »Kurländische Gaschichten« (1892).
Hans Selvbiografi »Aus meinen Jugendjahren«
(1907) er meget interessant. »Gesammelte
Romane«, 9 Bd, udkom 1898—99. (Litt.: Elisa
Bernewitz, »Baltische Dichter« i Tidsskr.
»Eckart« [V, 1911]).
C. B-s.
Panteobligation, se Pantebrev.
Pante- og Brevskriverkontoret kaldes en
under Kbhvn’s Byret sorterende Institution, der
varetager Førelsen af Skøde- og
Panteprotokollerne og ekspederer de øvrige til
Tinglæsningsvæsenet hørende Forretninger. P. oprettedes
allerede i 1771 som et Kontor under Hof- og
Stadsretten (Brevskriverkontoret), men
overgik ved denne Domstols Nedlæggelse 1.
Oktbr 1919 til Byretten; det forestaas af en Chef
med Titel Pante- og Brevskriver.
K. Hch.
Panteprotokoller, se Skøde- og
Panteprotokoller.
Panter, se Leopard.
Panteret, se Pant.
Panterkatte. I ældre zool. Systematik
opstilledes P. som en egen Underslægt, Leopardus, af
Katteslægten (Felis). Man regnede herhen
Jaguaren, Leoparden i dens forsk. Varieteter og
Uncen (Felis uncia), se Leopard.
R. Hg.
Pantersvamp, se Fluesvamp og
Giftsvampe.
Panthai, se Jynnan.
Pantheon [-te-], nu San Maria Rotonda, i
Folkemunde blot la Rotonda, en af de mest
imponerende og bedst bevarede Bygninger fra det gl.
Rom. Opr. var den bygget af Augustus’
Svigersøn M. Agrippa, til Ære for Julius Cæsar,
paa den sydlige Del af Marsmarken. I sin nuv.
Skikkelse er den dog, Forhallen delvis undt.,
ombygget efter det opr. Anlæg. Forhallen
bærer Indskriften M. Agrippa L. F. Cos. Tertium
fecit; Konsul 3. Gang var Agrippa Aar 27, dog
synes Arbejdet at være trukken ud til Aar
25 f. Kr. Opr. skulde det have været et Tempel
for Augustus, hvad denne imidlertid modsatte
sig. Helligdom var det straks fra Beg. af; med
de omliggende Termer havde det ingen
Forbindelse. P. hed det mulig som Tempel for de 7
»Planetguder«, Apollo, Diana, Merkur, Venus,
Mars, Jupiter, Saturn. Allerede under Domitian
(80 efter Kristus) maatte P. restaureres som
Følge af en Brand, senere for en væsentlig Del
genopbygges i Aarene 115—26 efter Kristus
under Hadrian, efter et Lynnedslag. Ogsaa under
Septimius Severus og Caracalla fandt der
Udbedringer Sted. Aar 609 blev Bygningen gjort
til kristen Kirke under Navn af S. Maria ad
Martyres, og en Mængde Helgenben overførtes
til den. Ved Midten af 7. Aarh. bortførte ikke
des mindre Kejser Konstans dens forgyldte
Tegl til Konstantinopel. Senere restaureredes
den jævnlig, i videst Omfang 1747 af den
pavelige Arkitekt Paolo Posi. Al Agrippa’s Bygning
er herefter, bortset fra den endda ombyggede
Forhal, næppe noget til Rest.
Den nuv. Bygning er antagelig i adskilligt
forsk. fra den oprindelige. Den bestaar af to
mesterligt med hinanden forbundne Dele, en
mægtig, rektangulær Forhal og en stor
Rundbygning, dækket af en Kuppel. De to Dele
hører sammen til eet helstøbt Anlæg. Forhallen,
op til hvilken opr. førte 5 nu jorddækkede Trin,
er 33,5 m br. og 13 m dyb. Taget bæres af 16
mægtige korinthiske Granitsøjler, 12,5 m høje,
4,5 m i Omfang forneden; 8 af dem danner
Façaden, de øvrige begrænser 3 opr. overhvælvede
Skibe. Forhallens Tagstol var dannet af hule
Malmbjælker, der 1632
bortførtes af Urban VIII
(Barberini) til Fordel for
Peters-Kirken (quod non
fecerunt barbari, fecerunt
Barberini). Søjlerne i Forhallen
er af Granit, Baser,
Kapitæler, Bjælkeværk og Piller af
Marmor. Side skibene ender
i halvrunde Nicher til
Statuer (opr. Kolossalfigurer af
Augustus og Agrippa).
Midterskibet aabner sig gennem
en bred Døraabning til den
runde Kuppelbygning, der
er 43,5 m i Tværmaal og
nøje af samme Højde
(Tværmaalet af
Peterskirkens Kuppel angives til 42
m, altsaa lidt mindre).
Kuppelen hviler paa 8 c. 6 m
tykke Piller, overspændte
med mægtige Buer og
udadtil forbundne med
Afslutningsbuer af noget
ringere Styrke. Indadtil
indeslutter de 7 Nicher eller
Exedrer. Pillerne er ikke massive, men
rundt om, saavel foroven som forneden,
gennembrudte af konstruktive Hulrum.
Mellem de store Exedrer er der mindre Nicher
med arkitektoniske Omramninger. De store
Exedrer aabner sig ikke helt ud mod Midtrummet,
men skilles fra dette ved dobbelte
Søjlestillinger. Over dem er der en rundtløbende Gesims,
som kun brydes af Indgangen og den særlig
store Niche lige over for den, hvori nu
 |
| Pantheon. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
