- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
854

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Papir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

undertiden den alm. Papirmaskine, oftest dog noget
simplificeret og uden Rystning; men ofte bruges
Cylinderpapirmaskiner, der bestaar af en
vandret, roterende Cylinder af Metalvæv, der til
Dels er neddykket i en Beholder med
Papirvælling. Ved Vandets Tryk presses Flibrene fast
udvendig mod Cylinderen, og paa dennes
øverste Del kan en sammenhængende Papirbane
løsnes; den førets derpaa hen over en roterende
Træcylinder, indtil tilstrækkelig mange Lag har
lagt sig over hverandre; derpaa opskæres
Papcylindren paa langs, Endeløst Pap (f. Eks.
til Gulvtæppepap, Tagpap) fremstilles oftest paa
Papirmaskinen af Uldklude og Makulatur.
Straapap fremstilles af Straa, der koges
under Tryk med Kalk og males paa en
Stengang. Træpap fremstilles af Træmasse; Pap
af dampet Træmasse er brunt og kaldes ofte
Læderpap. Graat Pap bestaar mest af
gl. P. Glanspap fremsstilles af stærkt
Raastof, saasom Hamp ell. god Cellulose; det
færdige Pap gøres spejlblankt ved at gnides med
en Agat ell. en Staalrulle. Karton er Pap,
fremstillet ved Sammenklistring af færdige
Papirark; hertil hører Bristolpapir og
Spillekort.

Papirformater. Trykpapir til Brug paa
Rotationspresser sælges i Ruller paa flere
Hundrede kg’s Vægt, ogsaa Tegnepapir sælges i
Ruller; men det meste andet P. sælges i
afskaarne Ark af forsk. Størrelse. 25 Ark kaldes
en Bog; 20 Bøger er 1 Ris og 10 Ris 1 Balle;
tidligere regnedes 24 Ark Skrivepapir for en
Bog, 480 Ark for 1 Ris. Alm. Brevpapir
findes i temmelig forsk. Formater, der kaldes
Oktav; Kvartpost, som sædvanlig bruges
til Handelskorrespondance, er omtrent dobbelt
saa stort; større Formater har særlige Navne;
de almindeligste Navne er flg. Propatria
bruiges til Embedsskrivelser; det er 340 X 419
mm i ufalset Tilstand; Bikube er 366 X 457
mm; endnu større er Median, Royal,
Superroyal og Imperial; særlig store
Formater er Colombier og Elefant.

P.’s Historie. I Ægypten brugtes
Papyrus fra meget gl Tid af; det udførtes i stor
Mængde til Grækenland og Italien, og Brugen
hørte op omtr. i 9.—10. Aarlig e. Kr.

P. af samme Art som det nu brugelige
antages at være opfundet i Kina i Aaret 105 f. Kr.;
som Raastoffer opgives især Bomuld og
Bambusrør. For øvrigt fremstilles endnu i Kina det
saakaldte Rispapir, der er af samme Natur
som det ægyptiske Papyrus, idet det skæres ud
af Marven af Tetrapanax papyrifera; det
bruges til at male paa med Vandfarve. I Japan
fremstilles et P. af Papirmorbærtræets
Basttaver; det bruges i Europa, særligt til Aftryk af
Raderinger og er vistnok det smukkeste og
stærkeste P., der eksisterer. I Kina og Japan
bruges P. i øvrigt i mange andre Øjemed end i
Europa. Araberne lærte Papirfabrikationen af
Kineserne, og Fabrikationen fandt særlig
Indgang i Ægypten; som Raastof bragtes linnede
Klude, for en Del Mumiebind fra ægyptiske
Grave, som plyndredes af Araberne. Til
Fabrikationen kendes kun lidt; P. limedes med
Stivelse. Ved Arabernes Herredømme i Sydeuropa
og ved Korstogene blev Papirfabrikationen
bekendt for Europa, vel sagtens først i Spanien
og Italien. Kludenes Sønderdeling skete paa
Stampeværker, drevne af Vandhjul, efter at
Kludene først havde henligget i Bunker til
Gæring. Fabrikationen fik et stort Opsving ved
Bogtrykkerkunsten, og overalt byggedes
»Papirmøller«, dog næsten alle smaa. Især i Holland
udvikledes Papirmagerkunsten; her opfandtes
ogsaa omtrent 1670 »Hollænderen«, der
præsterede langt mere Arbejde end de ældre
Stampeværker. Det holl. P. har indtil den sidste Tid
bevaret et godt Ry for Styrke og smukt
Udseende, hvad der særlig kom af, at i lang Tid
kun Hollænderne sorterede Kludene
omhyggelig. Omtr. med 19. Aarh.’s Begyndelse begyndte
man at bruge Klor til Blegning af Papirstoffet;
herved blev det muligt at bruge mindre hvide og
selv farvede Klude til hvidt P. Hidtil havde alt
P. været haandgjort; den første brugelige
Papirmaskine byggedes 1804 af Englænderen
Donkin. Limning med Harpikssæbe blev opfunden
af Tyskeren Illig i Aaret 1806. Efterhaanden som
Papirforbruget steg, blev det vanskeligt at
skaffe nok af Klude; som Erstatningsmiddel
opfandtes slebet Træ (Træmasse) 1845; Cellulose
blev først fremstillet i det store 1868. Esparto
bruges især i England (siden 1860).

Papirundersøgelse. P., fremstillet af
Klude, kan opbevares meget længe uden at
ødelægges; efterhaanden som Brugen af
Surrogater, særlig Træmasse, blev alm., blev ogsaa
Papirsorterne svagere og mindre holdbare. For
at sikre Holdbarheden af offentlige Dokumenter
har man derfor i forsk. Lande, først i Preussen,
foreskrevet Embedsmændene at bruge holdbart
P. og opstillet bestemte Fordringer til dette. I
Danmark er dette sket ved Reglememt af 26.
Maj 1888, der giver Regler for Kvaliteten af
det P., der skal anvendes til de forsk. Brug i
Statens Tjeneste. Normerne omfatter baade P.’s
Sammensætning og Styrke. M. H. t.
Sammensætning inddeles Papirsorterne i 4 Klasser.
1. Kl. er fremstillet af Klude (Linned, Hamp,
Bomuld) og indeholder højest 2 %
Askebestanddele; 2. Kl. maa indeholde indtil 25 %
Cellulose; Askemængden er højest 5 %; 3. Kl. kan
indeholde hvilke som helst Trævlestoffer, men
ikke Træmasse, og maa have indtil 15 %
Askebestanddele; til 4. Kl. stilles ingen Fordringer
m. H. t. Sammensætning.

P.’s Styrke bestemmes ved Opgivelse af
dets Bristningslængde og Udvidelse. Ved et P.’s
Bristningslængde forstaas den Længde af en
overalt lige bred Strimmel, der vilde briste ved
sin egen Vægt, dersom den ophængtes ved sin
ene Ende. Bristningslængden bestemmes ved at
udspænde en Strimmel af en passende (men
ligegyldig) Længde og underkaste den et Træk,
indtil den brister; Trækket i
Bristningsøjeblikket maales ved at veje Strimmelen og maale
dens Længde beregnes let den Strimmellængde,
hvis Vægt er det maalte Træk; denne beregnede
Længde er netop Bristningslængden. Samtidig
med Bristningslængden maales P.’s
Længdeudvidelse i det Øjeblik, det brister; den angives i
Procent af den opr. Længde. Baade
Brisningslængde og Udvidelse er forsk. i forsk. Retninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0902.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free