Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Papir - Papir (Børs) - Papirbaad - Papirfabrikation - Papirhøjde v - Papirius - Papirkanevas - Papirkul - Papirlinned - Papirmaskine - Papirmatrice - Papir-Morbærtræ - Papirmølle - Papirsblomst - Papirshirting - Papirsnækker - Papirspenge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af P.; de maales derfor paa langs og paa tværs
af Arket, og Middeltallet tages af de fundne
Tal. M. H. t. Styrke inddeles P. i 6 Klasser efter
de stillede Minimumsfordringer til
Bristningslængde og Udvidelse; Fordringerne er fig. 1.
Kl.: Bristningslængde 6000 m, Udvidelse 4 1/2 %;
2. Kl.: 5000 m og 4 %; 3. Kl.: 4000 m og 3 %;
4. Kl.: 3000 m og 2 1/2 %; 5. Kl.: 2000 m og 2
%; 6. Kl.: 1000 % og 1 1/2 %. Desuden kræves
for hver Klasse en bestemt Grad af Evne til
Modstand mod Krølning, der bestemmes ved at
kramme et Stykke P. sammen til en Kugle, pille
den op og derpaa gnide P. mellem Hænderne
som et Stykke Tøj, der vaskes. Gnidningen
fortsættes, til P. begynder at revne; efter det hertil
nødvendige Arbejde skønnes P.’s Modstand mod
Krølning,
P.’s Sammensætning undersøges ved at koge
en Prøve deraf med fortyndet Natronopløsning,
udvaske Papirmassen med Vand og undersøge
den under Mikroskopet, idet man iagttager de
enkelte Tavers Udseende og Forhold over for
Reagenser.
Et Indhold af Træmasse i P. kan ogsaa
paavises ved at overhælde selve P. med en
saltsyreholdig Opløsning af Floroglucin; hvis P.
indeholder Træmasse, vil det efter kort Tids
Forløb farves mere ell. mindre rødt, alt efter
Mængden af Træmasse. Indholdet af
Askebestanddele findes ved at brænde en vejet
Papirmængde, gløde den, til al organisk Stof er
bortskaffet, og veje Resten.
(Chr. Christensen). K. M.
Papir er i Børssproget en alm. Betegnelse
for Obligationer, Aktier o. l. Man taler
saaledes om Statspapirer (Statsobligationer),
Industripapirer (Aktier i industrielle Selskaber) o.
s. v.
(E. M.). J. Th.
Papirbaad kaldes den tynde, baadformede
Skal, som afsondres af Hunnen af Blæksprutten
Argonauta og tjener til Beskyttelse for Dyret og
dets Æg. Se Blæksprutter.
C. M. S.
Papirfabrikation, se Papir.
Papirhøjde eller Skrifthøjde, se
Skriftsystem.
Papirius, rom. Slægt i Oldtiden, dels
patricisk, dels plebejisk. Til den patriciske Gren
hørte Familien P. Cursor, til den plebejiske
Familien P. Carbo. Flg. Medlemmer er de
betydeligste:
1) Lucius P. Cursor var under Roms
Krige med Samnitterne 5 Gange Konsul og 2
Gange Diktator. Han var bekendt for den
Strengheds hvormed han haandhævede
Disciplinen i Hæren; bl. a. havde han nær ladet sin
næstkommanderende Fabius Maximus Rullianus
(se Fabius) henrette (325 f. Kr.). Senere
vandt han en stor Sejr over Samnitterne, indtog
Luceria og tilbageerobrede de Felttegn, som
Romerne havde mistet i Passet ved Caudium
(320). Endnu 309 vandt han en afgørende Sejr
over Samnitterne.
2) Gajus P. Carbo, Folketribun 131 f. Kr.,
var en ivrig Tilhænger af Brødrene Gracchus.
Han blev senere sammen med Gajus Gracchus
og Marcus Fulvius Flaccus Medlem af en
Kommission, der skulde forestaa Landfordelingen.
Da Scipio Africanus den Yngre, som havde
modsat sig Kommissionens Virksomhed, 129 blev
snigmyrdet, gav man alm. P. Skylden derfor.
Han var Konsul 120. Senere gik han over til
Optimaternes Parti, men maatte dog gaa i
Landflygtighed. Han var en anset Taler.
3) Gnæus P. Carbo, foreg.’s Broder, led
som Konsul 113 f. Kr. et stort Nederlag mod
Cimbrerne ved Noreja.
4) Gnæus P. Carbo, foreg.’s Søn, Konsul
85, 84 og 82, var efter Cinna’s Død Folkepartiets
betydeligste Fører under Kampen mod Sulla,
som 83 vendte tilbage til Italien efter Krigen
mod Mithradates, Efter at have lidt flere
Nederlag og forgæves at have søgt at undsætte
Præneste, hvor den yngre Marius blev belejret,
flygtede P. til Afrika. Da Pompejus kort efter
satte over til Afrika, maatte P. atter flygte, men
blev fangen og henrettet.
H. H. R.
Papirkanevas [-va], en Slags stift Karton,
der er regelmæssig gennemhullet. Det anvendes
hovedsagelig af Børn til Forarbejdning af
Naalebøger, Bogmærker, smaa Æsker etc.
R. H.
Papirkul, d. s. s. Bladkul.
Papirlinned, Flipper, Manchetter o. l.,
fremstilles af hvidt Pap, der overtrækkes med
et Lag Klister, blandet med Tungspat, Kridt e.
l., hvorpaa det tørres og stryges ved
Kalandring. Det tøjagtige Udseende frembringer man
enten ved at lime et tyndt Tøj paa Pappet
inden Klistret paaføres, ell. man frembringer
Mønsteret ved Presning samtidig med
Kalandringen, ell. anvender endelig som Raastof det
saakaldte Papirshirting ell. en lgn. Vare.
Sidstnævnte fremstilles ved paa et passende
Sted i Papirmaskinen at indføre et ell. andet
vævet Stof, som presses sammen med og
derved forbindes fast med det vaade Papir.
Saadanne Stoffer bruges ogsaa til Konvolutter,
Tegnepapir o. a. Af disse forsk. Raastoffer
udstanzes Blanketter af den forønskede Form,
disse forsynes undertiden med Forstærkninger
af Smaastykker Tøj der, hvor Knaphullerne
skal sidde, disse udhugges, Kanterne ombøjes,
og falske Sømme o. a. Mønstre indpresses paa
Maskine.
K. M.
Papirmaskine, se Papir.
Papirmatrice, se Stereotypi.
Papir-Morbærtræ, se Broussonetia.
Papirmølle, se Papir.
Papirsblomst, se Xeranthemum.
Papirshirting [-sjerteŋ], se Papirlinned.
Papirsnækker, se Blæksprutter.
Papirspenge, Forskrivninger, udstedte af
Staten ell. en Seddelbank og cirkulerende i
Omsætningen som Penge. Til egl. P. henregner
man ikke de indløselige Banksedler, hvis
Indløselighed er sikret ved et Metalfond i Banken,
og som kommer til Eksistens gennem Bankens
Kreditvirksomhed. Saa længe en Seddel er
indløselig, afviger dens Værdi ikke fra den Sum,
i Metalpenge, som den lyder paa. Saa snart
Indløseligheden hører op, er der derimod skabt
en Mulighed for, at Seddelen kan faa en
Værdi, der er forsk. fra Metalpengenes. Idet de
uindløselige Sedler fordriver Metallet fra
Omsætningen, bliver de Landets egentlige Penge,
hvis Værdi ikke længere bestemmes af
Metalpengenes, men af selvstændige Momenter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
