Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Papyrusruller - Paquet, Alfons - Para - Para - Para - Paraacetanisidin - Parabase - Parabel (mat.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bedst beskyttet mod at brækkes. I den ældre
Kejsertid begyndte man dog at skære Rullerne
op i Stykker af ensartet Størrelse og at folde
dem sammen i Bogform (se Palæografi). I
vore Dage finder man rigt Udvalg af P. i de
fleste større ægyptiske Oldsagssamlinger og i
mange Biblioteker. Paa de ældste læses
hieratiske ell. hieroglyfiske Skrifttegn; Sproget er i
disse det gammelægyptiske. Andre P. er
affattede i det yngre ægyptiske Sprog, det saakaldte
demotiske, andre paa Koptisk. I de
senere Aar er der fremdraget en Mængde
arabiske P. fra Tiden efter Ægyptens Fald) (640) og
fra de flg. Aarh. Man har i Ægypten ogsaa
fundet en Del Brudstykker af P. affattede i en
oldpersisk Mundart (Pehlvi); de
hidrører fra den Tid, da Perserne var Herrer over
Ægypten, inden deres Fordrivelse ved Heraklios.
Man har ogsaa Stykker af hebraiske P. De
allervigtigste og talrigste er dog de med græsk
Skrift beskrevne P., hvoraf mange
Levninger i vore Dage er komne for Dagens Lys i
Ægypten, og hvoraf en stor Del er bragte til
Europa. Mange af dem er udgivne i Faksimile
ledsagede af Oversættelse og Fortolkning. De
vigtigste Findesteder er Fajûm, saavel
Ruinerne af Krokodilopolis som andre tidligere
lidet kendte Steder. Andre Findesteder er
Oxyrynchos. Memfis, Theben o. s. v. Højden af
P. varierer mellem fra 0,30 til 0,50 m, Længden
er meget forsk. efter Længden af den Tekst,
man vilde nedskrive. En P. i British Mus. (Pap.
Harris Nr 1) var, da den ankom, 86 eng. Fod
lang. Den udførtes i Theben efter Kong Ramses
III’s Død henved 1200 f. Kr.
V. S.
Paquet [pa’ke?], Alfons, tysk Forf., f. i
Wiesbaden 26. Jan. 1881, kom paa
Handelsskole! i London, etablerede sig 1901 som
Købmand i Berlin, blev Bladmand, studerede
Nationaløkonomi og foretog store Rejser til
Sibirien, Nordamerika, Lille-Asien og Syrien. Han
har skrevet »Lieder und Gesänge« (1902) og
Digtsamlingerne »Auf Erden« (1906) og »Held
Namenlos«, der viser Paavirkning af Walt
Whitman, Romanerne »Kamerad Flemming«
(1911) og »Li« (1912), fremdeles »Erzählungen
am Bord« og et historisk Skrift »Frankfurt
am Main 1848« (1924). Som Fortæller
fængslende og livfuld.
C. B-s.
Para [pa’ra] (gr.: ved, forbi, ud over o. l.)
benyttes hyppig som Forstavelse i sammensatte
Ord; gerne med Bibetydning af, hvad der
forfejler, overskrider Maalet o. l.
K. H.
Para (Aktsche, Medino), tyrk. Regningsenhed
= 1/40 Plaster, i Guldmøntfoden = 3 Asper.
Th. O.
Para, forkortet af Grão P. 1) Stat i
Brasilien, 1148914 km2 med (1920) 983507 Indb.,
omfatter Landet paa begge Sider af
Amazonflodens Udløb. Amazonsletten er her temmelig
smal, og Landet paa begge Sider af dem er
opfyldt af Plateauer, hvis Højde stiger baade mod
N. og mod S. Floderne, som strømmer ned fra
Plateauerne, er rige paa Vandfald og
Strømhvirvler og er ikke sejlbare. De vigtigste er
Amazonflodens store Bifloder Rio Tapajoz og
Rio Xingú, samt Floden Tocantins, hvis brede
Mundingstragt kaldles Rio P. Næsten hele
Befolkningen bor ved Kysten og ved den sejlbare
Amazonflod. Det indre af Landet er næsten
folketomt og meget tidt kendt. Ækvator gaar
gennem Staten, og Forskellen mellem
Aarstiderne er derfor ringe. I Hovedstaden Belem har
Februar 25,0° i Middeltemp., Maj 25,8°, Juli
25,6°, November 26,5°. Middelekstremerne er
19,5° og 33,3° Januar—Maj betragtes som
Regntid, men ogsaa de andre Maaneder er regnrige.
Normalnedbøren er 220,4 cm aarlig fordelt paa
243,8 Dage. Mod S. bliver Tørtiden efterhaanden
mere udpræget. Ved Kysten, paa Sletterne ved
Amazonfloden og paa Plateauet N. f. denne er
yppig Regnskov den alm. Vegetationstype, om
end Savanne hist og her forekommer paa
sandet Jordbund. I den sydlige Del af Staten er
Regnskov indskrænket til Flodernes Nærhed,
medens Plateauerne er bevokset med
løvfældende Skov ell. Savanne. Landets Hovedprodukt
er Kautsjuk, som dels vindes fra vildtvoksende
Kautsjuktræer, dels fra plantede. Paránødtræet
vokser vildt i Regnskoven. 2) Belem do Grão
P., alm. blot kaldet P. Hovedstad i Staten P.,
ligger ved Rio P., har em god Havn og (1920)
236402 Indb., Hovedplads for Handelen med
Kautsjuk, har Domkirke, Museum, jur.
Fakultet. P. er opstaaet om et Fort, som anlagdes
1616.
M. V.
Paraacetanisidin, se Metacetin.
Parabase (gr. Parabăsis) er Navnet paa
et bestemt Afsnit af den gl. attiske Komedie.
Den anbragtes i Reglen omtrent midt i Stykket,
hvor Handlingen var ved et Vendepunkt.
Skuespillerne forlod da Scenen, og Koret, som blev
alene tilbage, marcherede op vendt imod
Publikum, hvorefter dels hele Koret, dels Korføreren,
fremsagde P. Denne stod sædvanlig ikke i nogen
Forbindelse med Stykkets Handling, men
indeholdt dels Digterens egne Betragtninger ang.
hans Forhold til Publikum, dels Kritik af
offentlige Forhold i Alm. ell. personlige Angreb paa
enkelte Personer. Den fuldstændige P. faldt i 7
Dele, dels længere Stykker i fortløbende
anapæstiske og trocbæiske Versemaal, dels mindre,
lyriske Partier, men i mange Komedier
mangler flere af disse Dele. P. synes at være en Rest
fra Komediens ældste Periode, hvor det
dramatiske Element endnu var Hildet udviklet, og
de personlige Spottedigte spillede Hovedrollen,
meini i den gl. Komedies Blomstringstid er den
et fast Tilbehør til Komedien og er vist endda
bleven hørt med særlig Interesse af Publikum.
Men allerede i Aristofanes’ sidste Komedier
mangler P., og ligesaa i den senere græske
Komedie.
H. H. R.
Parabel (mat.), en Kurve hørende til de
allerede i den græske Oldtid undersøgte
Keglesnit. Den kan defineres som det geometriske
Sted for de Punkter, hvis Afstande fra et fast
Punkt, Brændpunktet (F), og en fast ret
Linie, Ledelinien (L), er lige store.
Afstanden fra Brændpunktet kaldes
Brændstraalen, P. bestaar af en enkelt Gren, der
strækker sig i det uendelige og er symmetrisk
m. H. t. en Akse (X) gennem Brændpunktet
vinkelret paa Ledelinien). P.’s Skæringspunkt
med Aksen (A) kaldeis Toppunktet.
Parameteren, Latus rectum ɔ: Korden gennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
