Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 860 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parabel (mat.) - Parabel (i Digtekunsten) - Parabeldragere - Parabellum - Parabiago - Parabolani - Paraboloide - Paracatú - Paracelsus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brændpunktet vinkelret paa Aksen, er det
dobbelte af Brændpunktets Afstand fra Ledelinien.
Da P. med samme
Parameter er kongruente,
vil to vilkaarlige P.
være ligedannede i
deres Parametres Forhold
(se
Ligedannethed). Tangenten og
Normalen i et
vilkaarligt Punkt (M) halverer
Vinklerne mellem
Brændstraalen (FM) til
Punktet og en Parallel
med Aksen (MQ).
Henført til et retvinklet
Koordinatsystem med
Abscisseakse i P.’s Akse
og Ordinatakse i
Tangenten (Y) i Toppunktet faar P. Ligningen
y²=px, hvor p er Parameteren. Arealet af et
Parabelafsnit afskaaret ved en Korde af
Længden k vinkelret paa Aksen i Afstanden h fra
Toppunktet er 2/3 hk.


Chr. C.

Parabel (gr.: Sammenligning, Lignelse), i
Digtekunsten den Form af den
(moralsk-belærende fortællende Digtning, der fremstiller en
betydningsfuld Sandhed af alm. Natur ved et
Billede af Menneskelivet; fortrinlige Eksempler
er Jesu Lignelser om den forlorne Søn,
Sædemanden, Farisæeren og Tolderen o. fl. Den er
beslægtet med Fabelen, der jo ligeledes
fremstiller en moralsk Sandhed ved et Billede, men
tager dette fra Dyrelivet. P., der virker ved
dybsindlig Billedlighed, er udgaaet fra Orienten.
Cl. W.

Parabeldragere, se Broer, S. 53.

Parabellum, Navn paa en Selvladepistol ell.
automatisk Pistol, konstrueret af Borchardt og
Luger og indført fl. St., f. Eks. i Tyskland.
C. Q.

Parabiago, By i Norditalien, Prov. Milano,
ligger ved Olona og har Silkespinderier samt
Bomulds- og Lærredsvæverier. (1911) 8550 Indb.
C. A.

Parabolani (gr. af παραβάλλεσθαι),
Sygeplejere i de oldkristelige Menigheder.
A. Th. J.

Paraboloide (mat.) kaldes en Keglesnitsflade,
naar den ikke har Centrum. En P. bestaar af
et Net, der strækker sig
i det uendelige og er
symmetrisk m. H. t. to
paa hinanden
vinkelrette Planer (XOZ og
YOZ); disse
Symmetriplaners Skæringslinie Z,
Aksen, skærer
Fladen i Toppunktet
(O). Deres
Skæringskurver med P. kaldes Hovedsnittene.
Tages Symmetriplanerne og Tangentplanen i
Toppunktet til Koordinatplaner, faar P.’s Ligning
en af Formerne x²/a² ± y²/b² = z/c, der svarer til
to forsk. Hovedtyper. Den elliptiske P.
(Fig. 1) skæres af Planer parallelle med Aksen
i Parabler (som NPN’ og M’QM), medens alle
andre plane Snit i den er Ellipser (som M’MN’).
Hovedsnittene er Parablen. For a = b bliver
Snittene vinkelrette paa Aksen Cirkler, og
Fladen bliver en
Omdrejningsparaboloide, fremkommen ved en Parabels Drejning
om sin Akse. Et Afsnit af skaaret af P. ved en
Plan vinkelret paa Aksen i Afstanden h fra
Toppunktet har Rumfanget πabh²/c, og dets
Tyngdepunkt ligger i Aksen i Afstanden 2/3 fra
Toppunktet. Den hyperbolske ell.
vindskæve P. (Fig. 2) skæres af Planer parallelle


med Aksen, i Parabler (som Snittet gennem N
≠ XZ-Planen og Snittet gennem E ≠
YZ-Planen), af alle andre Planer i Hyperbler, hvis
Asymptoter er parallelle med de saakaldte
Retning splaner AOZ og BOZ. Hovedsnittene er
Parablerne DNON’D’ og MOM’. Er
Retningsplanerne vinkelrette paa hinanden, kaldes P.
ligesidet. Gennem hvert Punkt paa Fladen
gaar to rette Linier, Frembringere, der
ligger helt paa Fladen og er parallelle med
hver sin Retningsplan. Planen igennem dem er
Tangentplan i deres Skæringspunkt (Eks.:
Frembringerne AOA1 og BOB1 i Tangentplanen i
Toppunktet O). P. hører følgelig til de vindskæve
Flader.
Chr. C.

Fig. 1.

Fig. 2.

Paracatú [par_ak_u’tu], By i den vestlige Del
af Staten Minas Geraes, Brasilien, ved Rio P.,
15000 Indb., forhen Guldgruber, Handel med
Kvæg, Kaffe og Sukker.
M. V.

Paracelsus, tysk Læge ved Navn
Theophrastus Bombastus von
Hohenheim, f. 10. Novbr 1493 i Einsiedeln,
Schwyz, d. 24. Septbr 1541 i Salzburg. Han var
Søn af Lægen Wilhelm; B. von H., der underviste
ham, indtil han 1509 kom til Basels Univ.; han
blev der kun kort Tid, men undervistes senere
af Abbed Tritheim og arbejdede hos Alkemisten
Függer, der havde et Laboratorium i Schwatz.
I de flg. Aar drog han Europa rundt som
Landefarer, synes 1519—20 at have været i Danmark
og Sverige som Feltskærer, besøgte mange
tyske Stæder og blev 1526 Prof. og Stadslæge i
Basel, hvor hans Virksomhed vakte den største
Forargelse og Opsigt. Dels havde han ikke
underkastet sig den sædvanlige Prøve ved
Fakultetet, dels anvendte han til sine Forelæsninger
ikke Latin, men Tysk, og aabnede derved sit
Auditorium baade for Kirurger o. a.
Ikke-Læger, endelig forkastede han fuldstændig de
klassiske medicinske Skr og brændte endda
nogle af dem offentligt paa Torvet. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>