Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paradisfugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle Overgange til vældige Buske af lange, løse,
nedhængende Fjer, med usammenhængende,
undertiden manglende Fane.
Hovedprydelser, hvortil maa regnes de Hudlapper, der
hos nogle Slægter findes ved Næbroden ell. i
Øjeegnen; undertiden findes opstaaende
Fjerkamme ell. lange, tynde Skafter med en kort
Fane i Enden. Nakke- og Rygprydelser,
bestaaende, hvor der er mindst, af enkelte
fremstaaende Fjer, hvor der er mest, af en fra
Baghalsen udgaaende Fjerbusk, der kan rejses
som en mægtig Krave. Haleprydelser:
nogle Arter har kort Hale uden Prydelser,
andre derimod en Hale af flere Gange Kroppens
Længde; ofte er kun de midterste Halefjer
forlængede, undertiden forsynede med en smal
Fane langs hele Skaftet ell. kun i Enden, hvor
Skaftet hos nogle Arter er lyreformet ell.
spiralsnoet. — Alle Fjerprydelserne, der sikkert ofte
hindrer Fuglene i deres Bevægelser, tjener
utvivlsomt kun som Pryd. De tabes umiddelbart
efter Parringstiden, vokser ud igen i Løbet af 3
Maaneder, saa at de i alt bæres c. 3/4 af Aaret.
P. bebor Ny Guinea og nogle af de
nærliggende Øgrupper, bl. hvilke særlig Aru-Øerne er
berømte for deres P., nogle Slægter Australien
og Ny Zeeland. De opholder sig væsentlig i
Skove, ofte højt paa Bjergene, lever i
Trætoppene, undertiden i smaa omstrejfende
Selskaber. Føden er væsentlig Frugter og Insekter,
medens enkelte Slægter suger Blomstersaft.
Stemmen bestaar af hæse Skrig. I Parringstiden
opfører Hannerne Lege, under hvilke de paa
enhver Maade stiller deres Prydelser til Skue,
øjensynlig selv stolte over deres Skønhed. I
øvrigt er mange Arters Levevis ukendt,
fremfor alt deres Yngleforhold. Rede og Æg kendes
af de færreste Arter og først fra de senere
Aartier; de fundne Reder er byggede frit paa
Træer og indeholder 2 Æg. P. er vanskelige at
holde i Fangenskab; dog findes Eksemplarer i
de større zool. Haver.
Europas Kendskab til P. stammer fra
Magalhães’ Jordomsejling, fra hvilken der 1522
bragtes Skind hjem, som ved deres Skønhed og
ejendommelige Udseende vakte megen
Beundring; de beskreves under Navnet Manucodiata
(Guds Fugle), og snart dannede der sig talrige
Fabler om dem: de antoges at høre hjemme i
Paradiset, at mangle Fødder (der var afskaarne
paa Skindene), derfor at leve i Luften og nære
sig af Dug. I en Fordybning paa Hannens Ryg
skulde Hunnen lægge sine Æg, udruge dem der
 |
| Fig. 3. Seleucides niger. |
 |
| Fig. 4. Falcinellus striatus. |
 |
| Fig. 5. Vimpelbærer (Pteridophora alberti). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
