Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paradis, hoppe - Paradis, Maria Theresia - Paradisenke - Paradisfisk - Paradisfugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undertiden afrundet i den øverste Ende,
afmærkes paa Jorden og deles ved lige Linier,
undertiden ogsaa ved Cirkler og Buelinier, i flere
Rum af forsk. Størrelse med forsk. Navne:
Himmerig, Helvede, Hatten, Timeglas,
Sukkertop, Saltkop, Sibøtte, Flødebøtte, Smørkop,
Fedtkop o. a. Deltagerne, der hver er forsynet med
en Hinkesten, kaster denne ind i Rummene i
bestemt Rækkefølge, og hver Gang Stenen er
kastet, skal Kasteren hinke den ud over
Grænsen dertil, hvor han stod. Kasteren er færdig,
d. v. s. han afløses af Eftermanden, hvis han
kaster fejl, hvis Stenen ligger paa Streg, hvis
han træder paa Streg, ell. hvis han hinker
Stenen ud over Siderne ell. ud over skraa Hjørner
paa Kastelinien. Den, der i færrest Kast
kommer alle Rummene igennem, har vundet. Andre
Navne paa Spillet: Hoppe til Maanen,
Hopskok (eng. Hop-scotch), i Tyskland:
Fuszscheibenspiel, Paradiesspiel o. a. N. Af lgn.
Hinkelege nævnes: Hinke Snegl og Hinke
Ruder, Rudespil.
Fr. K.
Paradis, Maria Theresia, blind østerr.
Kunstnerinde, f. 15. Maj 1759 i Wien, d. smst. 1.
Febr 1824. Blind i en Alder af 2 Aar viste hun
allerede som Barn tydelige Anlæg for Sang og
Musik, sang 11 Aar gl ved offentlig Koncert i
Augustinerkirken i Wien til eget
Orgelakkompagnement og vakte siden, efter at hun ved
Kejserinde Maria Theresia’s Hjælp havde
fuldendt sin Uddannelse, stor Opsigt paa en
Kunstrejse 1784—85 til Tyskland, Schweiz og
Frankrig. I Paris gav hun Stødet til Oprettelsen af
den første Blindeskole ved Valentin Haüy (se
Blindeundervisning), og formentlig har
hun ogsaa paavirket Østerrigeren J. W. Klein
i samme Retning. Trods sin Blindhed holdt hun
egen Musikskole for unge Damer, ligesom hun
gav sig af med at komponere.
F. B.
Paradisenke (Vidua paradisea L.), en alm.
holdt Burfugl, hørende til Væverfinkerne
(Spermestinæ), sort med gul Underside, gulbrun
Hals og hos Hannen i Parringstiden en meget
lang bøjet Hale.
O. H.
Paradisfisk, se Labyrintgællede.
Paradisfugle (Paradiseidæ), en Familie af
Spurvefugle med 32 Slægter, c. 120 Arter, i
Bygning sluttende sig nær til Ravnene (Corvidæ);
som Slægter af P. regnes nu oftest de tidligere
som en særlig Familie (Ptilorhynchidæ) ansete
Gartnerfugle (s. d.). P. er middelstore
Fugle fra Stærs til Krages Størrelse, ogsaa i det
Ydre mindende om Ravnefuglerne, fra hvilke de
skilles ved, at Næseborene ikke dækkes af
Børster; Vingerne er middellange, Halen yderst
forsk., Næbbet enten ret kort, lige og kraftigt
ell. længere, svagere og bøjet. Medens
Fjerklædningen hos Hun og Unger er mørk og
uanselig, har Hannerne af de fleste Slægter i
Parringstiden en saa pragtfuld Dragt og
Fjerprydelser af en saa vidunderlig, ofte fantastisk
Form og Skønhed, at noget tilsvarende bl.
Fuglene kun findes hos Hannerne af enkelte
Kolibrier. Fjerklædningens Pragt bestaar mindre i
iøjnefaldende og afvekslende Farver end i en
ejendommelig Glans, der lader de ofte mørke,
sorte ell. brune, undertiden blaa ell. blodrøde
Fjer skinne som Metal ell. se ud som Fløjl. Paa
Hoved og Hals findes ofte andre Farver end
paa den øvrige Del, for det meste med grønlig
Glans. Fjerprydelserne, forsk. hos de forsk.
Slægter og Arter, bestaar i Fjer, der staar frem
fra den øvrige Dragt, og er omdannede paa de
forskelligste Maader, krummede og bøjede,
forlængede, helt ell. delvis manglende Fane ell.
kun i Besiddelse af en løs, usammenhængende
Fane, ofte tillige med besynderlige og brogede
Farver paa hver enkelt Fjer; de kan, hvor
forsk. de end er, efter deres Udspringssted
sammenfattes i nogle Grupper: Brystskjoldet,
undertiden kun antydet ved en stærkere Glans
paa Brystfjerene, oftere dannende en
fremtrædende Plade af pragtfulde, skinnende, paa
Siderne ofte stærkt forlængede Fjer.
Fjerprydelser fra Kroppens Sider findes i
rig Afveksling, hvad angaar Form, Bygning og
Farve, jævnlig flere Grupper hos en enkelt Art;
undertiden findes kun en lille Dusk af korte, fra
Brystets Sider lige udstaaende Fjer og herfra
 |
| Fig. 1. Rød Paradisfugl(Paradisea rubra). |
 |
| Fig. 2. Kraveparadisfugl (Lophorina). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
