Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parfumer - parfumere - Parfumeri - Parga - Pargasit - Parhelier - pari - Paria Bugt - Pariah - Pariahund - Parian - Pariancement - Paricin - Paridæ - parietal - Parietales - Parietallappen eller Isselappen - Parietaløje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan variere ikke ubetydeligt efter den Maade,
paa hvilken den er fremstillet, ell. efter
Plantens Voksested o. a., er det som Regel meget
vanskeligt og i højeste Grad en Erfaringssag
at efterligne en bestemt Blomsts Lugt eller en
bestemt P. Som ovenfor nævnt har
Fremstillingen af P. været kendt allerede af de gl.
Indere, og Brugen af Røgelse og P. har
ligeledes været kendt for mere end 4000 Aar siden
i Ægypten. I Italien og Grækenland benyttedes
P. baade som vellugtende Salver og Vande til
Tider i saa stor Mængde, at Salget deraf til
Mænd blev forbudt. Men efter det romerske
Kejserriges Tid synes Brugen af P. i Europa
at være gaaet næsten i Glemme, indtil den atter
dukkede op i Frankrig, hvor de navnlig under
Ludvig XV naaede en fabelagtig Højde. Det var
imidlertid stadig kun de velhavende Klasser,
der kunde tillade sig denne Luksus, og først
ind i det 19. Aarh. har man kunnet fremstille
P. saa billigt, at Brugen deraf har kunnet brede
sig til alle Samfundsklasser.
K. M.
parfumere [parfy-] (fr.) gøre vellugtende.
Parfumeri [parfymə’ri’] (fr.) en
Industrigren, der tilvirker vellugtende Substanser. Se
Parfumer.
Parga, By i tidligere tyrk. Vilajet Janina,
Grækenland, ligger ved det ioniske Hav lige
over for Øen Paxo i frugtbare Omgivelser. P.,
der har c. 5000 Indb., er en stærk Fæstning.
Oprindelig laa P. længere mod NV. paa samme
St. som Oldtidens Toryne, men efter Tyrkernes
Indfald flyttedes den til sin nuværende Plads,
hvor den Aarhundreder igennem hævdede sin
Uafhængighed. 1401—1797 stod P. under
Venezia’s Beskyttelse. 1819 overdrog Englænderne P.
til Ali Pasha, hvorefter de fleste Indb.
udvandrede til de ioniske Øer.
(H. P. S.). N. H. J.
Pargasit er en blaalig grøn Varietet af alm.
Hornblende, som findes i kornet Kalk ved
Pargas i Finland.
(N. V. U.). O. B. B.
Parhelier (gr.), Bisole.
pari (ital.) (fr. pair, eng. par) ell. al pari
kaldes Kursen paa Værdipapirer og Penge m.
v., naar Prisen, der maa betales for dem, er
lig med deres paalydende Beløb. Se Kurs.
J. Th.
Paria [’paria] Bugt, Golfo de Paria,
Golfo Triste, Bugt mellem Venezuelas Kyst og
Trinidad, begrænses mod N. af P.-Halvøen, som
er opfyldt af en Fortsættelse af de caraib.
Kystbjerge og ender i Punta P. Ø. f. denne Pynt
fører Boca de Dragos ind til P. B., medens det
sydlige Udløb dannes af Boca del Sierpe
mellem Trinidad og Orinocos Delta. P. B.
besejledes af Columbus paa hans tredie Rejse (1498).
M. V.
Pariah (Tamulsk Pariyan), i Indien
Personer, som regnes for lavere end nogen Kaste;
de er meget talrige. De skal opr. have slaaet
paa Tromme (parat) ved Ligbegængelser, men
nu være blevne nødte, for at kunne leve, til at
paatage »sig al Slags simpelt og foragtet Arbejde
(som Landarbejdere, Gadefejere, brænde eller
begrave Lig, Musikere, Tjenere hos Europæere,
etc.). De besmitter ved Berøring og maa holde
sig fra ordentlige Folk; dog skal deres Stilling
være i Fremgang til det bedre. De har mange
Underafdelinger og fremtræder i visse Egne af
Sydindien som et særligt Folk, særlig blandt
Tamulerne, hvor de dog ikke just regnes for det
laveste Udskud. (Litt.: A. Baines,
Ethnography [Castes and Tribes] i »Grundriss der
indoarischen Philol.«, Bd II, 5.).
(S. S.). D. A.
Pariahund, se Hunde, S. 869.
Parian, se Biskuit.
Pariancement fremstilles som Keenes
Cement, blot anvendes i St f. Alun en Opløsning
af Borax og eventuelt en ringe Mængde
Vinsten. Ved Brugen benyttes rent Vand ell. en
Opløsning af Vinsten, saafremt denne ikke er
tilsat under Brændingen.
E. Su.
Paricin, C16H18N2O.1/2H2O, et Alkaloid, der
findes i Barken af Cinchona succirubra fra
Darjiling sammen med Chinaalkaloider; det er et
gult Pulver, som er meget tungtopløseligt i
Vand, men letopløseligt i Alkohol og i Æter. —
Opløsningen i Alkohol smager bittert, reagerer
svagt alkalisk og er optisk uvirksom.
(O. C.). R. K.
Paridæ, Familienavn for Mejser.
parietal (adj.) (af paries, en Væg),
vægstillet, er en Betegnelse, der i Lægevidenskaben
navnlig benyttes om sygelige Processer og
Aflejringer, der har deres Sæde paa og i Væggen
af store Legemshuler (Brysthule, Bughule).
Ogsaa vægstillede Dannelser (Thromber) i
Hjertets Hulrum benævnes parietale.
(E. A. T.). Johs. F.
Parietales, Orden af tokimbladede og
frikronede Planter, hvortil der henregnes et
betydeligt Antal Fam., saaledes Soldugfam.,
Violfam., Soløjefam., Græskarfam., Skævbladfam. o.
fl. a.; den naturlige Sammenhæng mellem
Familierne er ikke helt god. Blomsterne er
hyppigst regelmæssige og femtallige; hos nogle
findes knippestillede Støvdragere, opstaaede ved
Spaltning. En vigtig Ejendommelighed er den
trebladede og enrummede Frugtknude med
vægstillede Æggestole.
A. M.
Parietallappen eller Isselappen, se
Hjerne.
Parietaløje. Hos adskillige Øgler, bl. a. de
alm. Firben, Staalorm, men særlig hos det
nyzealandske mærkelige Krybdyr, Hatteria, har
man paa vist et ejendommeligt Synsorgan, det
saakaldte P., beliggende oppe paa Hovedet i
dettes Medianlinie, som oftest midt i Issebenet.
Det maa opfattes som et 3. uparret og
ufuldkomment Øje. Det bestaar af en lille Blære,
hvis Væg oventil er linseformet fortykket,
nedentil er det stærkt pigmenteret og
repræsenterer her en Retina. I sin nederste Del staar
det i Forbindelse med Epiphysis cerebri, der
er strengformet udtrukket. I denne mere
fuldkomne Skikkelse, i hvilken Organet næppe kan
siges at være ganske funktionsløst, forekommer
det kun hos et færre Antal Former; hos
adskillige andre findes det derimod i yderligere
reduceret Skikkelse og optræder her vistnok
udelukkende som funktionsløst rudimentært Organ.
Snart er Øjeblæren udviklet kun som simpel
Blære, snart ligger det under Hjerneskallen,
der dog i saa Fald paa dette Sted er tyndere
end udenpaa; snart mangler hele Blæren, men
Epiphysis har en strengformet Forlængelse, der
naar op i et Hul i Kraniets øvre Væg. Uden for
Øglerne er Rudimenter af dette rimeligvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>