Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 885 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parietaløje. - Parietaria - Parieu, Félix Esquirou de - Pariglin - Parima - Parima, Sierra - Parina, Punta - Parini, Giuseppe - Paris - Paris. Beliggenhed og Særpræg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gamle og nu reduceredie Synsargan paavist hos
Rundmundede, Bruskfisk og Paddelarver.
C. W-L.

Parietaria, se Springknap.

Parieu [pa’r_iø], Félix Esquirou de, fr.
Finansmand (1815—93), blev 1841 Sagfører i
Riom (Auvergne) og valgtes 1848 til
Nationalforsamlingen, hvor han stemte med de
maadeholdne Republikanere; han ønskede bl. a.
Republikkens Præsident valgt af
Nationalforsamlingen og ikke ved Folkevalg. Efter at være
genvalgt 1849 nærmede han sig Monarkisterne
og var Novbr 1849 til Febr 1851
Undervisningsminister (gennemførte Skoleloven Maj
1850). Efter Statskuppet Decbr 1851 blev han
Formand for Statsraadet finansielle Afdeling
og Jan. 1870 for selve Statsraadet og som
saadan Medlem af E. Ollivier’s Ministerium. Han
var meget virksom til at fremme den latinske
Møntkomvention 1865 og virkede senere for
universel Møntenhed. Efter Kejserdømmets Fald
stod han udem for det politiske Liv, indtil han
1876 valgtes til Senator; han hørte til
Napoleonisterne, men blev ikke genvalgt 1885. Hans
to vigtigste Skr vedrører Skatteforhold: Histoire
des impôts sur la propriété et le revenu (1856)
og Traité des impôts en France et à l’étranger
(5 Bd, 1862—64, 2. Udg. 1866—67); desuden
Principes de la science politique (1870) og
Histoire de Gustave Adolphe, roi de Suède (1875).
E. E.

Pariglin, se Smilasaponin.

Parima [pa’rim_a], et ikke længere brugt Navn
for Rio Brabco (s. d.).
M. V.

Parima, Sierra [’s_iær.a-pa’rima], Bjergryg
paa Grænsen mellem Venezuela og Brasilien,
strækker sig fra NV. mod SØ. og danner
Vandskel mellem Rio Branoo og Rio Orinoco,
hvilken sidste har sit Udspring paa den 1300 m
høje Pico de Lesseps.
M. V.

Parina, Punta [pa’rin_ja], Forbjerg ved
Kysten af Peru, Endepunkt for Bjergryggen
Cerros de Amocape, er det vestligste Punkt paa
Sydamerikas Fastland.
M. V.

Parini, Giuseppe, ital. Digter, f. i Bosisio
22. Maj 1729, d. i Milano 15. Aug. 1799. P. er en
af de ædleste og betydeligste Skikkelser i 18.
Aarh.’s italienske Litt. Han var af jævn
Herkomst, uddannedes mod sin Vilje til Præst og
ernærede sig og sine fattige Slægtninge ved at
være Huslærer i fornemme milanesiske Fam.
Den østerr. Afsending i Milano, Grev Firmian,
skænkede ham sin Protektion og skaffede ham
et Lærerembede i den lombardiske Hovedstad
fra 1769. Hans Frisind og hæderlige Karakter
indbragte ham megen Agtelse, men han havde
tillige at kæmpe med lavsindede Misundere, i
politisk Henseende var hans Anskuelser
moderate, og den Vending, Sagerne i Norditalien tog
efter Republikkens Oprettelse ved
Franskmændene, huede ham saa lidt, at han vægrede sig
ved at beklæde et vellønnet municipalt
Æreshverv, man havde tildelt ham, og bortgav sin
Gage til de fattige. Kort derpaa døde han efter
standhaftig at have baaret en haard Sygdom.
P.’s Digtning er præget af hans kraftige Sjæl
og ideale Stræben. Hans berømteste Værk er
Digtet Il Giorno, først udkommet som fire
mindre Digte: Mattino (1763), Meriggio (1765),
Vespro og Notte (første Gang i Reina’s
Udgave af P.’s Værker); det er en bidende
Satire over det tomme og letfærdige Liv,
Datidens Adelsmænd førte, skreven i udmærkede,
omhyggelig affilede, rimfri Jamber. Nævnes bør
endvidere hans fortræffelige Oder, stærkt
personlige af Indhold og som oftest af klassisk,
men noget streng Formskønhed. En samlet
Udg. af hans Værker, med Levnedbeskrivelse,
gav F. Reina (Milano 1801—04); G. Mazzoni:
Kommenteret Udg. af Il Giorno og Oderne
(Firenze 1897; Men Udg. 1900); M. Scherillo:
Poesie scelte e illustrate di G. P. (Milano 1900;
G. Natali: En kommenteret Udg. 1905, Odi
ved F. Salveraglio (Bologna 1882), A. d’Ancona
(Firenze 1884), A. Bertoldi (smst. 1890, 2den
Udg. 1906), Il Giorno ved G. de Castro
(Milano 1890). (Litt.: C. Cantù, L’abbate P. e la
Lombardia nel secolo passato [Milano 1854]; G.
Carducci, Storia del Giorno di G. P.
[Bologna 1892], Studi su G. P. Il Parino minore [ibd.
1903] og Il Parino Maggiore [ibd. 1907]; F. de
Sanctis, G. P. [i Nuovi saggi critici [Napoli
1888]; V. Bortolotti. G. P. [Milano 1900]).
(E. G.). E. M-r.

Paris (fr. [pari’]) (hermed et Kort), Frankrigs
Hovedstad, Hovedstad i Dept Seine, ligger ved
Seine umiddelbart neden for Marnes Munding, i
en Højde, der for de forsk. Bydele varierer fra
26 til 128 m o. H., 48° 50′ 49″ n. Br. og 2° 20′ 29″
ø. L. f. Grw. (Observatoriet). I en stor Bue, der
mod N. naar Byens Hjerte,
strømmer Seinen gennem P.
Seine-Dalen er forholdsvis
smal, og dens Bredder
krones af Højder, der paa
Øst- og Nordsiden ligger
inden for Bygrænsen:
Charonne, Ménilmontant,
Belleville (124 m),
Buttes Chaumont (101 m), la
Villette og
Montmartre (128 m). Paa
venstre Bred samler de sig i to Rækker, den ene
m. S. med la Maisonblanche og Buttes
aux Cailles, der ved den lille Flod Bièvre
er skilt fra Montagne
Sainte-Geneviève (60 m), som fortsættes i
Montsouris-Plateauet, og den anden V. f. Staden med Højderne
ved Meudon, Sèvres, St. Cloud og
Mont Valérien (136 m). Fæstningsvolden,
Enceinten, er siden 1860 den kommunale
Grænse. 1919 vedtoges i Parlamentet en Lov,
hvorefter denne Fæstningsvold nedbrydes og
erstattes med aabne Pladser, forsk. offentlige
Bygninger og billige Beboelseshuse. P.’s Areal er
7802 ha, hvoraf 714 ha falder paa Seinen og
Kanalerne og 1532 ha paa Gaderne (i alt 888
km). Byens Omrids (36 km) er
regelmæssig afrundet. Den lange Akse, der gaar fra Vest
tii Øst, er 11,5, medens den nord-sydlige er
9 km. — De klimatiske Forhold maa siges
at være behagelige. Større Snemængde ell.
Taage er yderst sjælden, og
Middeltemperaturerne for den koldeste og den varmeste
Maaned er henh. 2° og 18,3°. Dog kan der indtræde
indtil 10 Frost, og Sommervarmen, der
undertiden gaar op over 35°, kan til Tider være
trykkende. Absolut Minimum ÷ 23,9° (10/12 1879),

Paris’ Byvaaben.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>