Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris - Paris. Beliggenhed og Særpræg - Paris. Bydele og Bygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
absolut Maksimum 38,8° (20/7 1900): Men
Atlanterhavets Nærhed bevirker en hyppig Skiften
fra Blæst til Stille, fra Regn til Tørvejr og
mange Forandringer i Varmeforholdene.
Beliggenhed og Særpræg.
For det nordfranske Lavland, det saakaldte
Pariserbassin, der i Midten bestaar af tertiære
Aflejringer, uden om hvilke i næsten
koncentriske Ringe ligger Dannelser fra Kridt-, Jura- og
Triastiden, er Marnes og Seines Foreningspunkt
et naturligt Centrum, et Mødested for alle de
spredte Dale, der samler sig i Seine-Landet og
allerede tidlig blev stærkt benyttede Handels-
og Hærveje. Oise var Forbindelseslinien med
det belg. Lavland, Marne med Lorraine og de
øvre Rhin-Egne, Yonne med Bourgogne og øvre
Loire, og gennem disse Lavninger gaar nu til
Dags Frankrigs vigtigste Kanaler. Fjernere,
men dog stærkt virkende var saavel
Forbindelsen med Middelhavsegnene gennem
Rhône-Dalen som Vejen til Nord- og Mellemeuropa
gennem den burgundiske Port til Rhin-Dalen.
Seine-Landets Frugtbarhed, dets Rigdom paa Korn
og Kvæg og den lette Adgang til Egnene omkr.
nedre Loire og videre Syd paa medvirkede
ogsaa til Fremkomsten og Opvæksten af en
Storby. Tillige var Seinen i fordums Tid, da
Fartøjerne var mindre, en god Søvej med roligt
Løb, antagelig Dybde efter Optagelsen af
betydelige Tilløb og kort Afstand til Kanalen. Men
ogsaa de hist. Forhold og da navnlig den
politiske Overvægt, som den til Nordfrankrig
indvandrede germanske Befolkning fik over Syden,
virkede til Fordel for P. Foruden at være det
politiske Midtpunkt blev P. tillige Kulturens
Tyngdepunkt og Skuepladsen for Landets hist.
Begivenheder.
Næst efter London er P. den største By i
Europa, og uden for Europa er kun New York
større. Det er dog ikke den kæmpemæssige
Udstrækning, Pragtbygningernes Mængde,
Institutionernes Talrighed, Samlingernes overvældende
Rigdom, saa lidt som den omfattende Industri
og den uhyre Omsætning, som en By af denne
Størrelse næsten nødvendigvis maa have, der
er den dybeste Ejendommelighed ved P. I
kommerciel og industriel Henseende staar den
tilbage for London, i hist. og kulturhist. Bet. kan
den ikke maale sig med Rom, lige saa lidt som
den ved Naturomgivelsernes Skønhed naar op
mod Neapel, Rio de Janeiro og Sydney, ell. i
broget og mangfoldigt Folkeliv kan
sammenlignes med Konstantinopel, New York ell.
Singapore. Men i P. aabenbarer den galliske Aand sig
med sine mest glimrende og fængslende
Egenskaber, klar, livfuld og elegant. Derfor siges der
med en vis Ret: »Paris er Frankrig«. Herhen
søger alle, der ejer Begavelse og Ærgerrighed,
for at vove den Kamp, der giver den sejrende
ikke blot P.’s, men ogsaa Frankrigs og Europas
Beundring. For en fremragende fr. Aand er P.
den eneste mulige Virkeplads. Enhver ny Idé,
ethvert stort Foretagende, enhver Bog ell. Avis,
der skal vinde en Læseverden, maa komme fra
P. Dens Ry og Glans skyldes de Indvandrede,
»Nomaderne«, som Haussmann kaldte dem. Den
indfødte Befolkning er fattig paa skabende
Aander, men den er en ypperlig Resonansbund,
kan rejse sig som et Hav i Storm, naar
Paavirkningen er der. Frankrig har kun eet
aandeligt Brændpunkt; det er P. Det har ikke noget
Leipzig ell. Oxford, noget Dresden ell. Firenze,
der paa et enkelt Omraade overstraaler
Hovedstaden. Den intense Evne til at vække
Aktualitet, til hurtig at gaa fra Tanke til Handling, til
at iklæde Kunsten og Livet en smuk, livfuld og
æggende Form, har draget Europas Blik mod
P. og i højere Grad end nogen anden By gjort
den til den aandelige Hovedstad for den
civiliserede Verden. I Middelalderen drog Tusinder
af Udlændinge til P.’s Univ., under Ludvig
XIV blev den Modens og Smagens Dronning, en
Planteskole for fr. Artighed, Esprit og lette
Sæder, ikke altid til Baade for de lærvillige
Disciple. Under og efter Revolutionen udgik
herfra politiske og kunstneriske Impulser til de
fjerneste Dele af Europa. Fra alle Lande drager
den en Strøm af Fremmede til sig. Mange
kommer for at lære, men de fleste for at more
sig, og som den morsomme By overtræffer P.
alle andre. Der er noget for enhver Smag lige
fra de store Teatre til Danseboder og
Sangerindekafeer.
Bydele og Bygninger.
Efter den store Udvidelse, som Staden fik 1860
ved Indlemmelsen af tilgrænsende Bydistrikter,
kan P. ikke mere opfattes ved et enkelt
Rundskue fra noget Punkt inden for dens Omkreds.
Selv fra de bedste Udkigsposter: Taarnene paa
Notre Dame, Kuppelen paa Panthéon,
Vendôme-Søjlen, Juli-Søjlen, den store Triumfbue ell.
endog fra Eiffel-Taarnet ser man kun
Brudstykker af P.
P. er ikke som London en sammenfiltret
Masse uden naturlige Grænser mellem
Bykvartererne. Dens Vækst og Historie har i dens
Gadeanlæg og i Grupperingen af de monumentale
Bygninger efterladt sig synlige Spor, der letter
Orienteringen og har givet de enkelte Bydele et
tydeligt Særpræg. Det ældste P. er la Cité
paa Seine-Øerne. Det gamle P. begrænses af
de indre, under Ludvig XIV anlagte
Boulevarder. De omslutter la Ville paa den nordlige og
l’Université paa den sydlige Seine-Bred. Det
nyere P. omfatter den Del af Byen, som
ligger mellem de indre Boulevarder og de ydre,
der svarer til Bygrænsen 1789, altsaa de gl
Forstæder, faubourgs: St. Germain paa Sydsiden,
St. Antoine, Temple o. a. paa Nordsiden. Det
nyeste P. er de tidligere Forstæder Bercy,
Charonne, Ménilmontant, Belleville, la Villette,
la Chapelle, Montmartre, Batignolles, Passy og
Auteuil, alle paa højre Seine-Bred, og Grenelle,
Vaugirard, Petit Montrouge og la glacìere paa
venstre Side af Floden. Som en bred Ring
fylder de Mellemrummet fra de ydre Bulevarder
til den nuv. Fæstningsvold og indlemmedes 1860.
Det allernyeste P. er de endnu ikke
indlemmede, uden for Fæstningsvoldene liggende
Forstæder Boulogne og Neuilly mod V.,
Levallois-Perret og Clichy mod N., Pantin, Pré-St.
Gervais, Vincennes og Charenton mod Ø. og Ivry,
Gentilly, Monrouge, Malakof og
Issy-les-Moulineaux mod S.
La Cité. Paa 5 Smaaøer i Seine, nu forenede
til 2, Ile de la Cité og den østligere og mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
