Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris ell. Alexandros, Søn af Kong Priamos - Paris, Alexis Paulin - Paris, Gaston Bruno Paulin - Paris, Louis Philippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modtagen. Ikke desto mindre bortfører P. hans
skønne Dronning, Helene, tillige med
umaadelige Skatte, til Troja, men fremkalder derved
det noksom bekendte Hævntog og Troja’s Fald.
Efter sene Fremstillinger var det dog kun et
Skyggebillede af Helene, der førtes til Troja,
medens hun selv opholdt sig hos Proteus i
Ægypten. I Kampene om Troja viste P. sig ikke
at eje alt for stor Tapperhed eller krigersk
Dygtighed. Vel var han til Tider udfordrende
nok, men for det meste skildres han som
modløs og blødagtig; kun som Bueskytte udmærker
han sig. Mere staar hans Hu til Strengespil og
Livet i Paladset. Hos Troerne selv var han af
den Grund hadet. Han forsøgte at optage en
afgørende Tvekamp med Menelaos, men kom
hurtig i den yderste Livsfare og var bleven dræbt,
hvis ikke Afrodite havde dækket ham og ført
ham ud af Kampen. Med Apollon’s Bistand
saarer han senere Achilleus dødelig, men bliver
derefter selv saaret af Filoktetes (med
Herakles’s Vaaben). Han søger nu Lægedom hos
Oinone, der kender de rette Lægemidler, men
afviser ham, hvorefter han vender tilbage til
Troja og dør. Oinone, der angrer sin
Haardhed, kommer for sent til at redde ham og
tager sig selv af Dage. Som Sønner af P. og
Helene nævnes Agauos, Bukinos, Idaios og
Korythas, samt en Datter, Helene. Fremstillinger af
forsk. Episoder af P.-Sagnene fandtes allerede
paa Kypselos’ Skrin og dem amyklæiske
Apollon’s Trone; senere er de overordentlig alm. i
Relief og især i Vasebilleder (jfr. Fig., et
Vasebillede i Antiksamlingen i Kbhvn.). Han
fremstilles i Kunsten som en ungdommelig skøn,
skægløs Skikkelse, kendelig paa den frygiske
Hue og ofte tillige paa Hyrdestaven.
H. A. K.
Paris [pa’ris], Alexis Paulin, fr. Lærd,
f. i Avemay 25. Marts 1800, d. i Paris 13. Febr
1881. 1828 ansattes han ved
Haandskrifafdelingen, i det kgl. Bibliotek, 1853—72 var han Prof.
i den fr. Middelalderslitteratur ved Collège de
France. Han oversatte Byron 1830—32 i 13 Bd,
forfattede en Katalog over Bibliotekets
Haandskrifter 1836—48 i 7 Bd, udgav en Rk.
oldfranske Tekster, oversatte andre paa Nyfransk og
var i det hele en utrættelig Forsker af Sproget
og dets litterære Mindesmærker, ligesom han
skrev en Mængde Bidrag til Histoire littéraire
de la France.
S. Ms.
Paris [pa’ris], Gaston Bruno Paulin,
foreg.’s Søn, f. 9. Aug. 1839 i Avenay, d. 5. Marts
1903 i Cannes. Han kastede sig særlig over
Studiet af de romanske Sprog, studerede
ogsaa i Göttingen og i Bonn under Diez. 1862
udgav han det betydningsfulde Arbejde Étude sur
le rôle de l’accent latin dans la langue française,
1865 Hist. poétique de Charlemagne, 1872 La vie
de Saint Alexis, 1873 Dissertation critique sur
le poème latin appelé Ligurinus, 1875 Le petit
Poucet et la grande Ourse, Les plus anciens
monuments de la langue française, IX. et X.
siècles og Les contes orientaux dans la
littérature française du moyen âge, 1878 Le mystère
de la passion d’Arnould Gréban og Aucassin et
Nicolette, 1880 Le juif errant, 1885—95 La
poésie du moyen âge (2 Bd), 1888 La littérature
au moyen âge og Manuel d’ancien français, 1896
Penseurs et poètes, 1900 Poèmes et legendes du
moyen âge; efter hans Død udkom endnu et
Bind Légendes du moyen âge. Sammen med
Brachet og Morel-Fatio har han oversat Diez’
rom.
Grammatik (3 Bd,
1874—78). 1872
stiftede han med
Paul Meyer det
højt ansete
Tidsskrift Romania
og har desuden
bl. a. i Journal
des Savants
offentliggjort en
lang Rk.
fængslende og
originalt
skarpsindige
Specialundersøgelser.
Sammen med J.
Jusserand
planlagde han 1885
Biografisamlingen Les grands
écriuains français, hvortil han selv skrev sin
Monografi François Vilion (1901). 1872 afløste
han sin Fader som Prof. ved Collège de France.
1895 blev han Administrator for Collège de
France. 1896 blev han Medlem af Akademiet.
Han var sin Tids mest fremragende Romanist,
en fin og aandfuld Lærd, en højt kultiveret
Forsker og Humanist, som har haft banebrydende
Bet. baade som Tekstudgiver, som Sprog- og
Litteraturhistoriker og som Folkemindeforsker.
(Litt.: Kr. Nyrop, G. P. [1906]).
 |
| G. P. B. Paris |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
