Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris, Louis Philippe - Pariserblaat, se Berlinerblaat - Pariserblodbrylluppet, se Bartholomæusnatten - Pariserbækken, se Tertiærformation - Parisergrønt - Pariserguld, se fransk Guld - Parisergult, se Kromgult - Pariserhvidt - Pariserklerke - Pariserlak - Parisermetal - Pariserrødt - Parisersort - Pariser-System, se Skriftsystem - Pariserviolet, Metylviolet - Parish-Alvars, Elias - Parisienne, La - Parisii, Folkstamme - Parisit, et sjældent Mineral - Paris-Konferencer - Paris-Kongressen i 1856 - Paris-Søretsdeklarationen - Paris-Traktater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England. 1889 støttede ham aabent Boulangers
Optræden, men svækkede derved kun sin egen
Sag. 1874—89 udgav han Histoire de la guerre
civile en Amérique (7 Bd). I sit Ægteskab 1864
med sit Søskendebarn Marie Isabella (født 1848),
Datter af Hertugen af Montpelier, fik han 2
Sønner, Filip, Hertug af Orléans (født 1869),
hvis Ægteskab (1896) med den østerr. Prinsesse
Dorothea (født 1867), er barnløst, og Ferdinand,
Hertug af Montpensier (1884—1924), der døde
barnløs, samt 4 Døtre. Af disse ægtede Helene
(født 1871) 1895 den ital. Prins Emanuele,
Hertug af Aosta (født 1860), Isabella (født 1878)
1899 sin Fætter Jean, Hertug af Guise (født
1874), og Louise (født 1882) 1907 Carl af de
neapolitanske Bourbon’er (født 1870).
E. E.
Pariserblaat, se Berlinerblaat.
Pariserblodbrylluppet, se
Bartholomæusnatten.
Pariserbækken, se Tertiærformation.
Parisergrønt bruges som Betegnelse dels
for Schweinfurthergrønt (se
Kupriarsenit), dels for Metylgrønt (s. d.).
Pariserguld, se fransk Guld.
Parisergult, se Kromgult.
Pariserhvidt, fint malet Kalkspat ell. Kridt,
der bruges til Farve.
Pariserklerke, Betegnelse i Middelalderen
i Danmark for saadanne gejstlige, som havde
studeret i Paris. Allerede 1147 omtales et
Collegium dacicum ved Paris-Universitetet.
A. Th. J.
Pariserlak, Benævnelse for Karminlak (se
Karmin).
Parisermetal, nu næppe mere anvendt
Betegnelse paa Legering, hvis Hovedbestanddele
var Kobber, Nikkel og Zink.
Carl J.
Pariserrødt, egl. en Slags fin Mønje, der
faas ved forsigtig Glødning af Blyhvidt. Ogsaa
Betegnelse for livlig røde Nuancer af
Engelskrødt eller Cinnober.
(K. M.). R. K.
Parisersort, Benævnelse for meget fint malet,
godt dækkende Bensort eller Kønrøg.
(K. M.). R. K.
Pariser-System, se Skriftsystem.
Pariserviolet, Metylviolet, er et
Tjærefarvestof, der benyttes til Farvning af Uld,
Silke og Bomuld og sædvanlig bestaar af en
Forbindelse af Saltsyre med
Pentametylpararosanilin og Hexametylpararosanilin. Det
fremstilles ved Iltning af Dimetylanilin med
Kobbernitrat og Kogsalt eller med Kobbervitriol og
Kaliumklorat, hvorefter Kobberet udfældes som
Svovlkobber. Det kommer i Handelen som
Smaastykker med en stærk grøn Metalglans,
der opløser sig i Vand med violet Farve,
hvilken Opløsning bliver grøn ved Tilsætning af
koncentreret Saltsyre. Det er et af de ældste
Tjærefarvestoffer, idet det har været kendt
siden 1861. P. bruges ogsaa som Benævnelse for
Benzylviolet (s. d.).
(K. M.). R. K.
Parish-Alvars [’päri∫-’ä£vəz], Elias, eng.
Harpevirtuos og Pianist, (f. 28. Febr 1808 i
Teignmouth af jødiske Forældre, d. i Wien 25.
Jan. 1849, Elev af Dizi, Labarre og Bochsa,
foretog omfattende Koncertrejser (1831 i Kbhvn)
og opholdt sig 1838—42 i Orienten, hvor han
indsamlede orientalske Melodier. 1847 bosatte
han sig i Wien, hvor han blev udnævnt til
Kammermusikus. P. har skrevet en stor Del meget
spillede Kompositioner for Harpe med Orkester
og Klaver, ell. Harpe alene.
S. L.
Parisienne, La [la-pari’ziæn], Pariserhymnen
digtet 1830 af Casimir Delavigne til
Forherligelse af Julirevolutionen, med Musik af Auber,
og foredraget i Paris-Operaen som Hymne
bourgeois. Den begynder med Ordene: Peuple
français, peuple des braves.
S. Ms.
Parisii, Folkestamme i Gallien i Oldtiden.
Deres Hovedstad, Lutetia Parisiorum, er det
nuv. Paris,
H. H. R.
Parisit, et sjældent Mineral, bestaar af et
Fluokarbonat af CeriummetaliLer (Ce2F2CaC3O9);
det danner smukke brune, heksagonale
Krystaller og findes i Smaragdgruberne i
Muso-Dalen i Columbia. Et meget nærstaaende
Mineral (Synchysit: CeFCaC2O6) findes paa
Narsarsuk ved Julianehaab i Grønland.
(N. V. U.). O. B. B.
Paris-Konferencer [-’raŋsər], se
Paris-Traktater og Paris-Kongressen,
Paris-Kongressen i 1856 bestod af
Repræsentanter for Frankrig, Preussen (der først blev
indbudt under Kongressen), Rusland, Sardinien,
Storbritannien, Tyrkiet og Østrig, som fra 25.
Febr. til 16. April udarbejdede og underskrev
Fredstraktaten med Rusland efter Krimkrigen
og en Række andre Overenskomster af
betydelig folkeretlig Interesse, se
Paris-Traktater og Paris-Søretsdeklarationen.
Om Fredskonferencen i Paris 1919 henvises til
Versailles-Traktaten.
G. R.
Paris-Søretsdeklarationen, der vedtoges
paa Kongressen i Paris den 16. April 1856 af
Repræsentanter for de europæiske Stormagter
(Frankrig, Preussen, Rusland, Storbritannien og
Østerrig) samt Tyrkiet og Sardinien, og som
senere er tiltraadt af de fleste andre Magter,
deriblandt Danmark, Norge og Sverige,
fastslaar i faa korte Sætninger vigtige søkrigsretlige
Regler, nemlig: 1) Kaperiets Afskaffelse (la
course est et demeure abolie). 2) Det neutrale
Flag dækker det fjendtlige Gods med
Undtagelse af Krigskontrabande. 3) Det neutrale Gods
kan med Undtagelse af Krigskontrabande ikke
beslaglægges under fjendtligt Flag. De to sidste
Sætninger fastslaar saaledes
Privatejendomsrettens Ukrænkelighed i Søkrig, bortset fra
Krigskontrabande og fjendtligt Gods paa
fjendtligt Skib. 4) Blokade skal, for at være gyldig,
være effektiv, d. v. s. opretholdes af en Styrke,
der er tilstrækkelig til virkelig at forhindre
Adgang til Fjendens Kyst. — Om disse Spørgsmaal
henvises i øvrigt til de paagældende
Specialartikler (Blokade, Kaper,
Kontrabande, Neutralitet) og til Søkrigsret.
G. R.
Paris-Traktater. Af de i nyere Tid i Paris
afsluttede Traktater af international-politisk Bet.
kan nævnes Fredsslutningen i 1763, der sikrede
Storbritanniens Stilling som førende Sømagt,
og ved hvilken Frankrig bl. a. afstod Kanada.
Efter Napoleons Tronfrasigelse sluttedes 30.
Maj 1814 den saakaldte første Paris-Fred, der
opretholdt Frankrigs Grænser fra Tiden før
Revolutionen, gav det de fleste Kolonier tilbage,
og som bl. a. fastslog Sejladsfriheden paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
