Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parnes - par nobile fratrum - Parnon - Parny, Evariste Désiré Desforges, Vicomte de - Paro (se Faro) - Paro (se Paros) - Parochi - Parodi - Parodi, Dominique Alexandre - Parodos - Parodyn - Paroksysme - Parole - Parole d'honneur - Paroli - Paronomasi - Paronychia - Paronym - Paropanisos - Paros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grækenland. P., hvis største Højde er 1412 m, var
i Oldtiden dækket af tætte Skove,, der husede
Bjørn og Vildsvin.
(H. P. S.). N. H. J.
par nobile fratrum (lat.), »et ædelt
Broderpar« (med ironisk Betydning), Citat efter
Horats (Satirer II, 3, 243).
H. H. R.
Parnon, se Lakonien.
Parny [par’ni], Evariste Désiré
Desforges, Vicomte de, fr. Digter, f. 6. Febr
1753 paa Øen Bourbon, d. 5. Decbr 1814 i Paris.
Kom 9 Aar gl til Frankrig og betraadte siden
den militære Løbebane. 1773—75 besøgte han sin
Fødeø, besang sin Kærlighed til en Kreolerinde
i de friske, melodiøse og sanselige Poésies
érotiques (1778), var 1785—86 Officer i Pondichéry,
bosatte sig derefter paa et Gods uden for Paris,
mistede sin Formue ved Revolutionen og maatte
leve af smaa Embeder. 1813 fik han en Pension
af Napoleon. P. hyldedes af sin Samtid som en
fr. Tibull: hans gratiøse Vers var klare, lette
og naturfriske, men ofte stærkt frivole og
blasfemiske. 1799 udgav han sit berygtede
gudsbespottelige Digt La guerre des dieux anciens
et modernes, hvis kynisk kaade Haan mod al
Religion gjorde stor Lykke; Fortsættelsen La
Christianide blev aldrig kendt uden i
Brudstykker. Den 1805 udgivne Portefeuille volé med
Digtene Les galanteries de la Bible, Les
déguisements de Vénus og Le paradis perdu
forbødes af Politiet. Hans Œuvres udk. 1808 i 5
Bd, 1831 i 4 Bd (udg. af Béranger), Œuvres
inédites ved Tissot (2 Bd 1826), Poésies
complètes 1887.
S. Ms.
Paro, se Faro.
Paro, se Paros.
Parochi [-’ki’] (gr.), Betegnelse i den gamle
Kirke for den ell. de Menigheder, som hørte
under en Biskop. Senere blev P. identisk med
Sogn.
A. Th. J.
Parodi (gr.: Bisang), i Poesien en særegen
Form for den satirisk-komiske Digtning, i
hvilken en alvorlig ment ell. ophøjet poetisk,
Frembringelse, Epos ell. Drama, i spøgende
Efterligning ell. spottende Gengivelse føres orver i det
komiske (latterliggøres), ved at Digtets Form
og Tone bibeholdes, men Indholdet er et andet,
der ikke passer til Formen, lave ell. pudsige
Emner, smaa menneskelige Begivenheder og
Forhold. Den virker komisk igennem
Kontrastvirkning, ved Karikatur, stundom ogsaa ved
Afsløring af det falsk ophøjede. Allerede i gr.
Oldtid parodieredes Homer’s Iliade i
Batrachomyoniachia, Kampen mellem Frøerne og
Musene. Eksempler frembyder de forsk.
Litteraturer. I dansk Litteratur maa nævnes Holberg’s
»Peder Paars« (Vergil’s Æneide) og Wessel’s
»Kærlighed udem Strømper« (Parodi paa
unaturlige og forskruede Tragedier efter fransk
Mønster; nærmeste Forbillede Brun’s »Zarine«).
(Litt.: Delepierre, La Parodie ches les
Grecs, les Romains et les modernes [London
1871).
Cl. W.
Parodi [parå’di], Dominique
Alexandre, fr. Forf., f. 15. Novbr 1840 i Canea paa
Øen Kreta;, d. 23. Juni 1901, har skrevet en
politisk Roman Le dernier des papes, patriotiske
Digte og Fredssange samt nogle Dramer,
hvoraf Rome vaincue (1876) med Sarah Bernhardt
i Hovedrollen opnaaede et glimrende
Sceneheld. Han ejer Fantasi og Sving, men Sproget,
der ikke er hans Modersmaal, falder noget
tungt og knudret.
S. Ms.
Parodos (gr.), egl. Optræden, Indtrædelse,
kaldtes i de gl. gr. Skuespil den første Korsang,
som blev sungen af Koret, medens det
marcherede indpaa Korpladsen (Orchestra).
H. H. R.
Parodyn, se Antipyrin.
Paroksysme (gr.), heftigt og voldsomt
Anfald ell. Forværrelse, f. Eks. Hoste-P., Feber-P.,
Sindssygdoms-P.
P. H.
Parole [da. pa’ro’l, fr. pa’rål] (fr.) var opr.
et i Krigen anvendt Kendingsord, ved hvilket
Tropper, hørende til samme Hær, kendte
hverandre. Senere fandt P., i Reglen et Stednavn,
ogsaa Anvendelse i Garnisonstjenesten og
udgaves daglig af Kommandanten, dog ofte kun
til Officerer, for at disse kunde legitimere sig
som inspicerende. Benævnelsen P. overførtes
derefter til selve Befalingsudgivelsen, og de der
udgivne Befalinger benævnedes
Parolebefalinger. P. m. m. bruges nu ikke mere.
(B. P. B.). E. C.
Parole d’honneur [pa’rål-d-a’nø.r] (fr.),
Æresord, paa min Ære!
Paroli [parå’li], at »slaa en P.« i Faraospil
(Basette) betyder, at man, naar Kortet har
vundet, vover saavel Indsatsen som Gevinsten paa
det, og det markeres, ved at et af Kortets
øverste Hjørner bøjes i Vinkel. Vinder Kortet
derefter, faar Ejeren det tredobbelte af Indsatsen,
men taber det, tager Banken baade Indsats og
Gevinst.
Carl Br.
Paronomasi (gr.), Ordspil.
Paronychia (gr.), syn. med Panaritium;
Ordet bruges især for at betegne forsk. sygelige
Affektioner i Neglefalsen, især af
betændelsesagtig Natur.
C. Rch.
Paronym (gr.; Plur. Paronyma) kaldes
i Sprogvidenskaben et Ord, der er afledet af
ell. blot rodbeslægtet med et andet Ord.
O. Jsp.
Paropanisos (Parapanisos,
Paropamisos), Bjergkæde i Vestasien i Oldtiden;
svarer omtr. til det nuv. Hindukoh. I Oldtiden
kaldte Grækerne den ogsaa det indiske
Kaukasus. Landet deromkring, Paropanisadæ,
udgjorde under Seleukiderne et eget Satrapi
med Hovedstaden Ortospana ell. Kabura
(nu Kabul).
H. H. R.
Paros (Paro), gr. Ø i Ægæerhavet, V. f.
Naxos og Ø. f. Antiparos. Størrelsen er 205 km2
og Indbyggerantallet (1910) 7725. Det er en
bjergfuld Ø; det højeste Bjerg,
St.-Elias-Bjerget, er 770 m højt. Af dens Produkter er det
pariske Marmor det berømteste; desuden
frembringer den megen Vin og Figener.
Hovedstaden, som i Oldtiden ligeledes hed P., men nu
hedder Parikia, ligger paa Vestkysten og har
2800 Indb. Øens særlige Historie er uden
væsentlig Interesse; mest bekendt er den bleven
ved Miltiades’ mislykkede Angreb paa den paa
Perserkrigenes Tid; senere blev den alligevel
afhængig af Athen. Paa P. er den bekendte
Indskrift Marmor Parium bleven funden (se
Arumdel). Sammen med Naxos og Antiparos
danner P. et Eparki inden for Nomos
Kykladerne.
(H. H. R.). N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
