- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
918

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parosmi - Parotis - Parotitis - Parovarium - par préférence - Parr, Katharina - Parral - Parramatta - Parras de la Fuente - Parrhasios - parricidium - Parridæ - Parring - Parringsorganer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Parosmi, fejlagtig Sansning af Lugteindtryk,
se ogsaa Kakosmi og Dysosmi.

Parotis, Ørespytkirtelen, se Spytkirtler.

Parotitis, Betændelse af Parotis, optræder
dels som den epidemiske P. ell. Faaresyge, dels
som den saakaldte metastatiske P. i
Forbindelse med ell. i Tilslutning til andre sygelige
Tilstande. Ved den sidste Form fremkommer
ligesom ved Faaresygen en Hævelse af Kinden
foran Øret, i Reglen kun paa den ene Side;
men medens denne Hævelse ved Faaresygen
svinder lidt efter lidt, gaar den ved den
metastatiske P. hyppig i Suppuration, saa at der
dannes en Absces, der maa udtømmes ved et
Indsnit. Sker dette ikke, kan Abscesindholdet
bane sig selv Vej udad ell. ind til Øregangen.
Denne Lidelse opstaar næppe altid som tidligere
antaget ved Metastase, oftere vistnok ved
Infektion fra Mundhulen igennem Ørespytkirtelens
Udførselsgang, idet den hyppigst optræder hos
Patienter, der lider af en ell. anden svær Sygdom
(Tyfus, Kræft o. fl.), der nedsætter Patientens
Modstandskraft og medfører, at hans Mundhule
er vanskelig at holde ren.
(A. F.). H. I. B.

Parovarium, se Æggestok.

par préférence [-prefe’rã.s] (fr.) fortrinsvis,
fremfor andet, særlig.

Parr [pa.ə], Katharina, eng. Dronning,
f. 1512, d. 7. Septbr 1548, Datter af Sir Thomas
P., var første Gang gift med Edvard Borough
(d. 1529), anden Gang med John Neville, Lord
Latimer (d. 1542), tredie Gang (12. Juli 1543)
med Kong Henrik VIII (d. 28. Jan. 1547) og
fjerde Gang (et halvt Aar efter Kongens Død)
med Thomas Seymour, Lord Sudeley (se
Seymour), men allerede Aaret efter døde hun i
Barselseng. P. var en begavet Dame med
betydelig litterær Dannelse; mild og retsindig af
Karakter, var hun en fortræffelig Moder for
Henrik VIII’s Børn af tidligere Ægteskaber og
forstod med Klogskab og Takt at holde sig paa
sin Plads ved Siden af den lunefulde Tyran,
paa hvem hun ofte udøvede en heldig
Indflydelse. (Litt.: A. Strickland, Lives of the
queens of England
[ny Udg. London 1867]).
(C. F.). C. A. T.

Parral, 1) By i den store Længdedal i Chile
og Station paa Længdebanen, 10000 Indb. — 2)
By i Mexiko, se Hidalgo de Parral.
M. V.

Parramatta [pärə’mätə], By i New South
Wales ved P. River, 22 km VNV. f. Sydney.
(1921) 14930 Indb. P. har lidt Industri og
Handel med Sydfrugter samt Jernbane- og
Dampskibsforbindelser.
M. V.

Parras de la Fuente [-ðæ-la-’fuæntæ], By i
Mexiko, Stat Coahuila, ligger 1493 m o. H., 50
km Ø. f. den saltholdige Laguna de P. og har
betydelig Sølvbjergværksdrift, Vinavl samt
Bomuldsindustri. 15000 Indb.
M. V.

Parrhasios [-ra’-] ansaas i Oldtiden for en
af de største gr. Malere. Han var fra Efesos og
levede paa den peloponnesiske Krigs Tid.
Bekendt er hans Kappestrid med Zeuxis, der
havde malet nogle Druer saa naturtro, at Fuglene
kom flyvende for at æde dem. P. malede da et
Forhæng for Zeuxis’ Maleri saa skuffende, at
Kunstneren selv lod sig narre og vilde drage
det til Side. Som P.’s særlige Fortrin
fremhævede Oldtiden hans omhyggelige Gengivelse af alle
Omrids og Evne til at gengive Minespil og
Ansigtsudtryk. Bl. a. skal han havde udført et
Maleri, Demos, af det attiske Folk, med Udtryk
for alle dets forsk. Egenskaber. Fremdeles
meddeler Plinius, at han grundlagde
Proportionslæren for Maleriets Vedk. P. skal have
været ganske overordentlig selvbevidst og bl. a.
vist dette i sin Dragt (Purpurkappe, Krone,
gylden Stav). I en Væddestrid med Timanthes
havde han fremstillet Ajas i Kamp med
Odysseus om Achilleus’ Vaaben. Han blev
overvunden og erklærede da, at det gjorde ham ondt,
at Ajas for anden Gang var besejret af en
uværdig. I Oldtiden nævnte man med Berømmelse
en hel Række Malerier af ham. Til vor Tid er
kun Titlerne bevarede.
H. A. K.

parricidium (lat.), egl. Fadermord, efter
Romerretten ethvert Drab af en fri Mand og
enhver mod Fædrelandet rettet Forbrydelse, der
straffedes med Dødsstraf.
K. B.

Parridæ, en lidet talrig, men vidt udbredt
Familie af ret smaa tropiske Vadefugle,
nærmest beslægtede med Snæppefuglene
(Charadriidæ), tidligere oftest regnede til
Riksefamilien (Rallidæ). Det mest ejendommelige Træk i
deres Udseende er de stærkt forlængede Tæer
og Kløer, af hvilke Bagkloen vender opad —
en Bygning, der sætter dem i Stand til at lærdes
med Lethed paa Vandplanternes Blade; paa
disse tilbringer de ogsaa deres Liv uden for
Yngletiden. Næbbet er ret kort, paa Vingerne
findes en Spore, paa Panden hos nogle Arter
en Hudlap. Familien, der bestaar af 4 Slægter
med 11 Arter, er udbredt i alle Egne af
Troperne. Mest bekendt er den i det tropiske
Sydamerika levende Jacana (Jassana spinosa
L.), en yderst alm. pragtfuldt farvet
Sumpfugl, og den i Indien, Ceylon og Kina levende
Vandfasan (Hydrophasianus chirurgus Scop.)
med lange bøjede Halefjer og ejendommelige
Forlængelser paa nogle af Svingfjerene, et
Yndlingsemne for de kinesiske Malere.
O. H.

Parring, Overførelse af Handyrets Sæd i de
hunlige Kønsveje. Processen foregaar i Alm.
ved Hjælp af Parringsorganerne, men disse
er dog ikke nogen nødvendig Betingelse for, at
en P. kan effektueres. Ofte kommer en saadan i
Stand blot ved, at Dyrenes Køns- ell.
Kloakaabninger (mange lavere Dyr, de fleste Fugle)
lægges tæt op til hinanden. Hos Springpadder
finder ingen egl. P. Sted, men Hannen
omklamrer Hunnen og afgiver Sperma ud over og
samtidig med, at Ægmassen forlader Hunnens
Legeme; hos Salamandre afsætter Hannen
Sæden i Spermatoforer paa Vandplanter, hvorpaa
Hunnen bevæger sig hen over dem og optager
dem i sine Kønsspalter.
C. W.-L.

Parringsorganer, Redskaber, hvormed
Hannens Sæd overføres i de hunlige Kønsveje.
Særlige P. mangler hos en stor Mængde lavere Dyr,
særlig Vanddyr, hvor Sæden direkte
udtømmes i Vandet og af dette passivt føres hen til
de hunlige Kønsorganer (Coelenterater,
Spongier, Echinodermer, Annelider [undtagen
Igler], Bryozoer, Brachiopoder og Muslinger);
derimod findes de hos de fleste Flad- og
Rundorme, de fleste Arthropoder og Mollusker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0968.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free