Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paschasius - Paschen, Friedrich - Pasco - Pascoit - Pascoli, Giovanni - Pas de Calais (Stræde) - Pas de Calais (Dept.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paschasius [-’ska’-], se Radbertus.
Paschen [’pa.∫ən], Friedrich, tysk Fysiker,
f. 22. Jan. 1865 i Schwerin, Studerede i Strasbourg
og Berlin, blev 1888 Dr. phil. og Assistent ved
det fys. Institut i Münster, 1891 Assistent ved
den tekniske Højskole i Hannover, 1895 Docent
smst. og 1901 Prof. i Fysik ved Universitetet i
Tübingen. P. er en af Nutidens mest
fremragende Eksperimentalfysikere, hvis Arbejder
spænder over mange Omraader af Fysikken.
Hans første Arbejder angik kapillar-elektriske
Fænomener. Mellem hans senere Arbejder maa
nævnes Undersøgelser over Gnistspændingens
Afhængighed af Lufttryk og Elektrodeafstand
og over Energifordelingen i det absolut sorte
Legemes Udstraaling. Det er dog især ved
spektroskopiske Arbejder, som han i de senere Aar
udelukkende beskæftiger sig med, at han har
indlagt sig Fortjeneste. Han har givet nogle af
de bedste Maalinger i den ultrarøde Del af
Spektret, bl. a. af en Serie i Brintspektret, og
han og hans Elever har ved metodisk Arbejde
udvidet Kendskabet til Lovene for
Seriespektrene betydeligt, saaledes ved Opklaring af
Kvægsølvspektret og beslægtede Spektre og i de
sidste Aar Neonspektret. Videre har han
studeret Zeeman-Fænomenet; sammen med Runge
gav han de første Præcisionsmaalinger af dette
Phænomen, og sammen med Bach fandt han
Lovene for Overgangen fra de anomale til den
normale Zeeman-Effekt. I Forbindelse med
Undersøgelserne i ultrarødt har han undersøgt
Brydningen af disse Straaler i Stensalt og
Flusspat og konstrueret et af de følsomste
Galvanometre, der eksisterer.
H. M. H.
Pasco [’paskå], se Cerro de Pasco.
Pascoit, et Mineral af Sammensætning Ca2
V6O17,11H2O, der i Form af kornede Masser af
mørk orange Farve, tilhørende det monokline
System, er fundet ved Minasraga i Peru.
O. B. B.
Pascoli [’paskoli], Giovanni, ital. Digter
og Litteraturhistoriker, f. i San Marino i
Romagna 31. Decbr 1855, d. i Bologna 6. Apr. 1912.
Faderen var Forvalter paa et stort fyrsteligt
Gods, og Giovanni tilbragte nogle rolige og
lykkelige Barndomsaar sammen med Forældrene
og en stor Søskendeflok. Da han var 12 Aar gl,
indtraadte en sørgelig Begivenhed, der med eet
Slag forandrede hans Liv, og som for bestandig
lagde et Præg af Vemod og Bitterhed over hans
Sind. Faderen, som havde været til Marked i
Nærheden, blev paa Hjemvejen myrdet, uden
at man nogen Sinde fik opklaret, hvem der var
Morderen, og hvad der var Grunden til
Ugerningen. Utallige Gange kommer P. i sine Digte
tilbage til denne Begivenhed: Il dieci Agosto,
L’anello, La cavallina storna etc., og man ser,
at Tiden aldrig har læget det Saar, som blev
tilføjet ham i Barndommen. Efter Faderens Død
levede Familien i trange Kaar, og faa Aar efter
døde Moderen, den ældste Søster og to Brødre.
Giovanni fik sin første Undervisning i Urbino,
hvor han allerede vakte Kammeraternes
Beundring ved at skrive Vers paa Græsk og Latin,
en Evne, der endnu i hans modnere Aar i
Amsterdam forskaffede ham den internationale Pris
for lat. Vers. Han fortsatte Studierne i Rimini,
indtil et Stipendium satte ham i Stand til at
rejse til Bologna. Her studerede han under
Carducci, hvis ivrige Tilhænger og Beundrer han
blev, uden dog nogen Sinde at blive hans
Efterligner. Efter at have taget sin Embedseksamen
ernærede han sig som Lærer ved forsk.
Gymnasier, var en Tid Docent i Græsk og Latin ved
Univ. i Bologna, senere i Messina og i Pisa.
1906 blev han udnævnt til Carducci’s
Efterfølger som Prof. i ital. Litt. ved Univ. i Bologna,
en Stilling, han beklædte til sin Død. Hans
første Digtsamling Myricæ udkom 1891, senere i
fl. forøgede Udgaver. Han dedicerer den til
Erindringen om sin Fader, og en stor Del af
Digtene handler om Hjemmet, om de to Søstre,
han, der var ugift, boede sammen med, om
Faderens og Moderens Død (Elegie, Colloquio). I
andre besynger han Naturen, der for ham er
den store gode Moder, smuk, hvis ikke
Menneskene ødelagde den for sig selv og for andre.
Han giver smaa Genrebilleder, beskriver, og
søger at gengive Fuglenes Sang, karakteriserer
de forsk. Blomster og Planter, alt paa en
Maade, der viser Landboens store Kærlighed til
Naturen samtidig med Filologens Paavirkning af
gr. og lat. Forbilleder som Hesiodos og Virgil.
1897 kom første Udgave af Poemetti, 1903 I
Canti di Castelvecchio, hvoriblandt kan nævnes
La figlia maggiore og La cavallina storna.
Senere Odi ed Inni, hvor han besynger Kong
Umberto, Bismarck, Hertugen af Abruzzerne o. fl.
I Samlingen Canzoni di Re Enzo forsøgte han
sig i den episke Genre, hvori han dog langtfra
naar sin store Forgænger, og i Poemi conviviali,
sikkert den Samling, Samtiden satte højest,
behandlede han gr. og lat. Emner (Il cieco di
Chio, La Civetta, der handler om Sokrates’ Død,
etc.). Som Litteraturhistoriker er hans Navn
særlig knyttet til en Rk. Afh. om Dante og la
Divina commedia. (Litt.: Francesco
Flamini, L’anima poetica di Giovanni Pascoli
[Pisa 1912]; Vittorio Cian i Nuova
Antofogia, 1. Novbr 1900; Regitze Winge i
»Tilskueren« Oktbr 1911).
E. M-r.
Pas de Calais [’pa-t-ka’læ], Strædet ved
Calais, det gamle Fretum Gallicum, det eng.
Strait of Dover, Forbindelsen mellem
Kanalen (la Manche) og Nordsøen, naar paa eng.
Side fra Kap Dungeness til South Foreland og
paa den fr. Side fra Kap Grisnes til Havnen
ved Calais. Afstanden mellem Calais og Dover
er 42 km, paa det smalleste St. indskrænker
Bredden sig til 31 km.
(M. Kr.). E. St.
Pas de Calais [’pa-t-ka’læ], Dept i det
nordlige Frankrig, omfatter det gamle Grevskab
Artois og Dele af Picardie (med Boulonnais,
Calaisis og Ponthieu) og grænser mod Ø. til Dept
Nord og mod S. til Dept. Somme, mod V. til
Kanalen og mod N. til Strædet ved Calais og
Nordsøen, omfatter et Areal paa 6,750 km2 og
har (1921) 989970 Indb. P. d. C. er et fladt
Land med lave Bakkerækker paa indtil 212 m’s
Højde. Kysten har et lige Forløb og dækkes
enten af Sandklitter ell. bestaar af Klipper.
Regnmængden er betydelig, c. 80 cm, men noget
vekslende, og Egnen omkring Arras er
temmelig tør. Bl. de mange Smaafloder er Lys, der
falder i Escaut, den betydeligste. Befolkningen
er i stadig Tiltagen, og Tætheden er 146 pr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
