Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Passageprisme - Passager - Passageret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den observerede Stjerne vil have en Højde af
60°, og Instrumentets Princip er grundet paa
Ligehøjdemetoden. Anbringes Prismet med den
brydende Kant horisontalt, vil følgelig Fladen,
som Lysstraalerne efter Reflektion træffer, være
vertikal. Fæster man Prismet foran Objektivet
af en horisontalt opstillet Kikkert, som er
orienteret i et bestemt for hver enkelt Stjerne forud
beregnet Azimut, vil, naar de to Lysstraaler med
modsat Bevægelsesretning koinciderer, Stjernen
passere 60° Højdecirkel. Instrumentet har
vundet megen Paaskønnelse i Frankrig som letvindt
og hændig under geodætiske Maalinger saavel til
Tidsbestemmelse som til Breddebestemmelse.
(Litt.: Claude et Driencourt, Description
et usage de l’astrolabe à prisme [1910];
Perret, Nonogrammes à points alignés pour la
préparation des observations
circommeridiennes à l’astrolabe à prisme. Annal,
hydrographique 1905. Tables 1913).
J. Fr. S.
Passager [-’sje’r] (fr.)., Person, der lader sig
befordre med Skib, Post, Tog, Sporvogn og
andre Befordringsmidler, Rejsende; blind P. (s. d.).
Passageret [pa’sa.sjə-], droit de passage
inoffensif, jus passagii sive transitus innoxii,
den i Folkeretten anerkendte Adgang til
uskadelig Gennemsejling af andre Staters
Søterritorium. I Alm. tilkommer denne P. i Fredstid alle
fremmede Handelsskibe, af hvilke der saaledes
ikke vil kunne kræves Afgifter for den blotte
Gennemsejling, selv om dette ikke er fastsat
udtrykkeligt som i Øresundstraktaten af 14.
Marts 1857. P. giver derimod ikke fremmede
Skibe Ret til at tage Ophold paa Søterritoriet
ell. til at drive Kystfart ell. Fiskeri, hvilket i
Reglen er forbeholdt Indlændinge (se
Søterritorium). De passerende Skibe maa rette
sig efter de Forskrifter, som Kyststarten
udsteder i Skibsfartens Interesse, saaledes om
Lods- og Signalvæsen, Sømærker,
Strandingsbestemmelser m. m., ligesom de er underkastet
Toldvæsenets Kontrol- og Visitationsret og visse
Karantæneregler. I Overensstemmelse med de
Regler, som Institut de droit international
anbefalede 1894, maa Kyststaten derimod antages
principielt ikke at have Domsmyndighed m. H.
t. Forbrydelser, der begaas om Bord i et
fremmed Handelsskib, som uden Ophold sejler
gennem Søterritoriet, i hvert Fald ikke med
mindre Kyststatens ell. en af dens ikke
ombordværende Undersaatters Rettigheder ell.
Interesser krænkes. M. H. t. Forbrydelser, der begaas
om Bord i et fremmed Handelsskib, som ligger
for Anker paa Søterritoriet, har Kyststaten
derimod efter britisk-amerikansk Opfattelse
principielt ubegrænset Jurisdiktionsmyndighed,
medens det efter europæisk-kontinental Opfattelse
navnlig kommer an paa, om Kyststatens
Sikkerhed og Orden krænkes. I Danmark gøres
der i saadanne Tilfælde kun Strafansvar
gældende mod Udlændinge, naar den forurettede
paakalder danske Myndigheders Bistand ell.
Havnens Fred er krænket ved det passerede.
Undertiden tages der udtrykkeligt Forbehold
om uskadelig Gennemsejlingsret for Krigsskibe,
saaledes i Art. 5 i Konventionen af 20. Oktbr
1921 om Ålandsøernes Neutralisering. Men
medens heller ikke i øvrigt en Stat under
Fredsforhold i Alm. kan forbyde fremmede
Krigsskibes Passage ad en international Trafikvej
inden for Søterritoriet, kan den forbyde dem at
tage Ophold der ell. at anløbe Havn. Det er
saaledes iflg. nogle af Kongen 11. Maj 1921
stadfæstede Bestemmelser tilladt fremmede Magters
Krigsfartøjer uden forudgaaende Anmeldelse at
anløbe ell. besejle de danske Farvande, som
ikke henregnes til indre Farvande, Kbhvn’s Red
ell. lukkede Farvande. Derimod kræves
forudgaaende Anmeldelse til Ophold af længere
Varighed end to Døgn, til Besøg af Eskadrer ell.
Besøg ved Fredericia, Nyborg, Korsør og
Helsingør. Ved indre dansk Farvand forstaas
foruden Havne, Havneindløb, Rede og Bugter,
dansk Søterritorium mellem og inden for Øer,
Holme og Rev (Stenroser), som ikke til
Stadighed er overskyllede af Søen; herunder hører
f. Eks. de jyske Fjorde. Til Besejling af Kbhvn’s
Havn og Red skal fremmede Krigsskibe forud
indhente Tilladelse, dog er Anmeldelse nok,
naar det kun drejer sig om Passage gennem
Hollænderdybet og Drogden. Visse indre
Farvande er helt lukkede for alm. fremmede
Krigsskibe, f. Eks. Limfjorden og Isefjorden.
Om fremmede Krigsskibes P. i Krigstid
bestemmer den 13. Haagkonvention af 18. Oktbr
1907 i Art. 9, at de Vilkaar, Indskrænkninger
og Forbud, som en neutral Magt fastsætter om
krigsførende Magters Krigsskibes og deres
Prisers Adgang til dens Havne, Rede og
Søterritorium, skal bringes ligeligt til Anvendelse over
for begge de krigsførende, dog at den neutrale
Stat altid kan forbyde et fremmed Krigsskib,
der har forsømt at rette sig efter dens Ordrer
og Forskrifter ell. har krænket Neutraliteten,
Adgangen til sine Havne og Rede.
Konventionens Art. 10 erklærer udtrykkeligt, at
Neutraliteten ikke krænkes ved de krigsførende
Magters Krigsskibes og Prisers blotte Passage over
Søterritoriet. Nærmere Bestemmelser herom
findes for Danmarks Vedk. i kgl. Anordning af
20. Decbr 1912. 1914 forbød Holland de
krigsførende Magters Krigsskibe at passere dets
Søterritorium og opbragte senere britiske og tyske
Undervandsbaade, hvis Besætning blev
interneret for Overtrædelse af dette Forbud. Paa
lgn. Maade forbød Norge 1916 de krigsførendes
Undervandsbaade at komme ind paa Søterritoriet.
Endnu i Beg. af 19. Aarh. ansaas fremmede
Troppers Passage gennem neutralt Territorium
ikke ubetinget for en Neutralitetskrænkelse,
naar den neutrale Magt havde givet Tilladelse.
Nu er en saadan P. udtrykkelig udelukket ved
den 5. Haagkonvention af 18. Oktbr 1907, Art.
2. som ogsaa forbyder de krigsførende at lade
transportere Ammunition ell. Levnedsmidler
over neutralt Omraade, hvorimod den neutrale
Magt iflg. Art. 7 ikke er forpligtet til at hindre
Udførsel ell. Gennemførsel, til en af de
krigsførende, af Vaaben, Ammunition ell. i det hele
af alt, hvad der kan være til Nytte for en Hær
ell. en Flaade. Disse Bestemmelser gav under
Verdenskrigen Anledning til en
Uoverensstemmelse mellem Storbritannien og Nederlandene,
som hævdede, at den neutrale Magt kun var
pligtig at hindre saadan Gennemførsel, naar
den stod i Forbindelse med militære
Operationer. En neutral Magt kan tillade Passage af
Saarede og syge fra de krigsførende Magters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
