Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pasquini, Bernardo - Pasquino - passabel - Passacaglia - Passage - Passage (i Musikken) - Passage (se Gennemgang) - Passage (se Skoleridning) - Passageinstrument - Passageprisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maggiore i Rom, Kammermusiker hos Fyrst
Borghese, komponerede Orgel- og
Klaverstykker samt fl. Operaer. Bl. hans Elever var
Durante og Gasparini.
A. H.
Pasquino [pa’skwino] hed, siges der, en
Skomager ell. Skræder, der i 16. Aarh.’s første
Halvdel (?) boede i Rom og var bekendt for sin
spydige Vittighed, som ofte slog ind paa det
politiske. Et Antal Satirer af denne Slags
samledes i en latinsk Bog med Titelen Pasquillorum
Tomi duo (Basel 1544). Siden overførte man
Navnet P. paa en temmelig ødelagt antik Statue
i Rom, der findes paa et Gadehjørne nær ved
Piazza Navona, og i hvis Nærhed den rigtige
P. skal have boet. Man anbragte skrevne
Plakater med anonyme Vittigheder paa Statuen, og
navnlig lod man P. føre formelige Samtaler med
en anden gl Figur, den saakaldte Marforio (s.
d.), ved Kirken San Pietro in Vinculis. Skikken
varede til langt ned i 18. Aarh., ja endnu
længere og fandt Efterligning i Frankrig. Som
Eksempel paa Pasquinaderne kan anføres, at da
Bondesønnen Sixtus V var bleven Pave og
beskyldtes for at forfremme sin fattige Slægt i alt
for høj Grad, fandt man en Morgen den ene af
Statuerne iført en meget snavset Skjorte og
kort efter, som Svar paa den andens
Spørgsmaal, den Forklaring skreven paa en Seddel:
»Jo, det kommer af, at min Vaskerkone er
bleven Prinsesse«.
E. G.
passabel (fr.), taalelig, middelmaadig; om
Veje: fremkommelig.
Passacaglia [-’kalja] (ital.; fr. passacaille),
en gl sp. ell. ital. Dans, i Stil med Chaconne’n,
i tredelt Takt og gravitetisk Tempo, der endnu
var i Brug i Frankrig i 18. Aarh. Som
selvstændigt Instrumentalstykke blev den optaget i
Suiten (s. d.), og dens Karaktermærke er her
det konstante Tema i Bassen paa to, fire eller
otte Takter (basso ostinato), over hvilket den er
bygget. Navnet afledes enten af sp. pasar, at
gaa, og calle, en Gade, altsaa Gadevise, eller
sættes i Forbindelse med gallo, en Hane:
Hanefjed.
S. L.
Passage [pa’sa.sjə, fr. -’sa.з] (fr.),
Gennemgang, Overgang, Overfart o. l.; Vej, Stræde,
overdækket Gennemgang i en større Bygning.
Passage [pa’sa.sjə] (fr.), i Musikken et
Udtryk for en Figur af hurtige Nodeværdier, der
er fremkommen enten ved Brydning af
Akkorder eller bestaar af Toner i trinvis skalamæssig
Følge, ell. som oftest en Blanding af begge.
S. L.
Passage [pa’sa.sjə] (astr.), se
Gennemgang.
Passage [pa’sa.sjə], se Skoleridning.
Passageinstrument [pa’sa.sjə-]
(Middagskikkert, Middagscirkel), et
Instrument, hvormed man observerer en Stjernes
Passage gennem Meridianen eller et andet
Vertikalplan. Det bestaar af en større Kikkert, der kan
drejes om en horisontal Akse, der er lodret
paa Kikkertens optiske Akse. I Kikkertens
Fokalplan er der anbragt en Rk. Filamenter. Paa
den ene Ende af Omdrejningsaksen er der en
inddelt Cirkel, hvormed man kan indstille P.
paa en bestemt Stjerne. Det første P. er
konstrueret af Ole Rømer (s. d. og
Observatorium), senere forbedrede Bird, Troughton,
Dollond, Reichenbach og Ertel, Repsold,
Saegmüller, Bamberg o. a. dets Konstruktion og
fabrikerede P., der foruden at være opstillede i
Meridianen, ogsaa blev orienterede lodret paa
Meridianen, altsaa til Observation i første Vertikal.
Foruden de fast opstillede konstrueredes
transportable P., og ved disse sidste lod man, for at
Instrumentet skulde blive stabilere og
bekvemmere at benytte, Okularenden af Kikkerten ligge
i Omdrejningsaksen. Derved kom Kikkerten til
at bestaa af to Dele, der stod lodret paa
hinanden. Ved at anbringe i Midten et retvinklet
Prisme blev Lyset fra Stjernen sendt gennem
total Refleksion paa Prismets Hypotenuseflade
til Okularet. Anbringes et Prisme foran
Objektivet, undgaar man at dele Kikkerten, og den
vil i sin hele Længde ligge i Omdrejningsaksen.
Saadanne P. har Steinheil og Saegmüller
konstrueret. For at bringe den ved P. optrædende
personlige Ligning ned til et Minimum har
Repsold konstrueret et Mikrometer, der er
forsynet med et bevægeligt Filament, som man
gennem en Mikrometerskrue bringer til at følge
Stjernen, medens den passerer Kikkertens Felt.
En Forbedring er indført ved, at man lader
Skruen blive bevæget af et Urværk, medens man
tidligere maatte lade den blive ført af
Haanden. Se i øvrigt astronomiske
Instrumenter og Meridiancirkel.
J. Fr. S.
Passageprisme [pa’sa.sjə-], et af Steinheil
1846 konstrueret Instrument, der beror paa flg.
allerede 1821 af Amici benyttede Princip. Lader
man den ene af to parallelle Lysstraaler gaa
gennem et ligebenet Prisme, vil Vinkelen
mellem den indtrædende og udtrædende Lysstraale
(φ) være φ = 180° — 2 β, hvor β er Vinkelen,
den indtrædende ell. udtrædende Straale
danner med Prismefladen. Naar β = 0, vil den
indtrædende Straale være parallel med den, der
ikke gik gennem Prismet (φ = 180°).
Anbringer man derfor et P. paa en Kikkert, saa at
Lyset fra et fjernt lysende Punkt kan gaa
saavel direkte gennem Kikkerten som gennem
Prismet, vil man se to Billeder af Punktet. Har
man rettet Kikkerten mod en Stjerne, vil man
se de to Billeder nærme sig hinanden og til Slut
falde sammen, naar Stjernen er i det
Vertikalplan, hvori Prismets Grundflade ligger, hvorpaa
Billederne igen fjerner sig fra hinanden. Er
Vertikalplanet Meridianen, vil det Øjeblik, da
Billederne dækker hinanden, være Stjernens
Kulminationstid. Er Instrumentet godt justeret,
kan man bestemme sand Middag med P. med
en Nøjagtighed af 0,5 Sek. Et Instrument
baseret paa samme Princip blev under Navnet
Dipleidoskop konstrueret af Urmager Dent i
London (Dent: On the Dipleidoscope, London 1844).
Claude og Driencourt har konstrueret et
Instrument, benævnt Prismeastrolabiet. De
benytter et ligesidet Prisme. Lader man Lyset fra en
Stjerne gaa gennem Prismet saavel direkte som
reflekteret fra en Kvægsølvflade, vil begge
Straaler danne en Vinkel med hinanden paa 120°, og
begge vil gaa parallelt ud af Prismet. Lader
man Lysstraalen falde lodret paa de to Flader,
vil de forlade Prismet lodret paa den tredie
Flade, og der opstaar derved ingen Dispersion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
