Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Patrouille - Patrouillebaad - Patschkau - Patschuli - Patta - Pattedyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Patrouille [pa’truljə] kaldes en lille
Troppestyrke, som udsendes til Løsning af et ell. andet
Hverv, efter hvilket den ofte benævnes. Hvervet
kan være Indhentelse af Efterretninger om
Fjenden, hans Stillinger og Terrainet
(Efterretnings-P.), Afsøgning af Terrainet
(Afsøgnings-P.), at tage Fanger, at holde
Forbindelse mellem Kommandoer
(Forbindelses-P.), at sikre disse under March
(Sikrings-P., For-P., Bag-P., Side-P.) og
under Fægtning (F æ g t n in g s-P.), at efterse, at
Posterne er aarvaagne (Eftersyns-P.), at
overbringe Befalinger og Meldinger, at afbryde
Telegraf, Telefon, Jernbane o. s. v.
Sammensætningen af P. afhænger af Hvervet, af
Forholdene hos Fjenden og i Terrainet, samt af
den Hurtighed, hvormed Maalet ønskes naaet,
og af den Vejlængde, der skal tilbagelægges;
Tropper af alle Vaabenarter kan anvendes.
Ved vigtige Hverv er Føreren Officer, og P.
benævnes da Officers-P.; ved Rytteriet
anvendes doig denne Betegnelse for alle de P.,
der udsendes paa lang Afstand og med stor
Selvstændighed for at skaffe Oplysninger om
Fjenden o. l. P. søger som Regel at løse sin
Opgave uden Kamp; kan saadan forudses, gøres
P. i Alm. stærkere og kaldes da Større P.
E. C.
Patrouillebaad [pa’truljə-], et mindre,
hurtigtgaaende, maskindrevet Fartøj, der særlig
anvendes til Bevogtning af Minespærringer,
Indløb af Havne og Ankerpladser o. l. samt til
Bekæmpelse af Undervandsbaade. De er armerede
med let og hurtigskydende Artilleri og
forsynede med Midler til Bekæmpelse af
Undervandsbaade, saasom Dybdebomber,
Lytteapparater m. m.
C. B-h.
Patschkau [’pat∫ka^u], By i Preussen, Prov.
Schlesien, ligger 23 km V. f. Neisse, 228 m
o. H. (1910) 6226 Indb. P. har Tilvirkning af
Maskiner, Ildslukningsapparater, Tændstikker
og Trævarer.
(H. P. S.). O. K.
Patschuli [-tsju-], d. s. s. Patchouli.
Patta, den største af Vitu-Øerne ved
Afrika’s Østkyst, ligger paa 2° s. Br., er meget
frugtbar og overvejende beboet af Suahelier.
Fra 1889 britisk, hører nu til Kenya-Kolonien.
C. A.
Pattedyr (Mammalia) danner den højest
staaende Klasse inden for Hvirveldyrenes Rk.
(Vertebrata), der atter danner den højest
specialiserede og videst udviklede Dyrerække; P.
er saaledes uden Tvivl de højest udviklede og
mindst primitive af Jordens Dyreverden, der
gennem deres yderst komplicerede Organisme
repræsenterer dennes højeste Trin. Navnlig er
P. udmærkede ved deres finest udviklede
Nervesystem og deraf følgende sjælelige Evner, der
har naaet en saadan Fuldkommenhed, at de
har kunnet give Impulser til yderligere
Udformning og Udspaltning til mange vidt forsk.
Ordener, Familier og Slægter; ikke for intet hører
den højest udviklede Dyreform, Mennesket, til
denne Klasse. — P. danner en vel afgrænset
Orden; ganske vist findes der stærkt afvigende
Former, der viser Slægtskab med de andre
Hvirveldyrklasser, men i det hele og store
falder disse Afvigelser dog paa ret underordnede
Punkter; deres nærmeste Forfædre maa sikkert
søges mellem Krybdyrene, fra hvilke ogsaa
Fuglene har deres Udspring. — Som Træk, der er
karakteristiske for P.’s Bygning, kan nævnes:
Huden er næsten altid beklædt med Haar; de
har et fuldstændig forbenet Kranium med 2
Nakkeledknuder; Underkæbens Grene bestaar
hver af en enkelt Knogle, der er indleddet paa
Tindingebenet, medens Ledbenet optræder som
en af Øreknoglerne, Hammeren. P. aander ved
Lunger, som sammen med Hjertet, der har 4
helt adskilte Kamre, ligger i Brysthulen,
hvilken bagtil begrænses af Mellemgulvet. Den store
Hjernes to Halvdele er forenede ved en
Hjernebjælke (corpus callosum). Fosteret er udstyret
med Fosterhinder (Amnion og Allantois); efter
Fødselen ernæres Ungerne en Tid ved at die
Moderen, heraf Navnet P. (Mammalia).
Beklædning. P.’s Hud er bygget som
Menneskets (se Hud), men viser dog megen
Variation i de enkelte Hudlags Udvikling;
saaledes findes hos nogle P. stærk Forhorning i
Overhuden (Bæltedyr, Skældyr, Næshorn) ell.
stærke Forbeninger i Læderhuden, der kan
danne hele Hudpansere (Bæltedyr, Skjolddyr); hos
Sæler og Hvaler er Læderhuden meget tyk og
fedtrig og danner et tykt Spæklag.
Skælklædning er ret sjælden, findes dog f. Eks. paa
mange Gnaveres Hale. Huden skiftes ikke i større
samlede Dele, men afstødes efterhaanden i
støvagtige Smaapartikler. Særlig kraftige
Forhorninger i Huden dækker som Regel de yderste
Finger- og Taaled i Form af Kløer, Negle, Hove
o. s. v. og danner forskelligformede Horn (s.
d.) paa Hovedet af mange Hovdyr. Forhornede
Partier findes bl. a. paa Næbdyrets »Næb«,
paa Pungmuldvarpens (Snude, paa Næshornets
Næse og Pande, o. s. v. Som Regel er Huden
ellers mere ell. mindre dækket af de for P.
karakteristiske Haar (s. d.), der blot mangler
hos en Del Hvaler, hvis Fostre dog alle har
sparsom Haarklædning. Færrest Haar findes
hos de P., hvis Overhud er stærkt fortykket,
som hos Flodheste, Næshorn og Elefanter, ell.
forhornet (Bæltedyr); rigeligst og tættest er
Haarlaget hos P., der lever i kolde Egne; hos
disse er en Fældning For- og Efteraar
stærkest udviklet, ofte er den tykke Vinterpels
anderledes farvet end den tyndere og kortere
Sommerdragt. Haarlaget er altid tættest paa
P.’s Rygside; Bugen er, navnlig mellem
Bagbenene, som Regel tyndhaaret. Haar kan hos
en Del Former omdannes til Pigge som f. Eks.
hos visse Næbdyr (Myrepindsvin), Insektædere
(Tenrek, Pindsvin) og Gnavere
(Gnaverpindsvin og disses Slægtninge). Haarene sidder
stedse regelmæssigt ordnede, grupperede i smaa
Knipper. Ved smaa Muskler i Læderhuden,
fæstede til de skraat stillede Haars Rødder, kan
Haarene efter Behag rejses og lægges. — Til
Huden er knyttet to Slags Hudkirtler (s.
d.): Sved- og Fedtkirtler. Af disse findes af og
til nogle særligt udviklede, samlede i enkelte
indsænkede Partier, der virker som en enkelt,
større Kirtel, saaledes Analkirtlerne hos mange
Rovdyr, Violkirtlerne paa Rævens o. a.
Hundearters Hale, Sidekirtlerne hos Spidsmus,
Drøvtyggernes Klovkirtler, Moskusdyrets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
