- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
1021

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peber (Peberbusken) - Peber (Leg) - Peberbusk - Peberfamilien - Peberfugle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Peberbusken, Piper nigrum, der forekommer i
Handelen dels som sort, dels som hvid P.
Sort P. er de før Modningen afplukkede
og derpaa hurtig tørrede Bær. Ved Tørringen
skrumper Frugtkødet ind og danner en mørk,
rynket saakaldt »Bark«, der omslutter et enkelt
graaligt ell. brunligt Frø. Hvid P., der ikke
har saa skarp en Smag som den sorte, faas af
de modne Bær, som efter Afplukningen
udblødes i Vand og derpaa tørres i Solen,
hvorefter de ydre Lag af Frugtkødet fjernes ved
Bankning o. l. Varen har som Følge af denne
Behandling en glat, graahvid Overflade. I
Handelen benævnes P. efter Produktionsstedet ell.
Udskibningsstedet, og man skelner mellem en
Mængde Sorter, saasom Malabar, Aleppi,
Kochin, Singapore, Penang, Goa,
Sumatra, Tellichery o. fl. Alle disse
Sorter forekommer som sort P., medens hvid
P. hovedsagelig faas fra Singapore, Penang og
Tellichery. De bedste Sorter faas fra Forindien.
Sumatra og Penang er de almindeligste og
billigste Sorter sort P.; af hvid P. er Tellichery
den bedst ansete, medens Hovedmængden
kommer fra Penang. I kem. Henseende er begge
Sorter hovedsagelig karakteriserede ved deres
Indhold af Piperin, et skarpt smagende
Alkaloid, der findes i en Mængde af 5—9 %,
rimeligvis opløst i en stærkt lugtende æterisk Olie,
af hvilken der findes c. 1 %. Muligvis spiller
imidlertid ogsaa et Indhold af Harpiks en Rolle
ved P.’s Smag. I øvrigt bør for begge Sorters
Vedk. Vandindholdet ikke overstige 15 %;
Stivelsemængden maa for sort P. ikke være under
30 %, for hvid ikke under c. 38 %.
Askemængden maa for sort højst være 5 % (heri
indbefattet højst 2 % Sand), for hvid højst 3 %, og
Indholdet af Træstof for sort højst 14 %, for
hvid højst 7 %. Disse Tal er af Bet., idet
Indholdet af Træstof, Aske og Sand kan forøges
betydelig, medens samtidig Indholdet af de
andre Stoffer formindskes, ved daarligt
behandlede Varer, der indeholder Stilke og Støv i
større Mængde. M. H. t. Kvaliteten af sort P.,
der væsentlig er betinget af Modningstilstanden
og Behandlingen, skelner man i Handelen
mellem tre Sorter, nemlig: 1) haard ell. tung
P. med tunge, runde, meget haarde,
mørkebrune, netagtig rynkede Korn, 2) halvhaard
P. med graabrune, ulige store, lette Korn og 3)
let P. med graasorte, bugtet rynkede, smaa
Korn, hvis Skal let gaar itu. Den tunge er den
bedste, og selv i den daarligste Sort bør
Indholdet af Stilke ikke overstige 4 %.
Forfalskninger af stødt P. er de for stødte Krydderier
alm. anvendte. Ved hel P. anvendes navnlig en
Farvning med Bensort ell. Kønrøg for at give
de lysere Kvaliteter af sort P. den haarde P.’s
mørke Udseende. Sjældnere er forefundet
kunstige Peberkorn, fremstillede ved Presning af
en Blanding af Mel, Peberstøv o. l.

Lang P. bestaar af de umodne, 4—6 cm
lange, 6—8 mm tykke, tørrede, graabrune,
valseformede Frugtstande af Piper officinarum og
P. longum. Den indeholder de samme Stoffer
som alm. P., men har ikke saa skarp en Smag
som dette. Af andre Sorter P. kan nævnes
Kubeber, der er den ikke fuldstændig modne,
tørrede, enfrøede Frugt af Piper Cubeba. Den
er kuglerund, 4—6 mm i Diameter, forsynet
med en indtil 10 mm lang Stilk, graabrun til
sortebrun og med netagtig Tegning paa
Overfladen. Lugten er ejendommelig aromatisk,
Smagen skarp, brændende. De indeholder indtil
16 % af en æterisk Olie, Kubebeolie, og
finder nogen Anvendelse i Medicinen. Ang.
Anvendelsen af Awapeber, se Kawa; ang.
Betelpeber, se Areca.

P. er et af de tidligst kendte og anvendte
Krydderier — det omtales allerede i de gl.
Vedabøger — og ved Beg. af vor Tidsregning
indførtes betydelige Mængder til Europa over
Genua og Venedig. Efter Opdagelsen af Søvejen
til Ostindien faldt Prisen meget betydelig, og
nutildags er P. det almindeligst anvendte
Krydderi. Den aarlige Produktion anslaas til c. 26
Mill. kg, hvoraf Halvdelen kommer fra
Sumatra.
K. M.

Peber, støde Peber, Drengeleg. To tager
en tredie i Arme og Ben, svinger ham frem og
tilbage og støder hans Sæde imod Sædet paa
en fjerde Deltager, der, hvilende paa Hænder
og Knæ, ligger paa Jorden. Lignende Leg med
en femte Deltager liggende foran den fjerde
kaldes drive Kile, flække Trunter.
Fr. K.

Peberbusk, d. s. s. Pebertræ (se Daphne).

Peberfamilien (Piperaceæ), tokimbladede
Planter af Skedeknæordenen, Urter ell. Buske,
hvis Stængel hyppig er knæet, og som oftest
har spredte (sjælden modsatte ell. kransstillede)
og hele Blade med ell. uden Akselblade.
Blomsterne sidder som Regel i Aks (ell. Kolbe, naar
Aksen er tyk, og Blomsterne mere ell. mindre
nedsænkede deri) og i Hjørnet af Højblade;
Aksene er endestillede, men tilsyneladende
sidestillede, da de skubbes til Side af en Gren fra
det nærmeste Blad. Blomsterne mangler
Bloster og er sær- ell. tvekønnede; de har oftest
3 + 3 Støvdragere (ell. et ringere Antal) og 3
Frugtblade, der danner en enrummet
Frugtknude med 1 Æg. Frugten er et Bær ell. en
Stenfrugt. Frøene har stor Perisperm. Over
1000 Arter, næsten alle i Troperne, især
Amerika. P. Gr. a. Indhold af skarpe Stoffer er fl.
Arter anvendte som Krydder- ell. Lægeplanter.
A. M.

Peberfugle, Tukaner (Rhamphastidæ),
kaldes en, væsentlig sydamer. Familie af
Skrigefugle med c. 60 Arter, delte i 5 Slægter. Deres
væsentligste ydre Kendetegn, hvorved de straks
skelnes fra alle andre Fuglegrupper, er det
uhyre tykke og lange, i Randen savtakkede, i
Spidsen krummede Næb, der hos nogle Arter
ved Roden er saa tykt som Hovedet og saa
langt som Kroppen. Det er Fugle af Størrelse fra
Solsort til Ravn med ret korte, runde Vinger, der
kun naar til Haleroden, med Siddefod, hvor 1.
og 4. Taa er vendte bagtil, medens Løbet for-
og bagpaa er beklædt med Skjolde, paa
Siderne nøgent. Farverne, hos de fleste ens for begge
Køn, er hos nogle sorte og hvide, altid dog med
enkelte livligt røde Fjer, hos andre pragtfulde
grønne, røde og orange, en Plet om Øjet er
nøgen. Næbbet er ogsaa forsk. farvet; trods dets
enorme Størrelse er det meget let, idet det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/1071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free