Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peberfugle - Peberkagetræ - Peberkysten - Pebermynte - Pebermynteolie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indvendig bestaar af store slimhindebeklædte,
luftfyldte Hulrum, der af nogle antages fyldte med
Udbredninger af Lugtenerverne, saa at det
væsentlig skulde tjene som Lugteorgan; andre
mener, at Næbbet tjener til at tygge Føden og
saaledes lette Arbejdet for den ret simpelt byggede
Fordøjelseskanal. Tungen er lang og smal, i
den yderste Del dybt indskaaren i Randen,
næsten fjerlignende. P. er udbredte fra Sydmexiko
til Nordargentina, hyppigst i Egnene omkring
Amazon-Floden. De opholder sig i højtliggende
Skovegne, træffes i Yngletiden og længe efter
parvis, senere i større og mindre Flokke, der
drager langt omkring, flyvende fra en Trætop
til en anden for at søge Føden, der væsentlig
bestaar af mange forsk. Slags Frugter; dog
forsmaar de ikke dyrisk Føde, menes endog at
fange Fisk og Smaafugle. Stemmen er kraftig,
ubehagelig, Flugten ret behændig; i Træerne
klatrer de med største Lethed, kommer sjælden
paa Jorden. Om Natten hviler de i Trætoppene,
med Halen, der i det hele jævnlig bevæges, lagt
op langs Ryggen. Det er livlige, ret stridbare
Fugle, i Alm. sky, undertiden dog meget
nysgerrige og dumdristige. Skønt deres Liv og
Færden er iagttaget af mange rejsende, ved
man om deres Yngleforhold lidet ud over, at
de lægger deres to Æg i Træhuller. — En saa
paafaldende Fuglegruppe, hvis Medlemmer
tilmed var overordentlig hyppige, maatte hurtig
vække Opmærksomhed hos Europæere, saa
meget mere som de indfødte benyttede deres
pragtfulde Fjer til Hovedprydelser, endog til
Kapper. Allerede kort efter Sydamerika’s Opdagelse
beskreves P. og bragtes levende til Europa,
hvor de ogsaa i Malerkunsten hyppig er
forevigede. De holdes let i Fangenskab, og fl. Arter
findes i alle større zool. Haver.
Af de 5 Slægter tæller Rhamphastus 14 Arter,
kendes let paa, at Næseborene aabner sig paa
Bagsiden af Næbbets øverste Del. Det er Fugle
af indtil Kragestørrelse, med Hovedfarverne
sort og hvidt, vekslende med orange, skarlagen
og gult. Den største er Toko’en (R.
magnirostrus Shaw.), som en Krage med et uhyre
Næb, sort og hvid af Farve. Pragtfuldere er
Ariel-Peberfuglen (R.
Temminckii Wagl.) med orangegul
Strube, rødt Bryst og Haledækfjer.
Pteroglossus (18 Arter) med
Næseborene paa Næbbets Overside, af
Størrelse fra Stær til Allike, med
prægtige Farver, ordnede i Striber
og Baand. En af de mest udbredte
er Arassari (P. aracari L.). En
af de pragtfuldeste af hele
Familien er P. beauharnaisi, der paa
Issen og i Nakken har korte, stive,
krøllede Fjer uden Fane, har et
grønt, gult og rødt Næb, en
Fjerklædning af samme Farve.
Hos den nærstaaende Slægt Selenidera er
Kønnene forsk. farvede, med en ejendommelig
Tegning paa Næbbet.
Aulacorhynchus (14 Arter), oftest ret smaa
med forholdsvis lille Næb, grønne af Farve.
P. udgør en vel adskilt Gruppe, som hvis
nærmeste Slægtninge regnes Skægfuglene
(Capitonidæ). (Litt.: Gould, Monogr. of the
Rhamphastidæ or Toucans [London 1834]; Cassin
i Proceed. of the Acad. of Natur. Sciences of
Philadelphia [1867]; Garrod i Proc. Zool. Soc.
[London 1878).
O. H.
 |
| Fig. 1. Længdesnit af Hovedet af en Tukan; i Midten ses den penselformede Tunge. |
 |
| Fig. 2. Tukan (Rhamphastus Toco). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
