- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
1055

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pembroke - Pemmikan - Pemphigus - Pen (Skriveredskab) - Pen (paa en Hammer) - Peña

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stilling ved Henrik VIII’s Hof p. Gr. a. sit
Ægteskab med Anna Parr, en Søster til
Katharine Parr, var en af Edvard VI’s Formyndere
og bevarede sin Indflydelse under Dronning
Marie. Han førte den eng. Hær, der skulde
hjælpe Filip II i hans Angreb paa Frankrig.
Som mistænkt for at have antaget sig Marie
Stuart’s Sag maatte han forlade England 1569.
Bl. de flg. Indehavere af Titlen, der endnu er i
Familien Herbert’s Besiddelse, fremhæves
William H., 3. Jarl af P. (1580—1630), en
fremtrædende Skikkelse ved Jakob I’s Hof, og hans
Broder Philip Herbert, 4. Jarl af P. (1584—1650),
i længere Tid Jakob I’s Yndling, endelig
Thomas Herbert, 8. Jarl af P. (1656—1733), der var
en anset og indflydelsesrig Statsmand i Vilhelm
III’s og Georg I’s Tid. Et andet bekendt Medlem
af Familien er Lord Sidney Herbert.
(C. F.). H. J-n.

Pemmikan, se Konservering, S. 446.

Pemphigus [-fi-]. Dette Ord benyttedes
tidligere om alle de Hudaffektioner, som viste sig
ved Udbrud af Blærer (bullæ) paa Huden. Man
opregnede en Gang omtr. 100 Arter af P. Nu
udelukker man alle de Tilfælde af Blæreudslet,
som er et Bifænomen ved andre Sygdomme, ell.
som har en bestemt ydre ell. indre oftest let
paaviselig Aarsag (især Forgiftninger,
Ætsninger, Forbrændinger). Et Blæreudslet
fremkommet efter Forgiftning ved Arsenik kalder man
saaledes nu ikke P., men et bulløst eller
blæreformet Arsenikudslet.

Med Navnet P. betegnes i Øjeblikket flg.
Sygdomme: P. contagiosus neonatorum, P. acutus,
P. chronicus, P. vegetans og P. foliaceus.

1) P. contagiosus neonatorum er en ret alm.
Hudsygdom hos smaa Børn, som er identisk
med den ofte hos større Børn eller Voksne
forekommende Impetigo. Den er smitsom og kan
overføres fra Barn til Barn, men det er ogsaa
muligt, at den skyldes en Impetigo hos en
Voksen. Sygdommen kan, hvis den ved
Badning og Gnidning faar Lov at brede sig over
store Dele af Huden, ende med Døden, men
kan i Reglen standses ved en fornuftig
Behandling, der gaar ud paa at isolere de enkelte
Pletter og dræbe Smitstoffet med Antiseptica (f.
Eks, Lapis ell. Jod).

2) P. acutus er en sjælden Sygdom, som viser
sig ved stærke Almentilfælde med Feber og et
universelt Blæreudslet. Den ender i Reglen med
Døden. Dens Aarsag er ikke kendt med
Sikkerhed. Den menes at skyldes Overførelse af en
ell. anden ikke nærmere kendt Dyresygdom.

3) P. chronicus er en oftest langvarig af
gentagne Udbrud af store Blærer ledsaget
Affektion, hvorved Almenbefindendet ogsaa ofte lider.
Den bedste Behandling ved de svære Tilfælde
er ofte permanent Vandbad (Vandseng). Ved en
Bk. af Overgangstilfælde er P. chronicus
forbundet med en anden Blæresygdom, Dermatitis
herpetiformis
.

4) P. vegetans er en sjælden P.form, der
ender med Dannelsen af store ophøjede væskende
Flader, særlig i Ledbøjningerne.

5) P. foliaceus er en ligeledes sjælden
Affektion, hvor Blærerne er meget flade og hurtig
omdannes til store løse, bladede
butterdejlignende Skæl.
C. Rch.

Pen, af lat. pénna, en Fuglefjer, idet til
Skrivebrug anvendtes Svingfjer navnlig af Gæs,
sjældnere af Svaner ell. Ravne o. l., efter at
Penneposerne var hærdede i varm Aske og
tilskaarne med en Kniv. Anvendtes allerede i den
rom. Oldtid. I 16. Aarh. benyttedes undertiden
P. dannede af en Metalstrimmel, der var bøjet
sammen til et Rør. Først ved Midten af 19.
Aarh. fortrænges Fjerpennen næsten helt af
Staalpennen. Emnerne til disse hugges ud af
en tynd Staalpladestrimmel 60—70 mm bred
og c. 1 m lang, forsynes derpaa med Hul og
de to Sidespalter. Derpaa glødes i Jernpotter,
ved et Faldværk gives Indskrift og Forsiringer,
og de presses hule i en konkav Stanze.
Staalpennen er bleven meget blød ved Glødningen,
den hærdes derfor ved at gøres rødglødende i
lukkede flade Jernbeholdere og rystes hurtig ud
i Olie ell. Tran. Derpaa renses for Fedtet ved
Omrysten med Savspaan i en roterende Tromle,
skures i en lgn. Tromle med smaatstødte Skaar
af Smeltedigler, og Spidsen slibes ved et
Øjeblik at føres mod en hurtig omløbende
Smergelskive. Den gule ell. blaa Anløbning gives
ved Opvarmning i en over en Kulild roterende
Tromle af Jærnblik. Anløbningen er nødvendig,
da den bestemmer Haardheden; skal
Staalpennen bringes ufarvet i Handelen, skures den paa
ny. Til sidst indklippes Spalten ved en egen lille
Parallelsaks. Mange Staalpenne overtrækkes
sluttelig med Skellakfernis, sjældnere
overtrækkes de med Metal ad galvanisk Vej.

Guldpenne, som overalt anvendes ved de
nu saa alm. Fyldepenne, faar Spidser af haard
Platin-Osmium-Iridiumlegering og angribes ikke
af nogen som helst Blæksort, Om Staalpennens
Opfindelse findes ingen paalidelig Efterretning.
Allerede 1579 fabrikeredes Metalpenne af
Messing i Omegnen af Reichenhall, ligeledes
nævnes Metalpenne fra Nürnberg i 16. Aarh., men
de fandt lige saa lidt Udbredelse som de, der
paa Opfordring af Kemikeren Priestley
fabrikeredes af Harrison i Birmingham; dennes
Medhjælper Josiah Mason (d. 1881) var den
første, som udnyttede Opfindelsen med Fordel og
arbejdede i Decennier for Perry, der gaar for
at være Grundlægger af Birmingham
Staalpenneindustri. Er der end talrige
Staalpennefabrikker baade i Frankrig, Tyskland,
Nordamerika og andet Steds, saa behersker
formentlig endnu England Verdensmarkedet for
Staalpenne.
(F. W.). D. H. B.

Pen paa en Hammer, den Banen modsatte
Ende, som er smal. Ofte er P. lige, den kan dog
ogsaa være buet ell. afrundet; undertiden
kugleformet som ved Kuglehammere. Da
Hammerslaget med P. virker paa en forholdsvis lille
Overflade, udøver det en strækkende Virkning,
medens Slaget med Banen virker mere
»slettende«, glattende. Pennen kan staa paa tværs af
Hammerskaftet (en tværpennet Hammer ell.
Tværhammer) ell. parallel hermed (en
langpennet Hammer ell. Sidehammer).
(F. W.). D. H. B.

Peña [pænja], 1) Sierra de la P.,
Bjergkæde paa Sydsiden af Pyrenæerne, skilt fra
Hovedkæden ved Aragonflodens Dal, stryger fra
Vest til Øst i de sp. Prov. Zaragoza og Huesca

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/1105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free