Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Penicillium - Penicuik - Peninsula - Peninsularkrigen - Penis - Peniscola - Penistone - Penitentes - Penium - Penn, Arthur - Penn, William
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. graagrønne, afsmittende, »muggent«
lugtende Overtræk, der udviklers paa gammelt
Brød, Syltetøj, Frugt, Fodtøj o. s. v., som
henstaar i fugtig Luft. Myceliet hos denne Svamp
er skorpeformet, farveløst og dannet af tæt
sammenvævede leddede Hyfer; fra disse
udvikles talrige Konidiebærere, der i Spidsen er
penselformet forgrenede (Fig. B); Konidierne
afsnøres i Spidsen af disse Grene, er encellede
og kædestillede. Paa gl. Mycelier dannes meget
sjældent og kun under særlige Betingelser
Sklerotier; disse, der er af et Sandkorns
Størrelse, gennemgaar en Hvileperiode, hvorefter
der i deres Indre udvikles talrige Sporesække
(Fig. F og K), som efterhaanden opfylder hele
Sporehuset; Sæksporene er 1-cellede og har en
ejendommelig Trisseform (Fig. L). Som Regel
lever P. glaucum som Raadsvamp, og den kan
ikke angribe sunde, ubeskadigede Plantedele; i
saftige Frugter (Æbler f. Eks.) kan den trænge
ind, naar de beskadiges ved Stød ell. paa anden
Maade, f. Eks. ved Angreb af Skurv o. a.
Svampe; er Svampen først kommen ind i
Frugten, kam denne ødelægges fuldstændig som Følge
af Angrebet; ogsaa Roer og Løg kan angribes
paa lgn. Maade. (Litt.: Brefeld,
»Schimmelpilze«!, II; Rostrup, »Plantepatologi«, S.
443).
(F. K. R.). C. F.
Penicuik [’penikuk], By i Skotland,
Midlothian County, ligger 20 km S. f. Edinburgh paa
venstre Bred af North Esk og har (1921) 5176
Indb., hvoraf dog Halvdelen, falder paa
Landdistriktet. P. har Kul- og Jernminer samt
Savværker og store Papirmøller, der er grundlagt
1709.
G. G.
Peninsula (lat.), Halvø.
Peninsularkrigen, Napoleons Felttog paa
den pyrenæiske Halvø 1808—13.
Penis, se Kønsorganer.
Peniscola [pænji’skåla], By i det østlige
Spanien, Prov. Castellom de la Plana, ligger paa
em 75 m, høj Klippe ved Middelhavet og har et
forfaldent Kastel. (1920) 4200 Indb.
C. A.
Penistone [’penistoun], By i det nordlige
England, Yorkshire, ved Don og 20 km NV. f.
Sheffield, bar Staalværker, Savmøller og (1921)
3791 Indb. I Omegnen findes Kulgruber og
Stenbrud.
(M. Kr.). G. G.
Penitentes [pæni’tæntæs], Niève de los P.,
Nieve penitente, tysk: Büsserschnee,
Navn for ejendommelige Ispyramider, som
opstaar ved Issmeltningen ved Randen af stærkt
forkløftede Gletschere, og ofte danner sære,
forvredne Figurer af Is, der i deres Form har
mindet om katolske bodfærdige. Fænomenet har
længe været kendt i Chile, mem er senere blevet
iagttaget paa Kilimandjaro o. a. St. i tropiske
og subtropiske Lande. Fænomenet skyldes ujævm
Smeltning ved Randen af Isen, hvor dennes
Bevægelse er ophørt, og tillige synes Smeltevandet,
som under høj Solstand kan være opvarmet til
en forholdsviis høj Temp., at være særlig
virksomt ved at danne Furer i Isens Overflade,
som efterhaanden fordybes og deler Isen i
isolerede Pyramider.
M. V.
Penium, se Alger, S. 493.
Penn [pen], Arthur, Pseudonym for
Matthews, W. B.
Penn [pen], William, Kvæker, f. 14.
Oktbr 1644, d. 29. Juli 1718«, Søn af en Admiral,
som ved Erobringen af Jamaica havde
erhvervet sig en stor Formtue. P. kom 15 Aar gl til
Oxford for at
studere. Her
blev han
greben af
Kvækeren Thomas
Loe’s
Prædiken og udvist
af Kollegiet.
Faderen sendte
ham paa en
Udenlandsrejse
for at faa ham
bort fra disse
Tanker; men
ved sin
Hjemkomst var han
den samme, og
han sluttede
sig nu trods
sin Faders
Modstand helt til Kvækerne, som i ham fik deres
største Erobring, Da han 1668 havde kritiseret
bi. a. Calvin’s Lære om Retfærdiggørelsen, blev
han kastet i Tower, men herfra udsendte han
et Skrift No Cross, no Crown, der vakte stor
Opsigt ved sin stærke Betoning af den kristne
Selvfornægtelse, men som ogsaa hævdede Læren
om »det indre Lys« i Mennesket. 1669 blev han
dog frigivet ved Faderens Hjælp, og Faderen
udsonede sig med ham inden sin Død 1670 og
efterlod ham en stor Formue, hvortil ogsaa
hørte em temmelig betydelig Fordring paa
Statskassen. Som Betaling for denne gav Karl
II ham en Landstrækning i Nordamerika ved
Delaware-Floden, som efter ham blev kaldt
Pennsylvania. Her aabnede han et Fristed for
dem, der maatte lide Forfølgelse for deres Tros
Skyld, navnlig for sine egne Trosfæller, og
sejlede selv derover 1682. Han vilde her forsøge
et »helligt Eksperiment«: at indrette en Stat
med fuldkommen Trosfrihed og
Samvittighedsfrihed. Saa længe han selv var der, gik alt
godt; men da han efter to Aars Forløb rejste
tilbage til England, blev meget forandret. I
England virkede han til Bedste for sine Trosfæller
og blev en trofast og frimodig Raadgiver for
Jakob II, saa han endog blev mistænkt for at
hælde til Katolicismen. Efter Revolutionen 1688
blev han flere Gange kastet i Fængsel som
mistænkt for at konspirere mod Vilhelm af
Oranien, men hver Gang blev han fuldkommen
frikendt. Uafbrudt var han virksom, ogsaa
litterært, for Kvækerne og rejste paa ny 1699 over
til Amerika. Her fandt han imidlertid
Tilstanden ganske anderledes, end han havde ventet
og haabet. Kvækerne var delte i Partier, og de
andre Kolonister laa, i stadig Strid med dem;
Slaveriet var indført, og med Indianerne laa de
europæiske Kolonister i Krig. Alle P.’s Forsøg
paa at faa oprettet Orden og sine Tanker om
Frihed og Lighed førte igennem stødte paa en
sejg Modstand, som han ikke var i Stand til at
overvinde; han maatte rejse hjem uden at kunne
udrette noget, og Efterretningerne fra Amerika
 |
| W. Penn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
